Til snak, tips og diskussion om kalibrering af TV og monitors.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#133544
Hej!

Jeg har taget et kæmpe spring fra et tudsegammelt Philips 28" billedrørs-tv til en C7705! Min erfaring er derfor ikke-eksisterende, så I må bære lidt over med mig.

Jeg har to spørgsmål/problemer:

1. Der er et par kalibreringsindstilling og menupunkter jeg simpelthen ikke kan finde/aktivere
2. Hvor sort skal et godt sort-niveau egentlig være?

Som så mange andre har jeg i øvrigt også lagt mærke til retention, men faktisk først efter at have "opdaget" på flere tråde at problemer skulle være der (lidt ligesom man først ser en postkasse, når man har et brev der skal sendes). I mørke kan jeg nemt se kanallogoer og striber efter undertekster, så nu kører jeg på i en uge (dag og nat) med en break-in DVD, og så skulle problemer blive mindre og mindre kan jeg forstå...??

Nå, men til punkt 1:
Jeg har forsøgt at følge Rasmus' kalibrering fra anmeldelsen, og har med held indstillet næsten alt - det eneste jeg ikke kan røre ved er Cinema Smooth. Den er "ghosted" i Film menuen (altså grå'et ud som inaktiv). Er det fordi jeg ser tv via kabel (YouSee). Jeg rodede nemlig også lidt med at få aktiveret "HDMI, sort niveau" (ved at skifte til noget RGB på PS3'eren...

Jeg kan heller ikke vælge "Autojustering" og "Skærm" i Billed hovedmenuen (de er også grå'et ud og er inaktive)

Derudover synes jeg faktisk ikke at jeg kan se den store forskel når jeg kalibrerer, ud over at skiftet til FIlm-profilen var markant.

Dernæst, og punkt 2.
Hvis jeg sidder i total mørke og vælger en tom kilde, kan jeg jo altså godt se at skærmen er tændt og er lysegrå, og har meget svært ved at forestille mig at sortniveauet kan komme i nærheden af fx rammen rundt om tv'et (som jo er så sort som sort kan være!). Jeg ved godt at det er meget subjektivt, men hvordan kan jeg finde ud af om mit tv er en mandagsmodel, eller om sortniveauet virkelig er så godt som det burde være ifølge anmeldelserne??

Håber I gider at gi' input, og tak til dem der læste helt hertil! :-)
Af SkabsNørd
#133548
24 visninger - ingen svar??

Er det dumme spørgsmål??

Mht. sortniveauet, så kan jeg se en markant forskel når jeg skifter til og fra Film-tilstanden, så jeg er ret sikker på at jeg ikke har fået en defekt skærm.

Jeg spørger derfor lige igen: Når I sidder i en helt mørk stue, glider skærm og kant så ud i ét hvis der fx er letterbox-bjælker? For det gør det altså ikke her, og jeg ved ikke om det er noget jeg skal gøre noget ved...
Af Fredtoft
#133553
Fra en ende af...

1) Cinema smoth er kun tilgængelig når du kører 24 Hz ind i dit TV, ellers er den grået ud.
2) HDMI Black level er kun tilgængeligt når du sender RGB fra din PS3.
3) Autojustering kan kun lade sig gøre, hvis du sender skærmen et 1080P signal. Autojustering og Særm betyder at skærmen viser inputsignalet uden nogen skalering. Det forudsætter at indgangssignalet er det samme som opløsningen på paneæet i TV'et (1920*1080)
4) Dit TV skal bestemt ikke være helt sort når det er tændt. Du vil opleve grå bjælker ved 2,35:1, det er helt normalt.

Du bør dog under alle omstændigheder sørge for at indstille lysstyrken(brightness) korrekt med en testskive indeholdende et pluge pattern. Det viser forskellige niveauer af sort, så du kan indstille dit TV korrekt.
Af Mysen
#133560
Fredtoft skrev: Du bør dog under alle omstændigheder sørge for at indstille lysstyrken(brightness) korrekt med en testskive indeholdende et pluge pattern. Det viser forskellige niveauer af sort, så du kan indstille dit TV korrekt.
Denne kan iøvrigt findes i en lille version indbygget i tv'et. Under billedindstillinger er der testmønstre, der kan hjælpe med indstillingerne af kontrast og lysstyrke.

