Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af opensteel
#136815
Hej.

Jeg har nu køtbt et LG 42" 850N som jeg desværre må levere tilbage. Da jeg har 2 store vinduer i ryggen er der simpelthen for meget genskind/genskær i tv'et, så jeg ikke kan se noget før kl. 18 om aftenen.
Jeg søger derfor et andet tv på min 42", som ikke har genskær.

Jeg har set på Samsung som har en plastfront, men giver den lige så meget genskær som glas på LG'en?

Der er følgende krav:
Max. 10K
Skal være LED
42"-47"
Skal have DLNA så jeg kan afspille fra min NAS.
Skal være firkantet (dvs ikke runde hjørner som Sharp)
Så lidt genskær som muligt
3D er absolut ikke nødvendigt, da jeg ikke kommer til at bruge det.

Hvad kan I anbefale?

På forhånd tak.,
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#136816
Sonys EX serie har mat front. Du kan se en anmeldelse af 720'eren på forsiden.
Af opensteel
#136834
Tak for svar.

Jeg vil undersøge sagen.

Der er jo også en EX710'er. Er den værd at smide penge efter?
Af Mysen
#136841
Den engelske version er testet her

Det er uden tvivl et fint tv til en god pris, men især sortniveau er dog af en anden klasse på ex720.
Et LD750n er ligeledes med mat front. Og så er Samsungs D8005/ D7005 vist med et imponerende filter, men de er dog lidt udenfor budget...
Af opensteel
#136845
Hej.

Jeg tænkte egentlig på om Samsung har samme proble?mer. De har (så vidt jeg ved) plastic-front istedet for LG's glasfront. Er der lige så meget genskær i plastic?

Hvis det også er et problem, ja, så skal det jo være mat front.
Hvis det skal være LED og under 10K, er SonyEX-XXX så eneste mulighed
Af Mysen
#136847
Du kan også kigge på Sharps LE814. Det er samme tv som LE820, der er anmeldt herinde, -blot med mat skærm og DVB-S.

Der er bare andre problemer med matte skærme, og der er en grund til, at det er sjældent man ser dem. Der er også reflektioner på matte skærme, men det vil ikke være som direkte afspejlinger, men nærmere en udtværing af hele billedet. Clouding og ringere sortniveau ved normal belysning er blandt minusserne ved en mat skærm.

Samsungs 2010 LED modeller skinner også meget, men ikke helt så slemt som LE850. 2011 topmodellerne er bedre men også noget dyrere, og jeg har læst en anmeldelse af D8005, hvor der nævnes, at aldrig før er et sortniveau i dagstimerne bibeholdt i samme grad på noget andet tv.
Af VR6Productions
#136862
Jeg er selv lige blevet ejer af et UE46D8005 og som mange har været inde på i forbindelse med sort niveau på denne fladskærm, så er det rigtig flot i dagstimerne, men det ændrer dog ikke på at der er ret så meget genskær i denne skærm. Jeg selv har 4 vinduer i ryggen og overvejer nye gardiner, mørklægningsgardiner. :D Om dette er generalt for Samsung har jeg ingen idé om, blot input.
Af Mysen
#136898
Synes det er rigtig fint med input fra en ejer. Det er jo jer, der ved mest om den slags. Jeg tror ikke du kan sige det er generelt for Samsung at tv'et skinner. Det er generelt for næsten alle fjernsyn.
Først kommer der glasfront på de fleste modeller pga. bl.a. kontrast og design, og herefter forsøger man at udvikle bedre og bedre coating til at bryde lyset udefra. Det lykkes også bedre nu end før, men det er nu stadig endnu bedre med den matte LCD front. Så er der jo så bare de andre minusser, der kommer frem, og så må man vurdere, hvad der vægter højest. Jeg ville aldrig købe en LCD med mat front, men hvis TS sender et LE850n retur pga. reflektioner, så er det måske at foretrække for ham.
Af Steen Bay
#136924
Corradojc skrev:Jeg er selv lige blevet ejer af et UE46D8005 og som mange har været inde på i forbindelse med sort niveau på denne fladskærm, så er det rigtig flot i dagstimerne, men det ændrer dog ikke på at der er ret så meget genskær i denne skærm. Jeg selv har 4 vinduer i ryggen og overvejer nye gardiner, mørklægningsgardiner. :D Om dette er generalt for Samsung har jeg ingen idé om, blot input.
Samsung benytter (som den eneste producent, så vidt jeg ved) et såkaldt 'Ultra Clear' panel med en temmelig blank/reflekterende overflade på deres dyrere LCD/LED modeller (uden frontglas). I 2010 havde modellerne 'op til' (og med) C635/C4005 et (relativt) mat panel, mens C655/C5105 og 'opefter' havde det mere blanke 'Ultra Clear' panel, men hvad den blanke overflade evt. skulle 'bidrage' med (udover reflektioner), det skal jeg ikke kunne sige..
Af xcardman
#136925
en stor grund til lcd procenterne er begyndt med blanke skærme
er farver
et lcd med blank skærm er en medvirkene årsag til et bedre billede
generelt. en stor grund til jeg har købt en pc monitor netop
med en blank skærm.
så det er ikke noget de har lavet for at genere folk
kunne ikke drømme om at købe et lcd med mat skærm, som
mit primære tv.
er helt enig med Mysen
Af Steen Bay
#136929
xcardman skrev:en stor grund til lcd procenterne er begyndt med blanke skærme
er farver
et lcd med blank skærm er en medvirkene årsag til et bedre billede
generelt. en stor grund til jeg har købt en pc monitor netop
med en blank skærm.
så det er ikke noget de har lavet for at genere folk
Næe, det er vel næppe for direkte at genere folk. Man mener vel bare at de fleste brugere synes at en blank overflade ser pænere og mere elegant ud (når TV'et er slukket), men jeg tvivler nu på at en blank overflade kan bidrage med noget positivt til billedkvaliteten. At sætte et billede 'i glas og ramme', hvilket reelt er alt man gør når man placerer en glasplade foran panelet, det kan vel næppe gøre billedet bedre, det vil bare give flere forstyrrende reflektioner.

