Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Nettossen
#131454
Hej alle sammen.

Jeg overvejer snart at anskaffe mig en ny fladskærm til stuen, - og jeg kunne godt tænke mig, at det kunne alle de ting, som min nuværende fladskærm + mit mediecenter kan pt., - i hvert fald størstedelen:

1: Selvfølgelig digitalt TV (HD) via kabel-TV fra Yousee (2*DVB-C tuner).

2: Optage på harddisk, - findes der fladskærm m/indbygget harddisk eller optagelse på SD-kort? Og hvis man kan nøjes med SD-kort, som i mine øjne er smartest/mest praktisk, - fås disse så store nok, til at der kan optages ret meget?

3: Internettjenester, - som f.eks. filmleje via Yousee, - gerne uden "dongle".

4: Wifi, - må meget gerne kunne styres via f.eks. iPhone.

5: Findes der fladskærm/DVD-afspillere, der kan snakke sammen trådløst? Hvis jeg nu en sjælden gang skulle forvilde mig i Blockbuster i stedet for at leje "on demand".?

Hele min idé er, at jeg bare skal have min fladskærm hængende på væggen, - og ingen kabler hverken til eller fra skærmen. Fint, stilfuldt og ingen kabler, - hverken synlige eller skjulte. Jeg har strøm- & antennestik på væggen, så dét er der styr på.

Er der nogle af Jer kloge hoveder, der ved, om sådan en fladskærm overhovedet eksisterer? Eller om jeg er forud for min tid?

På forhånd tak.

Mvh Chris
Af BrianH
#131456
Jeg ved ingenting, men siden du ikke har trådløst strøm og antenne, mærker du vel ikke meget til et netværks- og hdmikabel i samme kabelskjuler (med mindre du ikke har en kabelskjuler, men har gemt antenne slutdåsen og el stikdåsen bag fjernsynet)
Af Nettossen
#131457
Jeg har lige netop antenne- & stikdåse bag fladskærmen. :p
Af Shimfs
#131459
Delete
Senest rettet af Shimfs 30 nov 2019, 09:41, rettet i alt 1 gang.
Af Nettossen
#131462
Det var det, jeg var bange for, - men jeg kan nok godt leve med ikke at kunne afspille DVDér, - i hvert fald i første omgang.
Af BrianH
#131463
Du må fræse nogle kabler ind i væggen, og bilde dine gæster ind du har et 100% trådløst tv :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#131471
Du får derudover ikke noget specielt godt TV til prisen hvis du vil have 2 tunere indbygget. Der er enkelte modeller på markedet, men de rangerer ikke på nogen liste over hverken gode køb eller gode performere.

Yousee har ikke nogen tjenester, der pt. kan tilgås fra noget TV. Ingen filmleje den vej.

Måske du i stedet for at ville have alt trådløst skulle få trukket et HDMI-kabel op i væggen? Er der flere tomrør ledige? Wireless HDMI er ikke lige på trapperne og ingen TV-producenter har i 2011 har annonceret, at de kommer med en funktionel wireless løsning med en medieboks gemt et sted. De modeller vi har set indtil nu har været noget sølle i min mening.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#131479
Yes, du har ret. Det er på vej. På den måde har du dog lagt dig fast på Samsung og så kan du nok selv finde en model du kan lide.

Stadig ingen dual-tuner, men du kan optage på USB-disk, styre med din iPhone/iPod/... og får adgang til et par andre apps i deres menuer.