Og bjælkerne er grå om aftenen. Det er den også på et Panasonic med bedre sortniveau. Den er bare lidt mere mørkegrå her..
Af SkabsNørd
#133933
Mysen skrev: Og bjælkerne er grå om aftenen. Det er den også på et Panasonic med bedre sortniveau. Den er bare lidt mere mørkegrå her..
Jeg har en kollega som siger at i en bestemt scene i en film (scenen går næsten i total sort skærm) kan kan ikke skelne panelet fra rammen i et helt mørklagt lokale (han har PS63C7705). Jeg må indrømme, at jeg har meget svært ved at tro på det, men hører gerne fra andre hvis de oplever det samme - for så skal jeg den ondelyneme i gang med at kalibrere!
Af Fredtoft
#133934
Det passer fint nok. Der er en meget stor forskel på sortniveauet mellem PS50C7705 og PS63C7705. 63" modellen har den mørkeste sort jeg har målt på en plasmaskærm som ikke er fra Pioneer.

Mener at jeg målte 50" til 0,1 og 0,18 Cd/m2 afhængig af modtaget signal, mens 63" var en faktor 10 lavere. Skal se om jeg kan finde de konkrete tal i aften.
Af SkabsNørd
#133935
Fredtoft skrev:Det passer fint nok. Der er en meget stor forskel på sortniveauet mellem PS50C7705 og PS63C7705. 63" modellen har den mørkeste sort jeg har målt på en plasmaskærm som ikke er fra Pioneer.

Mener at jeg målte 50" til 0,1 og 0,18 Cd/m2 afhængig af modtaget signal, mens 63" var en faktor 10 lavere. Skal se om jeg kan finde de konkrete tal i aften.
Hvordan foretages de målinger egentlig? Har du en kort beskrivelse eller måske et link?
Af Fredtoft
#133941
Det er egentlig meget simpelt. Man sætter en farve- eller lysmåler (normalt et colorimeter eller spectroradiometer) op foran skærmen, mens den viser et helt sort billede. Med den rette software måler man efter hvor meget lys skærmen sender ud ved helt sort. Resultatet kan angives i Candela pr. hvadratmeter (cd/m2) eller footLamberts.

Man skal selvfølgelig sørge for at der ikke kommer lys ind i måleren fra andre steder end selve skærmen, og i praksis er der en masse detaljer som skal være på plads, men ovenstående er den basale metode.
Af Jens525
#133949
Jeg har selv samme tv,, og har været meget i tvivl om sort niveauet på skærmen.
Bjælkerne i top og bund er rigtig nok rimelig grå. Mener bestemt ikke dette tv (50 tommer modellen), har et specielt godt sort niveau. Dette kan især ses i aften timerne.
Ved at PS50C7705 har nogen problemer med de forskellige input, alt efter om det er alm. tv eller blu-ray. Men selv i blu-ray film er sort niveauet ikke særlig godt.
Af trykkertor
#133954
SkabsNørd skrev:Jeg har en kollega som siger at i en bestemt scene i en film (scenen går næsten i total sort skærm) kan kan ikke skelne panelet fra rammen i et helt mørklagt lokale (han har PS63C7705). Jeg må indrømme, at jeg har meget svært ved at tro på det, men hører gerne fra andre hvis de oplever det samme - for så skal jeg den ondelyneme i gang med at kalibrere!
Det kan ikke mins PS63C7705 klare.
Af Mysen
#133963
trykkertor skrev:
SkabsNørd skrev:Jeg har en kollega som siger at i en bestemt scene i en film (scenen går næsten i total sort skærm) kan kan ikke skelne panelet fra rammen i et helt mørklagt lokale (han har PS63C7705). Jeg må indrømme, at jeg har meget svært ved at tro på det, men hører gerne fra andre hvis de oplever det samme - for så skal jeg den ondelyneme i gang med at kalibrere!
Det kan ikke mins PS63C7705 klare.
Hvis han har et af de helt dyre Philips eller LG led'er, så er det rigtigt nok, det han nævner. Til gengæld ryger mange af detaljerne væk ved dynamisk kontrast, og man kan altså ikke få BÅDE den perfekte sort og perfekte gamma og gråtoner på samme skærm. -Endnu..

