Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#138966
Hej alle

Mit 23 år gamle Beovision ls 6000 skal snart på pension, og derfor skal jeg have en fladskærm.

Nu jeg læst Indkøbsguiden her fra, anmeldeser, samt et utal af inlæg igennem her fra, og andre steder på nettet. Derudover har jeg læst en del på Tænk's test af over 112 skærme. Jeg er dog ikke blevet særlig meget klogere.

Min umiddelbare konklussion indtil videre er:
Det skal være Samsung eller Sony
Det skal være LED
Det skal være 40"
Det behøver ikke være tyndt - det skal stå på et tv bord.

Min sofa ca 2,5 meter væk, og ud fra hvad jeg kan læse, passer det med de 40"?

I følge Tænk's test, vindes Samsung i de fleste at deres kategorier, og synes deres fjernsyn er pæne(modsat f.eks. Panasonic).

Jeg har prøvet at kigge lidt rundt, og sammenligne f.eks. nogle af Samsungs fjernsyn, men synes de minder meget om hinanden, selvom prisfoskellen kan være 2000 kr.

Derudover vil det være fedt, at have et, hvor man kan gå på nettet, for f.eks. at se yourube videoer - men ikke et must. Det må gerne kunne optage på en harddisk. Og har hørt at 3D og 200 hz begge er ting der er ligegyldige? Skal primært bruges til fjernsyn eller film og en smule wii/xbox.

Jeg har bla. kigget på: Samsung UE40C6005 men ved ikke om det er et godt køb? Anmeldelsen herinde ser jo go ud. Tænk anbefaler LE40C755 det bliver vurdere til 74% ude af 100 (de der ranker højest får 76%) Men er nogle af de to et godt køb?

Kom gerne med jeres bud på en go 40" fladskærm til omkring 6-7000 kr :)
Af netfors
#138999
Du skriver det skal være "LED", men samtidig at det ikke behøver at være tyndt? :s Hvorfor skal det så være "LED". Og samtidig skriver du, at du har kigget på Samsung LE40C755? Det er altså ikke et "LED" tv?
Om 3D og 200 hz er ligegyldige? Jah, om 3D er, er jo en ren smagssag, jeg synes det er ganske underholdende! Men på de LCD tv jeg har set 3D på har det været ret ligegyldigt. Men det skulle vist være blevet bedre med de nye modeller?
200 Hz er bestemt ikke altid ligegyldigt. Det er rigtigt at man tit slår systemet fra, men samtidig er det jo tit de bedre paneler der har et system som de kalder 200 Hz - 400 Hz osv. ::l

Hvor har du hørt/læst at 40" er passende til en afstand på 2,5 meter? Jeg vil nok nærmere sige 46"-50" vil være passende!
Af Mysen
#139021
Du går for meget op, hvad tænk siger. Deres test er ikke specielt saglig, da de ikke har gennemtestet tv'ene, som de gør bl.a. herinde.
Desuden siger du, at du har læst en masse herinde, men du har nu alligevel misset et par vigtige ting

Der er idag 3 forskellige typer fjernsyn. Det er en markedsføringsting, for reelt set er der kun 2.

LCD - kræver baggrundslys. LED-modeller er altså LCD modeller med LED dioder i stedet for CCFL lysstofrør. Fordelen ved LED er det lavere strømforbrug, og at skærmene kan laves tynde.
LCD leverer et roligt skarpt billede. De er lysstærke, og dem med mat front virker godt til dagslys-tv. Til gengæld er bevægelseshåndtering knap så god, og der er ofte skygger ved bevægelser på et LCD. Det er samme årsag 100-800hz systemerne er tilføjet. Her er der overordnet 2 kategorier: En hvor der indsættes kunstige billeder, og en, hvor øjets hukommelse slettes. Begge hjælper til bedre bevægelser, men de kunstige billeder har naturligvis bivirkninger.
LCD bruger mindre strøm end plasma, -typisk 25-50% afhængig bl.a. ad om det LED eller lysstofrør.
De største ulemper udover bevægelser for en LCD skærm, er den kontrast der tabes, når man ser billedet fra vinkler. Hvis man ikke kommer til at sidde forholdsvis lige overfor tv'et bør man fravælge LCD. Desuden er der en tendens til ujævnt lys, hvilket giver lyse skyer i områderne. Man kan aldrig være sikker på, at undgå det, men det er sikkert, at de skærme med LED dioderne placeret i kanten har større tendens til det.