Samsung's 'Ultra Clear' panel er lidt noget andet, da det her er selve panelet man har gjort blank, men ud over en måske lidt skarpere (mindre diffus) gengivelse af de enkelte sub-pixels hvis studeret på ultra tæt hold, så kan jeg dårligt se hvordan en blank overflade overordnet set kan påvirke ting som farver og kontrast i det billede som panelet udsender/producerer.
Af Mysen
#136953
Steen Bay skrev:

Det som en blank overflade kan bidrage med er at samle det reflekterende lys i små områder. Dvs at lyse omgivelser ikke i samme grad vil syne reflekteret når tv'et er tændt. Først når der er lamper*/ vinduer/ direkte sollys på en væg, der kan ses i tv'et, vil den blanke overflade være generende.
På et mat overflade er det som om lyset fra omgivelserne snarere end direkte kilder bliver reflekteret fra hele panelet på en gang, uanset om lyset så kommer fra siden, forfra eller bagved tv'et. Disse reflektioner gør sort lysere og farver mere udtværede. Jeg ved ikke hvad der rent teknisk sker for et mat panel i lyse omgivelser, men det er det indtryk jeg har af ulemperne. En glasplade med antireflektiv coating vil mange gange give et bedre billede i dagslys, end et tv med mat front, som det er tilfældet for samsungs dyrere D-modeller. Vinduer med direkte sollys vil blive håndteret bedre af et tv uden glas, men billedkvaliteten ville jo heller ikke være god her, og man burde nok alligevel få nogle gode gardiner, hvis man så meget tv i de timer, solen stod ind.
Af Steen Bay
#136958
Mysen skrev:Det som en blank overflade kan bidrage med er at samle det reflekterende lys i små områder. Dvs at lyse omgivelser ikke i samme grad vil syne reflekteret når tv'et er tændt. Først når der er lamper*/ vinduer/ direkte sollys på en væg, der kan ses i tv'et, vil den blanke overflade være generende.
På et mat overflade er det som om lyset fra omgivelserne snarere end direkte kilder bliver reflekteret fra hele panelet på en gang, uanset om lyset så kommer fra siden, forfra eller bagved tv'et. Disse reflektioner gør sort lysere og farver mere udtværede. Jeg ved ikke hvad der rent teknisk sker for et mat panel i lyse omgivelser, men det er det indtryk jeg har af ulemperne. En glasplade med antireflektiv coating vil mange gange give et bedre billede i dagslys, end et tv med mat front, som det er tilfældet for samsungs dyrere D-modeller. Vinduer med direkte sollys vil blive håndteret bedre af et tv uden glas, men billedkvaliteten ville jo heller ikke være god her, og man burde nok alligevel få nogle gode gardiner, hvis man så meget tv i de timer, solen stod ind.
Kunne tage fejl, men tror ikke at nogle af Samsung's LCD/LED TV med 'Ultra Clear' panel har glasfront. Mener bare at det er selve 'plastic' panelet som har har fået en blank overfladebehandling (plus evt. en coating?), men anyway, forstår godt hvad du mener. Man kunne måske også sige det sådan at alt andet lige, så vil summen af reflektioner være nogenlunde konstant fra matte (ujævne) og blanke overflader, forskellen er bare at reflektionerne fra den blanke overflade er 'skarpe' eller 'i fokus', mens de fra matte overflader en mere diffuse eller 'ude af fokus' (og mht. coating, så kan en mat overflade vel lige så vel være coated som en blank overflade).

Men det som "gør sort lysere og farver mere udtværede" (eller det som 'udvasker' billedet) i lyse rum, det er nok i højere grad en anden beslægtet ting. Så du Fredtoft's billede af G30 vs D8005 i et relativt lyst rum? Den ret markante 'udvaskning' af sort som man der så på G30, det havde ikke noget med blanke vs matte paneler at gøre, det var istedet fordi panelet på G30 havde et mindre effektivt kontrastfilter, hvilket også kunne udtrykkes sådan at panelets 'grundfarve' på G30 (som den ser ud på et slukket TV) er mere grå/mørkegrå end den er sort.

PS - Fredtoft's indlæg her: http://www.flatpanels.dk/flatforum/view ... 182#135182