Jeg tror der er forskel på panelerne på PS50C7705. Fredtoft har målt 0,1 cd/m2 men dette er atså næsten det dobbelte af, hvad de forskellige tests viser, hvilket tyder på at han har haft en mandagsmodel, eller at der er for stor variation i måleudstyret.
Ingen af de store testsites har dog haft med 63" modellen, og derfor er det også lidt svært at få den konkrete forskel på de to størrelser, men det er vist ikke længere nogen hemmelighed, at 63" modellen klarer både retention og sort bedre, samt at netop sort og retention er akilleshælen på PS50C7705.
Jeg ville også ønske, at sort var lidt sortere, men dette ville kræve et temmeligt dyrt LCD-tv med local dimming eller en Panasonic model. Og jeg er bare ikke fan af hverken Panasonics 2010 design eller prisen på et local-dimming LCD. Og så er der jo også andre parametre end blot sortniveau, der definerer god billedkvalitet.
Af Fredtoft
#133982
Mysen skrev: Jeg tror der er forskel på panelerne på PS50C7705. Fredtoft har målt 0,1 cd/m2 men dette er atså næsten det dobbelte af, hvad de forskellige tests viser, hvilket tyder på at han har haft en mandagsmodel, eller at der er for stor variation i måleudstyret.
Ingen af de store testsites har dog haft med 63" modellen, og derfor er det også lidt svært at få den konkrete forskel på de to størrelser, men det er vist ikke længere nogen hemmelighed, at 63" modellen klarer både retention og sort bedre, samt at netop sort og retention er akilleshælen på PS50C7705.
Jeg tror umiddelbart ikke der var tale om en mandagsmodel. Målingen er taget efter en hel dags brug, hvilket efterlader to muligheder (udover variation fra model til model)
1) Retention på hele skærmfladen, hvilket fordrer at man venter et pænt stykke tid (op til timer) på at måle sortniveauet. Til gengæld vil man måle et sotniveau man ikke ser i praksis, da der altid vil være lidt retention.
2) Pågældende eksemplar har nu kørt i hvert fald 1000 timer. Vi hører ikke meget om rising black level på Samsung skærme, men det kan ikke afvises at det kan være grunden.

Jeg fandt i øvrigt mine noter frem, som viser følgende:

PS50C7705: 24/60 Hz - 0,105 Cd/m2
PS50C7705: 25/50 Hz - 0,184 Cd/m2
PS63C7705: 24/60 Hz - 0,004 Cd/m2
PS63C7705: 25/50 Hz - 0,029 Cd/m2

Alle resultater er gennemsnit af 4 sekunders målinger.
Af Mysen
#133989
0,18 cd/m2 er forbavsende højt. Jeg kan dog godt nikke genkendende til image retention, da bund og top vil være mørkere i en periode efter en letterbox film. Det ses især når rulleteksterne kører med hvid på sort. Dog synes jeg ikke, at jeg kan genkende rising black level på min 1000 timers skærm. Den har ca. samme sortniveau, som da jeg pakkede den ud, hvis jeg skal vurdere med min ganske udmærkede syn. Det tyder dog på, at du har haft fat i en mandags model, når den lukker x3 så meget lys ud, som de testede eksemplarer på avforums og fp, -På trods af image retention.
Og så er det da et imponerende sortniveau på den store ved 60 og 24 hz. Den må da få stor ros på amerikanske sider, og så kan man jo bare ærge sig over, at vi ikke kører med 60 hz herhjemme ...