Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#141444
Hej. Jeg har som mange andre benyttet mig at Elgigantens tilbud på 7999 kr. for Sharps LE831 46" tv.

Jeg modtog tv'et i går, og under setup osv. opdagede jeg straks at lys slap igennem fra baggrunden, så lysplamager opstår på tv'et. Det kan kun ses når der vises mørke farver på tv'et, men nu når jeg først har opdaget det, er det svært ikke at lægge mærke til hele tiden!

Jeg synes da at når man giver godt 8 kilo for et tv, så bør sådanne problemer ikke findes, vel?

Det jeg vil spørge om er, om folk synes jeg skal kontakte Elgiganten eller Sharp med henblik på at kunne få det byttet, eller hvad skal jeg gøre?

Jeg tager et billede af problemet senere i dag, og lægger link ud til det.

Indtil da, er folk velkomne til at lægge et svar!
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#141452
Jo, clouding er desværre noget du kan forvente på LED-TV og prisen på 8000 kr. er ikke nogen garant for lavere hyppighed.

Prøv i første omgang at justere TV'et efter Rasmus' anbefalinger og se om det hjælper på problemet. Typisk benytter vi lidt mere afdæmpede billedindstillinger med en lavere lysstyrke end out-of-the-box, hvilket kan hjælpe med at mindske synligheden af clouding. Hvis det stadig er generende, så må du kontakte forhandleren eller Sharp (der burde være onsite service på TV'et) for at få det ombyttet eller repareret.
Af NemliJa
#141477
Jeg har det også på mit. Der en en smule lysindfald i venstre side (værst nederst), og så er der to ovale plamager der går fra midt på toppen og skråt ned og ud.

Jeg synes kun, at jeg ser der, hvis det er mørkt i rummet, og hvis der vises mørke billeder. Spørgsmålet er, om det er en af de kameler man må sluge, for til gengæld af have et fedt TV med et super billede?

Samsung's og Sony's TV med Edge LED i prisklassen 8-10000 gør det samme - måske endda endnu værre. Samsungs 8'er topklasse til ~14k har også ujævnt lys i et eller andet omfang, og du slipper ikke for det, med mindre du har LED-backlight med local dimming - men her er der så andre problemer.

Her er et billede taget i total mørke (4 sek eksponering / ISO80 / Blænde 2.8 ), der viser mit TV:

http://peecee.dk/upload/view/314790

N.B: Billedet er svagt overeksponeret, og derfor opfanges mere lys, end øjet kan se. Derfor er billedet generelt misvisende, og ikke reelt sigende for omfanget af synlig clouding.
Af ctR
#141478
Tak for jeres svar.

Jeg er overrasket over at det er et så hyppigt problem ved LED-TV. Troede det var en børnesygdom producenterne havde overvundet for længst, og har også læst flere steder, at det skulle være belvet meget bedre i løbet af 2010-2011..

NemliJa:
Det ser ud somom at vi har præcis det samme problem og af samme omfang. Jeg synes bare ikke det kan være rigtigt når man køber et så nyt og dyrt tv... Har du tænkt dig at gøre noget ved det?

yakken:
Nu siger du at jeg skal prøve at justere TV'et efter Rasmus anbefalinger. Det må så være ham der har lavet anbefalingen af tv'et her på siden? Jeg har prøvet at indstille det efter hvad han har skrevet, men jeg synes det er lidt svært at tyde hans profesionssprog til noget jeg kan forstå :) Er ret grøn på området, og alle de underlige betegnelser gør mig forvirret.. Men jeg kan måske prøve at pm'e ham i håb om at han kan give mig en kort forklaring på hvordan det skal gøres.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#141479
Der er en tabel i anmeldelsen, som beskriver hvad du skal skrue på. Det hele foregår i billedmenuen under indstillinger og når du først er kommet derind, så er det bare at følge tabellen fra anmeldelsen.

Der vil være nogle justeringer, som ligger under "Avanceret" nederst i menuen.

