Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#142690
Har lige fået mig et nyt 32" samsung fjernsyn (UE32D6515) til brug som computermonitor @ 1920x1080

Fjernsynet er forbundet med den bærbare computer via et DisplayPort --> HDMI stik.

Har haft 4 tidligere samsung fjernsyn hvor billedet har været perfekt, hvis man da satte HDMI stikket i den rigtige HDMI (DVI) port.

Men når jeg sætter dette nye fjernsyn til via HDMI 1 (DVI) er billedet alt for stort @ 1920x1080p - og vælger man via fjernsynet "Billedtilpasning" i stedet for "16:9" bliver billedet tilpasset men al tekst og billeder er uhyre grynet.

Det er tilsyneladende et skalerings/over-underscan problem, men plejer ikke at have den slags problemer når jeg bruger den rigtige DVI port.

Har prøvet at ændre skaleringen med den indbyggede Intel HD Graphics software, men ved at ændre på skaleringen herinde ændrer jeg kun billedets størrelse (både under 16:9 og "billedtilpasning") og ikke på det grynede udseende.

I gamle dage kunne man finde en under/overscan option så man kunne justere fjernsynet uden at bruge TV'ets "billedtilpasning" men har ikke været i stand til at finde denne fraset skaleringsindstillingerne.

Nogen der har et nyt Samsung fjernsyn som de bruger til monitor via Displayport/HDMI? Fordi aner ikke hvordan jeg skal løse det her problem

Fjernsynets firmware er for øvrigt opdateret fuldt ud.

Mvh.
Sort
Af Sortiarius
#142707
Fandt selv en halv-bizar løsning på problemet jeg tænkte jeg lige ville dele skulle nogen komme i samme situation.

Tilsyneladende er det ikke "nok" at vælge den rigtige HDMI port på nogle fjernsyn for at korrigere/override de forkerte overscan/skalerings problemer. Udover at vælge den rigtige port (for mig HDMI port 1 / DVI) skal man efterfølgende trykke "source" - vælge "tools" på fjernbetjeningen og herefter vælge rediger navn (for pågældende port)

Under navne-redigeringen kan "PC" vælges - man skulle tro det var lige meget hvilket navn man valgte, men nej. Uden at vælge PC som navn fungerer lyden som regel ikke og computeren/fjernsynet skalerer forkert.

Håber det kan hjælpe nogen der kommer i samme situation som mig.