Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Geiger
#135538
Hej

Jeg har lige købt en Pana G20E til en god pris i FONA. Jeg fik tilbudt en demo-model til en billigere pris, men sagde bestemt at jeg vil have en ny. Ifølge sælgeren var der én ny tilbage i Frederikshavn. Den bestilte vi, så den kunne hentes dagen efter.

Jeg var så nede at hente den i dag. Jeg blev allerede lidt suspekt da jeg så kassen. Kassen så ret medtaget ud, og havde allerede været åben (den var tapet til på alle leder og kanter). Nå, men jeg fragtede det hjem alligevel. Da jeg åbnede kassen var de små flamingo-stykker til at holde skærmen på plads med ret beskadigede. Manualen, batterierne, og foden var dog stadig pakket ind som de ikke har været åben.

Jeg ved ærligt talt ikke, hvad jeg skal mene om dette. Skærmen kunne jo sagtens have været pakket ud en enkelt gang og så tilbage i kassen igen. Dog synes jeg at den beskadigede emballage virker ret mistænksom. Jeg tvivler stærkt på at FONA har håndteret den på den måde.

Er der en måde, hvor jeg kan finde ud af om den har været brugt? En service menu eller lign?
Af PhDream
#135540
Der er nogle hints, som kan fortælle, om tv'et har været brugt tidligere. Da du tændte tv'et første gang, skulle du da igennem en opstarts-procedure, hvor du valgte land, sprog, osv.? Dette kan dog resettes i menuen, så tv'et starter op med denne procedure næste gang det tændes.
Var der klistermærker på tv'et?
Er der fingeraftryk på glas, ramme, fod, osv.?

Man kan gå ind i en service menu, hvor der står, hvor mange timer tv'et har kørt. Kan ikke huske hvordan, men du kan Google dig frem til det.

Problemet med de service menu er, at forhandleren kan nægte at tage tv'et retur, hvis du går ind i den, fordi man ikke må gøre det - der er meget, der kan gå galt. Der er desværre ingen anden måde, at sikre sig på, at tv'et (ikke) har været brugt. Det er en Catch 22 - hvis du gør det, risikerer du at sidde med et tv, som du ikke vil have; hvis du ikke gør det, kan du også sidde med et tv, du ikke vil have - du vil bare ikke vide det.
Brugeravatar
Af MigSelv
#135556
Et tv med den indpakning, eller mangel på samme, skulle ikke have været modtaget.
Og ja, der er en timetæller i servicemenuen.
Af Geiger
#135558
Jeg er 100% sikker på at det er brugt. Der var hverken klistermærker eller film på panelet. Desuden så var emballagen som sagt meget beskadiget.

Jeg har nu også opdaget, at der er ridser på selve rammen. Det er OK at pakke skærmen ud af kassen for at "teste" den i butikken i et par timer og betegne den som "ny". Men bare det, at der er ridser, fortæller mig at denne skærm har været ude hos kunde(r), som ikke har passet godt på det. Idioten har brugt sandpapir til at rengøre rammen med - så ridset er den. Desuden har foden/standen også et dybt hak.

Det kan man jo ikke ligefrem prale af at være "nyt"?
Af Geiger
#135668
FONA har beklaget fejlen, og jeg får en ny G20 leveret i næste uge.
Af PhDream
#135680
Godt med en tilbagemelding og at problemet blev løst.

Lad os bare håbe på, at det nye virkelig er nyt. :)
Af Geiger
#135687
Jeg håber naturligvis at den er ubrugt denne gang. FONA Aarhus har dog forsikret mig at den er plomberet. Den bliver sendt fra afdelingen i Sønderborg. Afdelingen i Frederikshavn som sendte mig den brugte/demo, er jeg dog pænt skuffet over. Undrer mig hvordan de kan kalde den for "ny" i den tilstand. Er ikke engang sikker på, at de har gidet at åbne kassen for at tjekke den.
Af PhDream
#135688
Det er ikke første gang en butik bevidst prøver at snyde en kunde. Det er jo gængs procedure, at butikker tjekker apparater, som kommer retur. Jeg tror, at Fona godt var klar over, at den ikke var ny, men tog deres chancer. Går den så går den.