Mit eget LE820 fra Sharp lider også af clouding, men det bliver synligt bedre når baggrundslyset skrues ned på det niveau som vi anbefaler.
Af NemliJa
#141480
ctR skrev:NemliJa:
Det ser ud somom at vi har præcis det samme problem og af samme omfang. Jeg synes bare ikke det kan være rigtigt når man køber et så nyt og dyrt tv... Har du tænkt dig at gøre noget ved det?
Jeg tror, at det er umuligt at lave et TV med kantbelysning, hvor der ikke i et eller andet omfang er ujævnt lys. I stedet for at sige, at LE831 er helt umulig hvad det angår, så prøv at sammenligne med andre TV i samme prisklasse, og se, om ikke de er endnu værre - i så fald har du jo fået det bedste TV til prisen 8)

Om jeg vil gøre noget ved det? Jeg kunne sende mit TV til reperation, og få det tilbage om 2-4 uger og stadig have samme problem, og så er det jo spild af tid og ærgrelse, ikke?

De første dage, hvor jeg havde TV'et, fokuserede jeg også meget på det ujævne lys.. Men jo mere jeg har vænner mig til TV'et, jo mindre lægger jeg mærke til det - og jo mere lægger jeg mærke til de gode ting ved TV'et ;)
Af ctR
#141489
yakken:
Ja jeg har også kigget på den tabel der, men der er bare nogle af indstillingerne jeg ikke kunne finde da jeg rodede med det:
R Gain (LO) 0
G Gain (LO) -2
B Gain (LO) +2
R Gain (HI) +1
G Gain (HI) -8
B Gain (HI) +8
.. De stod i hvert fald ikke opskrevet på samme måde i menuen så vidt jeg kunne se :) Men de står så sikkert inde i den Advanced menu du nævnte.
Men jeg takker meget for din input, og prøver lige at finde ud af de instillinger igen senere når jeg har tid.

NemliJa:
Ja som du skriver det der, er der ingen grund til at klage over noget, som LED-TV åbenbart er født med. De er vel egentlig en lille fejl, som man ikke ser, hvis man ikke direkter ser efter det.

Du har nok ret i at det ikke vil kunne betale sig at sende tv'et retur, for så at få et nyt der i nogenlunde samme grad har problemet..

Nu har jeg kun haft tv'et i en dag, så har overhovedet ikke haft tid til at se og prøve alle funktioner endnu. Så jeg må læne mig tilbage og prøve at nyde de gode ting i stedet :) Det er ellers et super fedt tv! Er så glad for mit køb. Det nævnte problem med clouding er sådan set det eneste negative jeg har at sige om det indtil videre..

Fik du forresten 3D brillerne med i købet, eller hvordan? Så vidt jeg kunne læse mig til har Elgiganten lovet at de følger med, men ikke producenten.. Så jeg ved ikke om man kan tillade sig at bede Elgiganten om at sende et par? :)
Af NemliJa
#141493
ctR skrev:Fik du forresten 3D brillerne med i købet, eller hvordan? Så vidt jeg kunne læse mig til har Elgiganten lovet at de følger med, men ikke producenten.. Så jeg ved ikke om man kan tillade sig at bede Elgiganten om at sende et par? :)
Det er producenten / Sharp, der har sagt, at der medfølger et sæt 3D-briller ved køb af 46" udgaven af LE831 i Elgiganten under U21-EM. Du skal ringe til Elgigantens kundecenter, og bede om at få dem - så bliver de sendt. Mine kommer med posten i næste uge og så kan jeg se 3D indtil :s Hehe ;)
Af ctR
#141494
Thanks man! :) Jeg ringer til Elgigantish og prikker til dem.
Af abejay
#141561
Hey boys

Jeg har også brugt dette fine VM tilbud, og har nu dyret stående i stuen - så jeg blander mig lige her!

Umiddelbart er jeg rigtig godt tilfreds - nu kommer jeg dog også direkte fra et 36" CRT Philips skrummel, men mit tv lider også af clouding. Dette er jeg nu egentlig ikke er vildt skræmt af, sådan er det vel bare med Edge LED.
Dog frygter jeg lidt, at jeg har fået en mandagsmodel, da cloudingen næsten er som om at skærmen består af to kvadrater, hvor der lyser ind i hjørnerne. Dette betyder altså en del lys i skærmens hjørner, samt i 4 plamager i midten, i henholdsvis top og bund.

