Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#14658
Hej alle

- hermed første post på forummet :)

Jeg har for et par dage siden købt en Maestro 22wdv skærm i Fona, den stod som demomodel så fik den for 2699. skærmen er i modsætning til de andre 22" jeg har set rigtig flot i designet og det virker som om Packard Bell ikke kun har kigget på at lave det største billede til den billigste pris. Der er 2Vga og 1 DVi indgang, foden er i rigtig aluminium og ikke bare sølvmalet plastic. Én ting man skal vide er dog, at skærmen er med "glas" coating og ikke mat. Personligt synes jeg at farverne og kontrast står rigtig flot så længe der er mørkt nok hvor skærmen benyttes.

Skærmen leveret et fint og flot billede, og det lidt billige TN panel er fint til mig og egner sig rigtig fint til gaming. Har indtil videre prøvet World of Warcraft, Titan Quest og Half-life 2 med rigtig fint resultat.


Jeg har dog ét ankepunkt, som jeg gerne vil høre jeres kommentar til. På skærmen er der en "auto" knap, som efter min bedste overbevisning burde autokalibrere skærmen automatisk, men der sker ingenting når jeg trykker på knappen.
Mit bud er, at der er sket noget med skærmen mens den stod som Demo i Fona, men da jeg ringede til Packard Bells danske support hotline fik jeg en længere sludder om at knappen ikke som udgangspunkt skal gøre noget når man trykker på den. Kun i tilælde af at man kører gamle spil i meget lav opløsning eller lignende så skulle et tryk på knappen kun hjælpe til at rette op på billedet.... Hvad siger I, er det ikke den værste gang hø I længe har hørt. O-O
Jeg overvejer at gå ned i Fona og høre hvad de siger og om de måske vil slå lidt mere af prisen på grund af denne defekt. Det skal dog siges at jeg er fuldt ud tilfredsmed billedet og ikke som sådan tror at funktionen kan forbedre billedet på skærmen ret meget.

På forhånd tak

Halgaard
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#14660
Auto-knappen virker KUN via analoge kilder, dvs. VGA. Det eneste den gør er nemlig at tune det analoge signal du får ind, så godt som den kan så farven på dine pixels passer med det signal den modtager. Via det digitale stik er der ikke noget skærmen kan være i tvivl om da al støjen er sorteret fra og den således ved præcis hvilken farve der skal være på hver enkelt pixels plads.
Af Halgaard
#14664
Hej

Mange tak for svaret! I så fald har jeg intet at klage over. Det er simpelthen en gennemført lækker skærm hvis man er lidt træt af at se på standard grå plastic. Jeg kan eventuelt prøve at tage et par billeder af den og se om jeg kan få dem til at se ordentlige ud og så oploade dem, hvis nogen skulle være interesseret. ;;)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#14665
Bestemt. Du er velkommen til at skrive et par ord om den i vores sektion for brugeranmeldelser og sende mig billederne - så skal jeg nok indsætte dem i din anmeldelse (bare sæt et mærke i teksten hvor du vil ha dem indsat).