Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Wired
#14391
Vil nogen forklare mig forskellen på 720p og 1080p?

Sagen er den at der er kommet en rev. 04 af Dells 2407WFP, som angiveligt understøtter 1080p. Jeg køber på et tidspunkt en Xbox 360 som så skal tilsluttes skærmen og vil selvfølgelig gerne udnytte så stort et areal af skærmen som muligt.

Er der forskel på billedets størrelse alt efter om man kører 720p eller 1080p?

(De skærme som er ældre end rev. 04 understøtter åbenbart ikke 1:1 pixelmapping, hvilket medfører et billede der er strukket i højden ved 1080.)
Af Dumpduck
#14394
720p = 1280x720 pixels
1080i/p = 1920x1080 pixels
Af Scandal
#14406
Dumpduck skrev:720p = 1280x720 pixels
1080i/p = 1920x1080 pixels
og så spørger jeg videre... O_O
Hvad er hhv i og p ?
Af Gabba
#14407
og så spørger jeg videre...
Hvad er hhv i og p ?
i står for "interlaced", som betyder at kun hver anden linie bliver opdateret for hver "taktslag" i billedfrekvensen. Det er den måde analogt TV sendes på i dag. Der sendes 25 billeder pr. sekund, men billedet opdateres 50 gange i sekundet (50Hz). Hver anden gang bliver de ulige vandrette linier opdateret, og hver anden gang de lige linier.

p står for progressive, hvor hele billedet opdateres hver gang. For samme opløsning kræver progressive dobbelt så meget information (data), omend datakompressionen kan blive lidt lettere (?)

Ved rolige billeder er det ingen synlig forskel, men interlaced giver en markant forringelse af billedet, når fx. en fodbold flyver hen over skærmen i høj fart. Eller ved hurtige panoreringer hen over noget. I de tilfælde bliver alle lodrette linier takkede, da lige og ulige linier ikke er tidsmæssigt synkroniserede.
Af Wired
#14408
Tak for svarene!