Plasma er ikke så lysstærke som LCD, og der findes ikke nogen med mat front. Derfor er de ikke så gode i meget lyse omgivelser. Der er en risiko for at de summer fra panel eller strømforsyning, og desuden kan billedet brænde fast på skærmen fra eksempelvis logoer eller undertekster. Det er dog oftest midlertidigt og forsvinder igen.
Plasma vinder til gengæld på betragtningsvinkler og lyshomogenitet, og desuden er de gode til at håndtere bevægelser. Kort sagt. Et aften-tv, der udmærker sig ved sport, film og spil. Man bør fravælge plasma, hvis man sidder i en meget lys stue og ser mest tv i dagslys. Eller hvis man skal bruge sit tv som computerskærm.

LED er altså ikke en teknologi, og når jeg skriver så meget er det for ikke at skulle henvise dig til de mange udmærkede men lange artikler om paneltyper osv., som du ikke har læst Du vil ikke have et tyndt tv, men er alligevel sikker på, at det skal være LED. Det hænger ikke sammen.

TÆNK har ret i at LE40C755 er et godt tv. Der er god sort og mange features, men den klarer ikke bevægelser særligt godt. C6005 er med et ringere panel, færre features og der er større risiko for ujævnt lys. Du betaler kort sagt for at det er tyndt

Overvej dit forbrugsmønster, for så er det nemmere at finde et par modeller, der passer godt til dig. Det kunne sagtens være LE40C755.

40-42" passer fint til din siddeafstand. 50" ville også være fint, og det ville jeg nok selv vælge. 42" kan dog gå an, når budgettet spiller en rolle.
Af Supergris
#139023
Jeg vil nu mene, at op til 50 " er det ikke prisen, der skal afgøre hvor stort ens nye skærm skal være, da der kan fås 50 " skærme i rigtig god kvalitet fra ca. 5000 kr..
Af Mysen
#139057
Jep. Et 42" VT20 eller et mellemklasse LG. Jeg ville selv vælge de 50", men med 2,5 meter til skærmen, kan man få et bedre billede ved at købe mindre.
Af TobieDk
#139250
Hej igen

Tak for jeres viden - dejligt at blive klogere.

Jeg tænkte at det smarteste nok var at gå forbi en forretning og se på nogle fjernsyn, istedet for kun at læse om dem.

Tog forbi El-giganten egentligt for at se på Smamsungue 40d5005XXE som de har på tilbud med wifi-dongle og vægophæng til 6999

Sælgeren vil dog hellere sælge mig et Sony 40ex721 til 8000 (hvilket er den del mere end jeg havde i planerne at give) http://www.elgiganten.dk/product/tv-rad ... dl-40ex721
Han påstod faktisk at den var blevet anmeldt ret godt herinde, synes dog ikke jeg kan finde en anmeldelse ved en søgning? Fjernsynet er dog meget pænt, vil meget gerne have det i den der "dock" - men har ikke planer om at give 1600 kr oven i de 8000.

Jeg kan rigtig godt lide tankten om man kan leje film, direkte fra fjernsynet. Han påstod at man ikke kunne få et fjernsyn fra Samsung til under 10.000 der kunne det.

Umiddelbart kan jeg ikke få det til at passe, f.eks. kan man få et UE40C6825 http://www.samsung.com/dk/consumer/tv-h ... prd_detail i Fona for 7500

Men nu er jeg også blevet lidt "forelsket" i et Samsung 40C6715 (hvidt):
http://www.samsung.com/dk/consumer/tv-h ... prd_detail - det kan fås på nettet til omkring 7300.


En opsumering af mit behov:
-Skal være pænt
-Omkring 6000-7000
-40" (ser for voldsomt ud i min stue, hvis det bliver større)
-Skal kunne leje film på nettet
-Det er en rimelig lys stue
-Ser primært tv og film - inkl sport
-Det må gerne være strømbesparende

Håber det giver lidt mening? Og bare hvis det skal sammenlignes med noget, er det som sagt med et meget gammelt B&O, så vil gætte på at alt er bedre på en ny fladskærm :)
Af TobieDk
#139437
Tak for linket :)

Så i forhold til de fjernsyn jeg har stillet op, vil du anbefale Sony'et?
Af NemliJa
#139457
Jeg vil egentligt ikke anbefale noget.. Tag ud og se begge TV, og surf lidt rundt i menuerne og funktionerne for at finde ud af, hvad du bedst kan lide ;)