Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Otto J
#144178
Kolvig skrev:Aah Otto

det kan godt være at du har ret i at de bare skal have fyret nogle kasser af og det viser min sag vel også med al tydelighed. Men derfra, til at sige at det er en discount virksomhed - der er sgu langt!

Samsung er førende indenfor LED skærme og ud fra pris og kvalitet, kan jeg godt nok ikke få øje på discount logoet??

Der er godt nok ikke andre producenter der laver 65" LED skærme, men LG laver eksempelvis 60" og hvis vi tager LG's 60" serie fra 2010, så koster de vel halvdelen af hvad jeg har givet for mit TV?

Jeg er enig med dig, i at det skulle være lige meget om vi snakker et TV til 5000 eller 30000 - servicen skulle være den samme. Men hvis begge pris katagorier har problemer. Burde modellen til 30000 sættes i førersædet..... Servicen skulle også være den samme, om det hed Samsung, Panasonic eller Sony. Alle disse producenter ligger vel indenfor at skulle følge de samme regler.

Hvis vi lige lader emnet om kommandovejen ligge. Så burde Samsung ligeså vel som andre producenter, da som minimum give en kompensation?..... Jeg har ikke kunnet bruge mit TV igennem 3,5 måned, grundet Samsung's udueligheder..... Om det så er Panasonic eller Sony eller en anden stor TV producent, burde i min termelogi være underordnet?

PS. En helt anden ting, som gør at Samsung afviger væsentligt for at være et discount produkt. Det er at der ved alle TV over 46" bliver stillet Prestige Service tilgængeligt for kunden. Det kan man da ikke kalde discount?
Nu kan man vel diskutere definitionen af "discount", men jeg vil fastholde at mens de laver modeller der ikke er decideret discount, så fører producenten set over en bred kam en discount-politik. Det baserer jeg på en række faktorer: 1: samlekvalitet og materialekvalitet i produkterne er lav. 2: Fejlraten er (som en naturlig følge) høj. 3: Ansvaret overfor tidligere kunder er ikke-eksisterende. 4: Distributionen er baseret på at flytte kasser, ikke på at supportere kompetente forhandlere. a

Nogle vil så mene at Denver/United osv er discount, mens Samsung er mid-range, og det skal man så have lov til. Men Samsung er ikke en service-orienteret high-end producent i hvert fald, og derfor bør man ikke forvente high-end service fra dem. Man kan så diskutere om der overhovedet findes egentlige high-end producenter i markedet i dag, udover B&O og Loewe. Jeg er måske lidt for grov i min definition af "discount", men jeg mener at enhver producent der er indrettet målrettet mod at maksimere volumen frem for at levere god ydelse og service til den enkelte, er en discount-producent. Og ja, jeg mener også at Panasonic er en discount-producent.

Mht. Prestige service, så har Medion vist også on-site service på deres PC'er, det flytter dem da ikke væk fra "discount" segmentet.

Mht. kompensation, så antager du at andre producenter ville give dig kompensation. Hvad baserer du den antagelse på?

Dernæst, at "følge de samme regler" har ikke noget med service at gøre. Service er at give dig noget udover dét du har krav på. At levere dét du har krav på, er i sagens natur et minimumskrav som du også skal have til discount-producenter.

Men dybest set, så vil tiden jo bevise hvem af os der har ret: Hvis du ikke får nogen kompensation, så vil jeg påstå at det netop er fordi firmaet har en discount-politik.
Af Otto J
#144182
Kolvig skrev:Det er ikke fordi at jeg har brugt mange penge, at jeg føler jeg skal have kompensation. Det er fordi at Samsung har for nuværende ikke sendt mig de adaptere de har lovet for nu 3,5 måned siden. Som yderligere gør at jeg ikke kan bruge TV'et som det var tænkt!....... Ligeså vel som hvis TV'et var et 32" til kr. 4000,-.... Samsung har stadig ikke leveret den vare de har lovet i flere omgange.
Det er stadig en sag mellem dig og forhandleren. Hvis Samsung skal give kompensation til nogen, så skal de give den til forhandleren. Om han så vil give den videre til dig, må du jo så snakke med ham om.

Jeg kan kun sige at jeg har prøvet at være Samsung forhandler, og Samsung køber. Da jeg var uden projektor i 6-8 måneder på grund af en fejl som de ikke vidste hvordan de skulle reparere, uden at de af dén grund fandt det rimeligt at udstyre mig med en ny, da fik jeg lige præcist ingen kompensation overhovedet. Deres reaktion på at vi truede med at vi ikke længere ville sælge deres produkter, var - frit oversat: "Vi skal sælge 200 tv om dagen. Om du sælger en projektor eller to om måneden, det har jeg ikke tid til at tage mig af".

Det er dét jeg kalder discount-politik, og jeg køber formentligt aldrig et Samsung produkt igen (ikke KUN på grund af dén oplevelse, også baseret på min viden om dem som forhandler). Jeg køber i hvert fald SLET ikke et tv til 32.000 kroner.

Som sagt, jeg er enig med dig i at man BURDE kunne forlange et vist service-niveau når man investerer dén slags penge. Det kedelige faktum er bare, at det får du ikke.