Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Damon
#146393
Jeg købte i starten af året et Sony KDL-EX500, som jeg er skide glad for.

Der er bare et problem: Når jeg ser dvd eller spiller XBOX 360 oplever jeg med jævne mellemrum udfald i signalerne. Fladskærmen går i sort og signalerer, at den ikke har forbindelse til enhederne.

Belært af diverse eksperter og tests valgte jeg i sin tid at købe de billigst tilgængelige HDMI-kabler (mener det var gennem AV-Cables) ud fra devisen om, at enten overfører kablet dataene, eller også gør det ikke.

Min umiddelbare tanke er dog, at udfaldene skyldes kablernes kvalitet, men jeg vil da lige høre, om der er nogen, der ligger inde med andre mulige forklaringer.

Kan det være fladskærmen, der er noget galt med?

Kan det være noget helt tredje?

Hvis det er i kablerne, at problemerne sidder, hvilke kabler bør jeg så erstatte dem med?

Ser frem til jeres input.
Af Peter Schrøder
#146424
Damon skrev:Jeg købte i starten af året et Sony KDL-EX500, som jeg er skide glad for.
Der er bare et problem: Når jeg ser dvd eller spiller XBOX 360 oplever jeg med jævne mellemrum udfald i signalerne. Fladskærmen går i sort og signalerer, at den ikke har forbindelse til enhederne.
Selv billige kabler burde være i stand til at bevare signalet. DVD'en og Xboxen har vel hvert sit kabel?
Jeg hælder mest til en HDMI fejl på tv'et....
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#146491
Hvis det skal være kablernes skyld, så skal det dælme være nogle møgelendige af slagsen før et DVD-signal går i sort. Hvis vi snakkede 3D 1080p, så kunne det måske tænkes, at et langt dårligt kabel ville være synderen, men ikke når det bare er DVD.
Af Damon
#146554
I forslår altså, at jeg sender det til reparation?
Af Peter Schrøder
#146560
Damon skrev:I forslår altså, at jeg sender det til reparation?
Du bør først checke med et andet kabel og helst også en anden afspiller, hvis du har mulighed for at låne dig frem til delene.
Du kan evt. checke dit udstyr på en andens fjernsyn?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#146562
Umiddelbart må der vel være 2 HDMI kabler og 2 afspillere/spillemaskiner involveret her, hvor begge dele giver problemer? Jeg kan se både en DVD og en Xbox i trådstarters første indlæg og disse har vel begge fået et nyt kabel?
Af Snurrerundtlyd
#146581
Der er uklart om det er XBOX 360 der anvendes til at afspille DVDer med eller om der anvendes en separat DVD-afspiller?

Hvis det er XBOX 360eren der anvendes til det hele kan det meget vel være den det er galt med.

Hvor langt er dit/dine HDMI-kabel/kabler?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#146593
Der skrives "enhederne", så der er vel mere end én?
Af Damon
#146610
Der er tale om på forskellige enheder. En Samsung-DVD og en XBOX 360.

De er hver især forbundet til fladskærmen med identiske HDMI-kabler af denne type: http://www.av-cables.dk/billede_kabler/ ... 56_da.html

Kan på stående fod ikke huske, om det er to- eller tremeterkabler.

Med hensyn til test, så er udfaldene ikke så regelmæssige, at man vil kunne identificere dem i en simpel test. Den seneste uge har jeg spillet XBOX et par timer hver aften uden at opleve udfald, mens jeg tidligere har oplevet udfald flere gange i løbet af en enkelt DVD-film.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#146622
Jeg har meget svært ved at tro at det er kablernes skyld - især hvis du har 2 stk. som begge giver fejl. Kablet certificeret til High Speed og hverken din Xbox eller din DVD sender 1080o (med mindre du opskalerer til det på din DVD), så de presses ikke på nogen måde.