Se pic her:
[img]http://peecee.dk/uploads/062011/foto4_big_thumb.JPG[/img]
(se større pic @ http://peecee.dk/uploads/062011/foto4.JPG)

Billedet er taget med min iPhone4, så det er ikke ret godt, men i totalt mørke, fremstår det ret tydeligt.
Som en note skal det siges at dette er taget i movie mode, med alle indstillinger som Rasmus har fastsat det. Cloudingen bliver naturligvis anderledes, alt efter hvilken profil vi vælger, og snupper man en dynamisk profil(dynamic eller auto) vil lyset blænde ret meget ned på en helt sort baggrund, og så bliver det langt mere tåleligt - ikke at vi kan bruge det resultat til ret meget, da det ikke er aktuelt i praksis. :o

Derudover har jeg haft en computer sat til via HDMI, og har fundet 2 døde pixels - en hvid og en sort. Er det noget man bør reklamere over, eller lade det passere som en "charme"? Jeg må tilstå de irriterer mig, men hvis jeg ikke vidste de var der, ville jeg mok aldrig lægge mærke til det... :(

Samlet set betyder disse ulemper, at jeg ligeledes som ctR overvejer at returnere tv'et, eller få det sendt til rep - men det er også muligt at jeg bare er sart, da jeg aldrig har haft et fladskærms-tv før. Jeg ville i den forbindelse, gerne høre yakken, Rasmus L. eller andre, med "rette erfaring", hvor meget der skal til, før man kan/bør klage over sin nye skærm? Vi er jo nok mange, der er lidt i tvivl om vi har fået en ommer, eller om det er forventelige abnormaliteter, så lidt info herom ville være super. :)

PS:
@ctR: Hi/Lo indstillingerne finder du under Color temp menu'en. :D
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#141563
Til at starte med kan du forhøre dig hos Sharp ang. deres pixelfejlspolitik. Jeg ved ikke hvor mange defekte pixels de tolererer.

Clouding er et lotteri, så du kan godt risikere at dit næste eksemplar er værre. Det kan dog også være bedre. Jeg vil umiddelbart vurdere at mit eget eksemplar ser ligesådan ud, blot med de mest markante områder i midten nederst frem for i toppen.
Af NemliJa
#141564
Se mit billede lidt højere oppe, der giver et identisk omfang af clouding. Jeg synes dog kun at det er generende, hvis man fokuserer på det.

Du kan ikke 100% undgå ujævnt lys med Edge LED.

Ang. pixelfejl er jeg ret sikker på, at du ikke kan se dem med mindre du står umiddelbart foran skærmen - og hvor tit gør du det?
Af ctR
#141578
abejay skrev: PS:
@ctR: Hi/Lo indstillingerne finder du under Color temp menu'en. :D
Tak for det abejay. Det ser jeg lige på ;)

Jeg ringede til Elgiganten i går, som faktisk forklarede mig, at de ikke havde hørt om andre tilfælde hvor lys var sluppet igennem på Egde LED tv, selvom jeg kan læse mig til, at det er et ret typisk problem..? :o
Men hun sagde også, hvis jeg fandt det som et stort nok problem, skulle jeg blot aflevere det i mit nærmeste varehus (helst inden 2 uger), som derefter ville sende det retur og jeg ville modtage et nyt efterfølgende.. Men hvem gider at vente på det ;)

Men altså ja, som I andre også skriver, lægger man jo ikke rigtigt mærke til det, medmindre der er helt mørk skærm i et mørkt rum. Men man vil bare så gerne have det til at være perfekt. Jeg synes dog at mine plamager er færre men dog større end jeg kan se på jeres billeder, og mest i venstre side...
Af abejay
#141677
Har netop fået svar fra Sharp, og deres pixelpolitik er at skærmen skal være 100% fejlfri, så jeg kan få den ombyttet til en ny, såfremt jeg vil det. God service, så thumbs up til dem :)


Så skal jeg jo bare lige finde ud af om jeg gider gøre noget ved det, eller læne mig tilbage og nyde nogle flere korte Wimbledon-skørter på TV2 sport HD i stedet :D


PS.
@NemliJa: Det er flueknepperi, i et eller andet omfang - det er jeg som sådan enig i. Dog skal det siges at den hvide pixelfejl jeg har, faktisk ses fra sofaen, i mørke sekvenser, og specielt nu jeg ved den er der. Derudover sidder den tæt på centrum af panelet, hvilket gør det en anelse mere træls ;;)