Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#136118
Efter at have fået afhentet mit gamle beovision 3 af nogle ubudne gæster står jeg nu over for at skulle investere i en fladskærm for første gang. Jeg har læst en del og er en teknisk mindet person så jeg har forudsætningerne for at forstå hvad jeg læser men må sige at udvalget er en smule overvældende.

Generelt kan jeg sige at jeg håber at kunne finde to skærme til en samlet pris på ca. 10.000 men jeg ved ikke om det er realistisk. Mit budget er variabelt hvis det viser sig at der er noget jeg bare må ha' men de 10k er mit udgangspunkt. Jeg får mit tv signal fra TDC tv dvs. TDCs bredbånds tv hvis det har nogen betydning.

Den ene skærm skal jeg bruge i en relativt lys stue, hvor jeg sidder ca. 5 meter fra mit tv. Jeg lægger mest vægt på billed- og lydkvalitet (jeg kan dog slutte skærmen til mit anlæg så lyden er ikke meget kritisk), dog må designet også meget gerne falde i min smag da det skal stå i stuen. Jeg ved ikke om det har nogen betydning, men jeg bruger også denne skærm til min playstation når jeg skal lege. Tykkelse på skærm og hvilken vej stik vender er i øjeblikket underordnet pga skærmens placering.

Når jeg alligevel er i gang har jeg tænkt at jeg lige så godt kan skifte mit gamle tv i soveværelset ud. Her ligger jeg ca. 3 meter fra skærmen, billedet er det vigtiste, herefter lyd og designet betyder ikke alverden.

Jeg er naturligvis villig til at betale mest for skærmen til stuen.

Hvad kan I anbefale?

På forhånd tak for hjælpen :)
Af DavidHimself
#136136
Du sidder ret langt fra dit TV i stuen - og normalt ville et plasma tv (et Panasonic TX-P50G20E nok ikke være helt dårligt) være det mest rentable, men da de kan give ret meget genskin ville LCD/LED være at foretrække.
Et som dette: http://www.pricerunner.dk/pl/2-2609628/ ... ;;;&sort=4 kunne være et eksempel :)

Det i soveværelse bliver som regel ikke brugt til det store, så der er der lidt mere frit slag! Der kunne et billigt plasma ala det her: http://www.pricerunner.dk/pl/2-2607249/ ... ign-Priser være okay.

God nok kommer man lidt over budgettet med de 2 nævnte...
Af mvoss
#136156
Tak for svaret.

Jeg skal måske lige rette og uddybe lidt. Jeg har målt efter og det viser sig at der kun er 4 meter til skærmen i stuen og en smule over 3 meter til den i soveværelset.

Vi kommer fra 2 32" skærme og jeg er ikke sikker på at kæresten vil være vild med et alt for dominerende tv i stuen, men vi får se :p

Jeg har overvejet følgende fra købsanbefalingerne: Sony 46EX500 til stuen og Philips 32PFL5605H til soveværelset, jeg ved ikke om folk her på forummet mener det bliver for småt til at få det ud af skærmen som man betaler for den?

Alternativt har jeg også overvejet Panasonic TX-P42G30, som jeg godt nok ikke har fundet en test på, men udfra anmeldelserne af G20 og GT30 her på sitet er mine forventninger til det ganske høje. Der er selvfølgelig også her problemet med om skærmen er for lille og man skal op i 46". Så vidt jeg lige kan se bør denne plasma skærm ikke ha de store problemer med genskin selv i en lys stue.
Af Steen Bay
#136163
mvoss skrev:Jeg har overvejet følgende fra købsanbefalingerne: Sony 46EX500 til stuen og Philips 32PFL5605H til soveværelset, jeg ved ikke om folk her på forummet mener det bliver for småt til at få det ud af skærmen som man betaler for den?

Alternativt har jeg også overvejet Panasonic TX-P42G30, som jeg godt nok ikke har fundet en test på, men udfra anmeldelserne af G20 og GT30 her på sitet er mine forventninger til det ganske høje. Der er selvfølgelig også her problemet med om skærmen er for lille og man skal op i 46". Så vidt jeg lige kan se bør denne plasma skærm ikke ha de store problemer med genskin selv i en lys stue.
Problemet med plasma TV i lyse rum er ikke så meget reflektioner (det har LCD-TV med med blank panel eller glasfront også), men mere det at de fleste plasma TV har en ret lav lysstyrke, og også at sort har en tendens til at 'udvaskes' af udefra kommende lys, som det så udmærket er vist i nedenstående indlæg hvor netop G30 er den ene deltager.

http://www.flatpanels.dk/flatforum/view ... 182#135182
Af MKT
#136168
Til en afstand på 4 meter ville jeg ikke gå langt under 50" når der endelig skal købes nyt.

