Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#142404
Hello,

Jeg har gennem de sidste par dage prøvet at blive klog på et godt valg af TV ud fra ovenstående kriterier. Jeg kunne dog rigtig godt tænke mig et par input på nogle forskellige scenarier.

Mit udgangspunkt er et TV på minimum 55". Det er ikke nødvendigt med 3D / Smart TV / USB Optagelse og alle den type features. TV'et bliver brugt overvejende til alm. TV-signal og HD film. Og så trækker den også lidt PS3 en gang imellem :)

Jeg startede selvfølgelig under "Købsanbefalinger", men synes ikke at kunne finde noget på 55"-60" under "Til stuen". Desuden er jeg nok forudindtaget af at kigge efter et LG Plasma, fordi jeg så ét hos en bekendt som så hamrende godt ud. Jeg fik dog ikke fat i hvilken model det var.

I min egen søgning startede jeg med, at falde over LG-60PK950N. Da det gik op for mig at der var kommet en masse nye modeller netop nu, gik søgningen videre over følgende modeller:

LG 60PZ550N
LG 60PV250N
LG 60PZ950W

Og et enkelt Samsung kunne jeg finde (Vidst også en 2010 model): Samsung PS59D555

Når jeg ikke har brug for 3D, Smart TV, etc. vil det så være fint at holde sig til 60PK950N fremfor de nye modeller? 60PK950N var, ud fra hvad jeg kan læse mig til, 2010's flagskib, men overgår den nogle af 2011 modellerne som som ikke er "flagskibe" i billedekvalitet? Eller er alle af 2011 modellerne automatisk bedre? Anmeldelsen af LG 60PZ950W synes også at beskrive et hak nedaf i ren billedekvalitet (Retention og sort-niveau)?

Jeg kan heller ikke helt vurdere om jeg med mit budget, burde tage en rigtig god 50" istedet for et 60"?

Pt. hælder jeg mest mod LG-60PK950N til en pris på 12.000, men jeg vil gerne høre om nogen har en vurdering af LG-60PK950N vs LG-60PZ950W. Med en prisforskel på 3.000 kan det så overhovedet betale sig ikke at bruge de sidste par tusinde på at få denne model?

På forhånd mange tak,
Morten
Af rlauritsen
#142419
Jeg følger lige med her, da jeg kan se det minder meget om mit spørgsmål, og jeg overvejer også lige 60PK950 efter at have tjekket den lidt ud... Total nice design, og 3D er nok ligemeget...
Af MrTrojborg
#142423
Hey rlauritsen,

Ja, du må endelig sige til hvis du selv kommer frem til et valg af skærm. Man vil jo helst bruge sine penge så godt som muligt ;)

Du skriver også du har tjekket 60PK950 lidt ud.. har du eventuelt set den live? Jeg har set 60PK550N og synes faktisk ikke ret godt om hvad der lignede et noget grumset billede i forhold til de øvrige, mindre, fjernsyn i butikken.

Kan self være nogle indstillinger, men var bestemt ikke imporneret. Ved heller ikke hvor langt PK950 ligger fra 550N...
Af MrTrojborg
#142450
Hej BadMan,

Tak for forslaget, men da ren billedekvalitet er mit primære fokus er sort-niveau også en af mine bekymringer. Og så kan ovenstående model uden True Black Filter vidst udelukkes. Det samme er jeg også bange for at LG60PZ950W kan. Men kunne godt tænke mig om nogle der havde købt denne skærm kunne kommentere på sort-niveauet som har fået kritik i anmeldelsen her på siden.
Af BadMan
#142454
Real Black Filteret er en folie der sidder udenpå panelet - en slags solbrille om du vil, som kan have en effekt på kontrast niveauet ved kraftigt dagslys/solskin.

Selve panelets sort niveau og billedkvalitet er det samme filter eller ej.

Faktisk kan Real Black Filteret have en negativ indflydelse på lysstyrken, helt hvid bliver ofte lyse grå og generelt vil nogen opleve at billedet har en mere gullig tendens.
Af MrTrojborg
#142461
Okay. Jeg er ikke helt klar over den tekniske løsning der ligger bag ved begrebet, men har forstået at et ordenligt sort niveau er nødvendig for en ordenlig billedegengivelse. Og det kan man være nervøs for på den pågældende model. Jeg synes også at se dit eget indlæg hvor du udtrykker samme bekymring.

Jeg kunne dog være rigtig interesseret i, hvad du har valgt istedet? ;)
Af Supergris
#142485
60 PK950 er en SUPER skærm, så køb den blot roligt...
Igen, det kan ikke siges OFTE nok. Man kan IKKE regne med billedet i en butik!!!!!!!!!!
Af rlauritsen
#142695
Jeg får Samsung PS59D555 i morgen, men de har ikke flere SSG-3100 3d briller, så dem må jeg vente på.

Hvilket batteri bruges der til de briller ? kan man bruge genopladelige, og hvad koster batterierne ellers ?
Af rlauritsen
#142699
SSG-3100 bruger CR2025 som koster ca. 10 kr. pr. stk. ved 10 styk af gangen, så det går nok.