Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Christopher B
#149155
Hej

Jeg har kigget på enten at købe et Sony KDL-46NX720 eller et Philips 42PDL7906T.

For at være helt ærlig er det lige så vigtigt at tv'et skal være et flot møbel, som at billedkvaliteten skal være god, hvorfor jeg har valgt de to modeller.

I Sony's tilfælde er det selvfølgelig med aluminiumsfoden med indbyggede højtalere.

Jeg tænkte at jeg ville høre jer eksperter herinde, hvilken I synes er det bedste tv af de to(jeg ved at der er forskel i størrelsen, så det det er mere billedkvalitet og features jeg tænkte på).

I dag var jeg nede og se på dem begge i Fona. Sælgeren hældte klart til Philipsen pga. ambilight, passiv 3D og bedre netplatform. Jeg syntes dog billedet så bedre ud på Sony'en samt at designet med foden appelerede mere til mig.
Da Sony Center lå lige ved siden af smuttede jeg lige forbi for at få en lidt bedre gennemgang af Sony'et. Umiddelbart tror jeg det er det jeg vælger, men det vil være rart at få et par kommentarer fra nogle af jer som er lidt mere kyndige end mig, og ikke har de samme motiver som en sælger.

Er der nogen der ved om Netflix tricket med unblock-us fungerer på de to tv, så man kan bruge de indbyggede apps?

Er i øvrigt lidt irriteret på Sony's sælger der ville give mig en god pris. Der er en kampagne på NX720 hvor man får en Blu-ray afspiller og film gratis med. Han tilbød at jeg kunne få aluminiumsstanden (ekstraudstyr)og 2stk 3D briller med for en god pris. Da jeg hjemme tjekkede Sony Center's hjemmeside viste det sig dog at de havde en kampagne hvor også aluminiumsfoden var inkluderet ud over blu ray, og hvis man købte 3D brillerne med til normal pris ville det stadigvæk blive billigere end hans tilbud. Skal dog siges at han var meget god til at vejlede om produktet.

Hvis nogen af jer er interesseret i et større 55" NX720 så tjek lige Sony Center i Sverige. De har den samme kampagne som i DK, men deres 55" sælges for DKK 14.500 inklusiv blu ray, aluminium stand og en film. Overvejer dette kraftigt da jeg bor i Sverige, men som sagt vil jeg meget gerne høre hvis der er nogen der vil råde mig til at vælge det ene frem for det andet.

På forhånd tak.
Af orm08
#149158
Netflix med unblock-us.com virker perfekt på 46ex721, så det gør det heltsikkert også på et NX, tager 5 min at sætte op. Derudover er Sony langt foran andre i brugervenlighed i dagligt brug, navigation og fjernbetjening er gennemtænkt = meget få ekstra tryk
Af Christopher B
#149163
Tak for input.

Var også ret sikker på at Netflix ville fungere med Sony, men var mere i tvivl mht. til Philips.

Lyder godt med Sony's fjernbetjening, selv om jeg synes det er lidt surt at man ikke har en decideret design fjernbetjening, som f.eks Philips eller Samsung. Den ser dog ok ud hvis man vender bagsiden opad.

Jeg ved godt at jeg måske går lidt meget op i designet, men jeg har det sådan at et tv er lige så meget et møbel, som et bord eller en stol, da det jo står midt i stuen og er slukket det meste af tiden.
Af TimFrederiksen
#149252
Jeg hælder også helt klart til NX720. jeg har også været på KÆMPE jagt efter et nyt tv. men er landet på Sony Center's tilbud på 40NX720 til 7.999,-. da den også har web browser og er blevet opgraderet en del billed mæssig. I forhold til Bilka's tilbud på 40NX710 til 5.799,- har jeg regnet mig frem til at 720 faktisk næsten er 1000 billigere da der følger så meget med (jeg regnede NX720'eren til 4.899,- hvis tilbehør var eksklusiv)

-Tim F
Brugeravatar
Af edinger
#149256
Christopher B skrev:For at være helt ærlig er det lige så vigtigt at tv'et skal være et flot møbel, som at billedkvaliteten skal være god, hvorfor jeg har valgt de to modeller.
Nogle er til tung, engelsk lounge-stil, andre er til skandinavisk minimalisme.

I mit valg af AV-udstyr er jeg til det tunge, mens jeg i min øvrige indretning foretrækker det lette, enkle.

Hvad der er et flot møbel, afhænger af øjnene, der ser ;)
Af Christopher B
#149278
Ok, lad mig omformulere mig:

"For at være helt ærlig er det lige så vigtigt at tv'et skal være et flot møbel, som at billedkvaliteten skal være god, hvorfor jeg har valgt de to modeller, ."som jeg synes er flotte.

Så undgår jeg at tage patent på god smag :)
Af Mikael H.
#151071
Går lidt i samme tanker som dig mht at købe sættet bestående af 46NX720, alu-fod samt blueray.. Jeg kan dog ikke finde ud af om jeg burde "nøjes" med EX720, eller et andet tv i samme prisleje.

Hvis du har handlet, kan du så svare mig på om man får den ekstra tv-kvalitet, eller om mer-prisen er ren design....??

Ved godt at kampagnen er udløbet, men har fået det tilbudt hos forhandler...
Af JesperKeller
#151072
Christopher B skrev: I Sony's tilfælde er det selvfølgelig med aluminiumsfoden med indbyggede højtalere.
Hej Christopher
Lige for at redegør, skal det siges at det ikke er en aktuel højtaler der er i foden, men foden er blot designet sådan at lyden bliver skudt imod publikum, fremfor skudt ned af, som Sony skærmene normalt gør!

Hvad andet er, vil jeg give folk ret i at Sony fjernbetjeningen har mere brugervenlighed ved at den har langt flere knapper end Philips'en. Philips betjeningen tilgængel er med færre knapper, men med et flottere design synes jeg.

http://www.philips.dk/c/tv/designline-e ... 6t_12/prd/
Philips fjernbetjeningen kommer dog i et lækkert aluminium design, som giver tv'et et klart kvalitets løft!

Anden fordel ved Philips'en er at den har Easy 3D(Passiv 3D), som klart er til at fortrække fremfor Aktiv 3D.

Held og lykke med det
Jesper Keller
Af Christopher B
#151073
Hej Michael

Har ikke fået købt endnu, men var faktisk lidt sur på mig selv over at jeg ikke nåede Sony tilbudet. Kan se på din post at jeg nok lige skal ned og presse dem.

Efter hvad jeg har læst på nettet hælder jeg klart til Sony. Når jeg har set billedkvaliteten i butik var Sony også langt bedre. Har dog kun set Philips i en enkelt butik, de er ikke så udbredt.
Ville dog gerne have haft passiv 3D

Jesper; foden skulle meget gerne være med indbygget højtaler i NX720 serien. Jeg har fået at vide at det kun var de gamle modeller NX700 og NX710 hvor man havde muligheden for at få en fod med eller uden højtaler.