Jeg sidder ca 3,5m fra min skærm og det passer nogenlunde. Jeg kom fra en 30" og det tog ca. 1 time og så var jeg vænnet til størrelsen.

Ja plasma kan godt have lidt svært ved at konkurrere i lysstærke omgivelser, men eks. LG har en THX profil der hedder bright room, hvor lysstyrken bliver skruet op og det ser faktisk ret godt ud selvom det er højlys dag.

Panasonic er vist den plasmaproducent der har taklet lyse omgivelser bedst så jeg vil nok anbefale en 50g20. Den har samtidig fantastisk billede og så kan der bliver råd til en lille en til soveværelset.

Vil du lidt ned i størrelse synes jeg du skal købe en LG 47le8500 eller Sharp 46LE820. Det er LED tv der klarer lysforholdene lidt bedre.
Af maskus
#136170
En del LCD skærme har altså også "genskin."

For 10.000 kan du få en rigtig god skærm, prøv lige at bruge lidt tid på at skimme flatpanels anmeldelser igennem. Der får du en super indtryk af skærmene.

Du skal jo så vælge om det skal være 2010-model eller 2011-model. 2011-modellerne er ikke anmeldt endnu, men du får trods alt et godt indtryk fra 2010-anmeldelserne.

Jeg har selv set G20 og G30 ved siden af hinanden, og må bare sige, at både design- og billedemæssigt, er der virkelig ikke den store forskel, men det er mine øjne, der ser, og vil derfor altid være subjektiv. Der, hvor det interessante opstår, er de ting som man kun kan måle på forinden køb, eks. inputlag etc.

42G2042 koster 6000,- og 42G30 koster 8500, jeg ville ikke give det ekstra.

Ligeså påpeger Rasmus heller ikke den helt store forskel på VT20 og GT30, så vi må vente og se, hvad VT30 byder. GT30 i 50" koster omkring 17000,- uden 3d-briller, så det er allerede blevet spået, at VT30 50" bliver et bedre køb, da der medfølger 2 stk. 3d-briller (
http://www.hifiklubben.dk/produkter/fla ... sma-tv.htm)

Med dine 10.000,- kommer du desværre ikke langt i det "nye sortiment" af skærme; medmindre du vælger "mindre god" skærm.

Men hvad er en mindre god skærm: Helt objektiv, er der ofte målbare resultater, der hurtigt afgør dette; men når det er sagt, så kan du virkelig få en god skærm til gode penge, som efter subjektiv mening er fantastisk.

En mulighed kunne være ex710 i 46" eller 720 i 46". En anden mulighed er virkelig også samsungs plasma 2010-model: PS507705, som kan fåes til 9999,- i elgiganten, sammelignet med 2011-modellen der koster omkring 16000,- er der en del at spare. Men om kvaliteten vil være yderligere synligt obj. og subj. er svært at svare på so fare...


For en god ordens skyld kan jeg indskyde, at jeg selv har 50G20, der blev købt efter Rasmus' anmeldelse, og det er virkelig en god skærm.
Senest rettet af maskus 13 apr 2011, 19:32, rettet i alt 1 gang.
Af basse32
#136175
Jeg venter på rasmus larsen test af toshiba regza wl 768 da det ligner et tv til din og min stue, har dog også set på både lg og sharp modeller, og de kunne være gode alternativer.
Tror som skrevet også at du skal op omkring de 50 tommer med den afstand.
Af mvoss
#136190
Tak for hjælpen til jer alle. Jeg er godt klar over at jeg ikke får en af de nye high-end skærme med det budget jeg har. Jeg havde nok også forventet at jeg kunne klare mig med 42" men det ser ud til at jeg må prøve at overtale kæresten til i hvert fald 46.

Jeg skal lige slå fast at de 10k blot var et udgangspunkt for prisen på de to skærme tilsammen. Jeg har brugt en del tid på at læse anmeldelser og anbefalinger her på siden, ville blot gerne have nogle ekstra forslag/meninger, og det er jeg glad for at jeg har fået :)