Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af TheGreatGazoo
#129474
Hey

Fik mit LG 50PK550N idag. Desværre er jeg ret sikker på at det har en defekt tuner. Der er ingen problemer på mit gamle TV, men på det nye står signalkvaliteten og springer fra 0 til 100 hele tiden. Brugte samme kabler til de to TV, så det er ikke kablerne der fejler noget.

DR HD og ramasjang ser fine ud, men alle andre kanaler finder det ikke.

Er min konklusion forhastet?
Af TheGreatGazoo
#129481
Hmm, lavede en ny søgning, og nu dukker der slet ikke noget op!

Tog kablet og stak i den gamle kasse ved siden af, og den viser alle kanaler fint.

EDIT: eller joeh, dr1, dr1, tv2 og zaptor dukker op under dtv. Men får bare beskeden "kun data" og måske lidt 5*5cm fnidder-pixels i sort og grøn :S
Brugeravatar
Af MigSelv
#129486
Gamle tv, hvad snakker vi om ? En crt kasse, der modtager et digital signal konverteret til analogt signal.
Ved digitale signaler skal kablet være i tip top stand, samt ekstra skærmet.
Af TheGreatGazoo
#129488
Ja, det er en CRT kasse jeg har stående ved siden af :)

Men er et uskærmet kabel nok til at give de der konstante sving fra 0 til 100 i signalkvalitet?

Hvis det kun er kablet føler jeg mig i hvert fald lidt dum over at have brændt kanalsøgningen fast i skærmen lol (just kidding, så slemt er det trods alt ikke gået - endnu)
Brugeravatar
Af MigSelv
#129490
JA.
En ting de digitale signaler ikke kan klare, er udefra kommende støj.
Af TheGreatGazoo
#129491
Hmm, det fatter jeg bare ikke når signalet når frem til CRT-kassen. Synes eller min signal-forståelse plejer at være ok.

Men tak for svaret, det må prøves :)
Brugeravatar
Af MigSelv
#129492
Dit gamle tv, modtager et analogt signal. Hvad der ellers er af signal information i kablet, det er dit gamle tv ligeglad med.
Af TheGreatGazoo
#129496
OK, jeg måtte en tur i Føtex og købe det mest overpriced antenne-kabel jeg nogensinde har set :D :S

Så kan jeg lære at holde styr på¨mine antennekabler. Tak for hjælpen.

(der røg 3 timer af mit liv på ingenting)
Af TheGreatGazoo
#129498
PS.

Det er sgu da godt at der findes sider som denne når man får en blødning af den her karakter. Kontaktede jo LG for at høre om de havde et bud på hvad fejlen kunne skyldes. Svaret; Hoho, vores TV er lidt mærkelige, prøv at sætte landet til Sverige. Ellers ville jeg sende det retur.

Tak igen.
Brugeravatar
Af MigSelv
#129521
Fik du så tv signaler, med det nye kabel?
Af TheGreatGazoo
#129523
Jeps :) Det var det jeg prøvede at fortælle med "Så kan jeg lære at holde styr på¨mine antennekabler"

Er faktisk ret sikker på jeg allerede havde et kabel liggende der er bedre skærmet end det jeg brugte oprindeligt. Jeg tog bare det tykkeste/nyeste og tænkte ikke mere over det før du skrev herinde at det nok var fornuftigt at tage hensyn til.

Men nu virker det, det er det vigtigste. Mon ikke også jeg kan hustle mig til at returnere det kabel ;)
Af Snurrerundtlyd
#129525
Så du fik det til at virke efter du skiftede antennekablet?
Er der stabil signalstyrke nu?

Der er rigtig mange der er rendt ind i samme problem når de er skiftet fra analog til digital TV. Og fælles for de fleste er at de ikke forventer at det kan være antennesignalet/kablet der er noget galt med, for det virkede jo på det gamle TV.

Men det til trods har vist sig at mange får problemer på grund af deres gamle dårligt afskærmede antennekabler og også ukærmede antennestik.

Antennekablet bør være minimum af den dobbeltskærmede slags (alufolie under de flettede metaltråde). Og det skal være hele vejene fra antenne/parabol eller kabeltv-udbyderens slutdåse. Mange gamle antennekabler har ingen alufolie under de flettede metaltråde, de er meget mere udsatte for indstråling.

Men det er også meget vigtigt at selve antennestikkene er af de skærmede slags. Smid alle de elendige vinkelstik med hvid elller grå plastichætte ad h. til og få nogle ordentlige stik.

Man kan også købe færdigsamlede antennekabler. Her skal man sørge for at der står de er dobbelt skærmede og mede skærmede stik.


Se disse installations-videoer
http://homeconnect.me/Default.aspx?ID=140
  • Montering af F2-COM konnektor
    Montering af IEC konnektor
    Montering af coax kabel
    Valg af installation
    Opsætning af DA forstærker
    Indstilling af DA forstærker
    Valg af kabler
Læs og se i øvrigt også disse udmærkede guider om gør-det-selv antenne/kabel-tv installationer fra http://digitalt.tv

Sådan sikrer du dig optimale kabel-tv signaler
Læs artiklen: Sådan sikrer du dig optimale kabel-tv signaler Kabel-TV Råd og vejledning, TV fra Stofa, TV fra YouSee : DIGITALT.TV http://digitalt.tv/sadan-sikrer-du-dig- ... v-signaler

Antennekabel – kvalitet og råd
Læs artiklen: Antennekabel – kvalitet og råd Antenne-TV Råd og vejledning, Kabel-TV Råd og vejledning, Parabol-TV Råd og vejledning : DIGITALT.TV http://digitalt.tv/antennekabel-kvalitet-raad

Montering og valg af Coax-stik – Videoguide
Bruger du antennestik med plastkappe? Denne video anbefaler en bedre stiktype, og viser hvordan antennestikket skal monteres på kablet.
http://digitalt.tv/montering-og-valg-af ... videoguide

Montering af F-stik – Videoguide
Hvad enten du har parabol, kabel eller antenne-tv fra egen antenne, så kan det være relevant at benytte F-Stik. Denne video anbefaler stiktype og viser hvordan stikket skal monteres på kablet. http://digitalt.tv/montering-af-fstik-videoguide

TV-Antenner – værd at vide
Hvilken tv-antenne skal man bruge, og er en indendørs antenne god nok? Denne artikel giver dig nogle svar.
http://digitalt.tv/tvantenner-vrd-vide


Her er hvad YouSee skriver:
http://yousee.dk/Hjaelp_og_Support/Tv/F ... naler.aspx
Støj eller manglende kanaler

Kunder flere steder i landet oplever problemer med visse tv-kanaler. Nogle kunder oplever støj på skærmen, mens andre slet ikke kan modtage de pågældende kanaler.

Forklaringen er forstyrrelser fra det nye, digitale sendenet. Bor man tæt på de store sendemaster, kan signalerne fra luften påvirke modtagelsen i dit tv-apparat, hvis antennekablerne i huset eller lejligheden ikke er tilstrækkeligt godt afskærmet eller af tilstrækkelig god kvalitet.

Køb dine kabler hos os

Indtast dit postnr. og se, hvilke kanaler der kan være problemer med i dit postnr.