Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#146845
Hej alle.

Eftersom jeg i en anden tråd netop har kapituleret overfor min nyindkøbte brugte apple cinema display skærm (SUK), har jeg brug for råd til hvilken skærm jeg så skal finde. Det eneste krav er at den skal være minimum 100 hz! Evt. ophænges på væggen, men det er ikke et ultimativt krav.

Min bærbare dell lattitude E5410 er motoren (den er ikke selvvalgt...) og har vga udgang. Der må derfor ikke være noget som helst pjat med tilslutningen af den eksterne skærm ift. dyre adaptere osv. Det skal bare virke!

Er der en skærm der, max 22-23", der ser fed ud med over 100 hz ????? Help please :-) Pris er lige nu underordnet.

Mvh
Charlotte
Brugeravatar
Af azrael
#147473
Jeg er ked af at måtte skuffe dig, men du har nogle uforligelige krav.

Der findes ingen *gode* LCDs med 100 Hz eller mere, medmindre det udelukkende er udseendet du går op i. Så kan du få masser af flot designede skærme, men det gør dem ikke til gode skærme i den forstand, at de viser et godt billede.

Der er heller intet behov for mere end de 60 Hz på LCDs, der er normen i dag, medmindre du er hard core gamer(inde). Modsat billedrør, så flimrer LCDs nemlig ikke. Det er der en teknisk forklaring på, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her.

Sidst, men ikke mindst, så er der grænser for, hvor godt et signal du kan få ud af en VGA udgang. Dvs. at du kan spendere oceaner af kroner på en dyr skærm uden at komme din drøm om det perfekte billede et skridt nærmere.

Jeg vil mene, at det principielt er din notebook, der står i vejen for en ny og bedre skærm. Men jeg kan forstå, at det ikke er noget du kan eller vil ændre noget på.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#147479
Din PC er slet ikke i stand til at udnytte 120 Hz (på en PC er det heltalsmultiplum af 60 og ikke 50) alligevel, så der er ingen grund til at kigge på disse skærme. Det er udelukkende til spilbrug og giver INGEN forbedring af selve billedkvaliteten overhovedet.

Tag et kig på eks. Dell U2311 eller U2412H, som begge er anmeldt her på siden. De har en god farvegengivelse og er til at komme i nærheden af for billige penge.

Jeg er dog enig i, at du stadig bør overveje om ikke en dock/portreplikator med DVI/HDMI-udgang var værd at se på, så du kan slippe for VGA-forbindelsen.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#147523
For hvad? Millisekund-ræset er efterhånden ved at være ovre idet der er en grænse for hvornår krystallernes bevægelse ikke længere behøver være hurtigere. På dét tidspunkt, så begynder det at være fysikken bag det menneskelige syn som spiller ind i stedet og så skal der andre metoder i brug. Selve ms-angivelsen er desuden så slapt defineret, at man ikke kan bruge den til ret meget i praksis.

For at få god billedkvalitet, så glem specifikationerne. Det der betyder mest på en PC-monitor når det kommer til billedkvaliteten er hvilken paneltype der er benyttet og her bør man holde sig til IPS- eller PVA-baserede modeller. De to Dell jeg nævner hører til første kategori.
Af peter4544
#147577
hmm ok jeg har altid været forvirret over hvad man skal kigge på. vil bare gerne have en skærm men utrolig høj refreshrate. min skærm hakker nærmest og det er ikke pga af grafikkortet det er bare skærmen som ikke kan følge med.
Senest rettet af peter4544 20 sep 2011, 12:04, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#147578
peter4544 skrev:hmm ok jeg har altid været forvirret over hvad man skal kigge på. vil bare gerne have en skærm men utrolig høj refreshrate. min skærm hakker nærmest og det er ikke pga af grafikkortet det er bare skærmen som ikke kan følge med.
Hvis den hakker så er der noget galt. Hvis den deler sig på "midten" ind i mellem, og det er en fladskærm, så skyldes det at du har slået vsync fra. Det kan slås til inde i indstillingerne for grafikkortet.

Hvis spil "hakker", altså ikke kører flydende, så er det ikke skærmens skyld, men derimod computeren (grafikkortet er ikke det eneste som har betydning her).
Af Mysen
#147579
Du har god grund til at være forvirret over, hvad man skal kigge på. Tallene snyder nemlig, og man må ikke gå efter dem.
Gå i stedet efter en test.
- 120hz skærm til den krævende gamer. Skærmen kan dog sjældent følge med på general billedkvalitet pga panelet, der sidder i denne skærm.
- IPS-baseret skærm til all-round brug.
- PVA-baseret, hvis betragtningsvinkler er mindre vigtige, og man gerne vil have bedre sortniveau.

Det er bare forbavsende sjældent, at der står på forsiden, hvilket kategori et tv hører under.
Af peter4544
#147654
årsagen til hakkene må uden tvivl være pga af vsync så jeg må hellere slå det til med det samme. Det lyder ellers til at man skal kigge nærmere på hz istedet for ms. tak for rådene. hvilken en har generelt bedre refreshrate ips eller pva?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#147658
Der er kun to kategorier af refreshrate indenfor monitors: 60 Hz (99% af markedet) og 120 Hz. Pt. er det kun gamerskærme der findes i 120 Hz, så du behøver ikke bekymre dig om hvorvidt de findes med IPS eller PVA - det gør de ikke.

Du tænker nok mere i baner af responstid, men dine spørgsmål hører ikke til i denne tråd. Jeg vil anbefale dig at oprette din egen hvis du har spørgsmål, der ikke omhandler trådstarters problemstilling.