Kom i tanke om, at en af mine bekendte købte en bærbar pc, som var demo-model i Fona i Rosengårdcentret i Odense. Han fik at vide, at den var i rigtig pæn stand og at der max. ville være nogle fingeraftryk på den og måske noget støv. Da han modtog den, var den helt ridset på låget, omkring skærmen, tastaturet, osv. Da han klagede og ville returnere bærbaren, ville de ikke tage imod den, da de "havde gjort ham bekendt med, at det var en demo-model". Men de havde ikke fortalt ham, at den så ud som om katte havde brugt den som et kradselegetøj. Han kunne ikke bevise noget, da det var deres ord mod hans. Chefen (eller en anden ansvarlig) skældte fyren endda ud i butikken, fordi han ifølge dem prøvede at snyde dem bevidst. Jeg sagde at han skulle klage til Forbrugerklagenævnet eller Fonas ledelse, for uanset hvad der sker, må en sælger ikke skælde en kunde ud. Han gad ikke at gå videre med sagen.

De er nogle slyngler hos Fona.
Af Geiger
#135693
Jeg synes heller ikke det er god stil at skælde ud på kunder i butikken.

Det kan i øvrigt næsten heller aldrig betale sig at købe demo-modeller i kæder som f.x. FONA. Den demo-model af G20 som de havde i butikken, kunne jeg få et afslag på 400 kroner. Det var jeg ikke interesseret i. Jeg er sikker på at den har kørt langt over 3-400 timer med fuld knald på.
Af maskus
#135695
Nu vi er ved FONA.

Så var jeg i Fona i Thisted for at købe samsung tv: "Der var du heldig!" siger ekspedienten, og fortsætter: "Jeg kan se, at vi har én tilbage." Fedt, tænker jeg. Pludselig ser jeg ham stå og bakse med en tom kasse og afmontere tv'et fra hylden. Jeg spørger ham selvfølgelig, hvad han har gang i, og han siger, "du er meget heldig, vi har lige én tilbage, og det er denne her." "Men det er jo en demo, så må du sgu slå 1000,- af prisen!" Fona ekspedienten var lige ved at falde om og kiggede måbende på mig.

Der blev ikke nogen handel den dag, i øvrigt forsøgte selv samme ekspedient at sælge mig en ekstra forsikring til 1000,- da jeg skulle bruge det som køkken-tv og at der ville være en masse stegeos, der kunne ødelægge "indmaden" i tv'et!!

Bum bum, handler aldrig i Fona!

/mk
Af THM
#135701
MigSelv skrev:Et tv med den indpakning, eller mangel på samme, skulle ikke have været modtaget.
Og ja, der er en timetæller i servicemenuen.
hvordan går man ind i servicemenuen korrekt, uden at resette tv'et?
Af Geiger
#136494
Sagen er afklaret.

Jeg fik min nye G20 leveret og det gamle afhentet.

FONA Aarhus beklagede fejlen, og fortalte mig at afdelingen i Frederikshavn får smidt det brugte panel tilbage i hovedet igen.

Endvidere, så er min nye G20 lydløs i forhold til den anden G20, som jeg havde hjemme. Her er ingen "buzz".

Alt i alt er jeg tilfreds. God service fra FONA Aarhus trods alt.
Af Mysen
#136510
Geiger skrev: Alt i alt er jeg tilfreds. God service fra FONA Aarhus trods alt.
Det var da godt, at de fik gjort dig glad igen, og at de rettede op på fejlen. Lidt tarveligt, at de bagtaler kollegaerne godt nok. Det må man aldrig gøre, når man er en del af en kæde.
Af Geiger
#136608
Mysen skrev:
Geiger skrev: Alt i alt er jeg tilfreds. God service fra FONA Aarhus trods alt.
Det var da godt, at de fik gjort dig glad igen, og at de rettede op på fejlen. Lidt tarveligt, at de bagtaler kollegaerne godt nok. Det må man aldrig gøre, når man er en del af en kæde.
De har ikke bagtalt deres kollegaer. De beklagede fejlen og sagde, at det ikke er kotume at sælge brugte skærme som nye i FONA.

Du må da også indrømme, at det var ret frækt af FONA Frederikshavn at sende et brugt TV, når der specifikt blev spurgt efter en ny i "plomb".