Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Ven
#125829
Nu har jeg intet LCD-tv, men blot en billig LCD-monitor. Sidst jeg rengjorde den, brugte jeg en mikrofiberklud (ca. 10 kr) og almindeligt postevand. Vandet indeholder dog "skidt", f.eks. kalk, som kan sætte sig på skærmen, og vil man uden om det (det er jo nok de "flager" du hentyder til), bør man benytte destilleret/demineraliseret vand - men så vigtig er min monitor heller ikke, og så tit bliver den heller ikke rengjort - men jeg synes nu resultatet er pænt nok, og jeg tørede efter med en tør mikrofiberklud.
Af donoester
#125842
Hej,
Selv bruger jeg en mikrofiberklud, som Ven også foreslog - men bruger ånde i stedet for postevand :D
Det virker fint - men ville blive træt i længden hvis det var et stort TV. Det drejer sig dog kun om en 15"+ 24", som en sjælden gang har brug for en lille polering.

Jeg kan anbefale "Screen Cleaning"-spray'en fra AM Denmark. Men jeg kan godt se, der er gået design-fis i hele deres serie, så jeg ved ærligt talt ikke om det er det værd længere. Prisen var ca. 40 kr for mange år siden, men det kommer man åbenbart ikke langt for længere - og slet ikke 200 ml.
Den primære ingrediens kan jeg lugte til at være isopropyl alkohol, så jeg gætter på det bare er en blanding af det og demineraliseret vand.
I matas kan man få en dunk med 5 L dem. vand til 35 kr, samt 175 ml isopropylalkohol til 20'er. Bland 50/50 i en genopfyldelig sprayflaske til en 10'er i et byggemarked, så har du 350 ml.

Du skal endelig ikke give 200 kr for noget, der koster 2 kr i ingredienser - når man køber meget stort ind, som de gør (og slet ikke noget fra Monster, efter min mening).

Alternativt så jeg tilfældigvis superbest havde et produkt i en (mener jeg) lilla lille flaske, beregnet til rensning af fladskærme. Jeg ved ikke hvad den indeholder - men den kostede ca. 35 kr.
Af MF-DK
#125844
Min familie har købt noget, der hedder "Fladskærms Rens" (Kvalitetstestet). Det lader til at virke udmærket på fedtfingre osv.
Selv bruger jeg normalt udelukkende mikrofiberklud og intet andet.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#125849
Jeg bruger af og til lidt rens fra AM (som ikke indeholder Isopropyl). Alkohol skaber stress i plastic i det lange løb, så det er ikke anbefalelsesværdigt som rensemiddel til LCD-skærme. Normalvist så klares fedtfingre dog med en mikrofiberklud uden noget på.
Af Viegaard
#125976
yakken skrev:Jeg bruger af og til lidt rens fra AM (som ikke indeholder Isopropyl). Alkohol skaber stress i plastic i det lange løb, så det er ikke anbefalelsesværdigt som rensemiddel til LCD-skærme. Normalvist så klares fedtfingre dog med en mikrofiberklud uden noget på.
Jeg prøvede med en microfiber klud - Men det gjorde bare at det gik fra at være 1 fedtfinger - til et mindre område med "fedt" :/