Fra Forbrug.dk;
http://www.forbrug.dk/Artikler/Dine-ret ... 834FBBFD5B
Afhjælpning og ombytning uden udgift for forbrugeren
Når en vare har en mangel, og sælgeren skal afhjælpe manglen eller ombytte varen efter reglerne i købeloven, skal det ske inden for rimelig tid og være uden udgift og uden væsentlig ulempe for forbrugeren.
Udgangspunktet er, at sælgeren betaler alle de omkostninger, der opstår i forbindelse med en afhjælpning eller en ombytning. Du skal derfor ikke finde dig i at skulle betale fx fragtmand eller porto, når en vare skal sendes til reparation.
Transport af varen ved afhjælpning eller ombytning
Når du klager over en vare, har sælgeren ret til at undersøge varen og tage stilling til, om du efter købeloven har ret til at få varen repareret eller ombyttet uden beregning.
Hvis der er tale om en vare, du nemt kan tage med dig, og sælgeren bor i nærheden, skal du selv aflevere den og hente den igen. Det kan fx være en mobiltelefon, en bærbar computer eller et strygejern. Hvis der derimod er tale om en større eller uhåndterlig vare, eller sælgeren bor langt væk, skal sælgeren sørge for transporten eller betale for den. Du skal blot sørge for, at sælger får varen udleveret, fx ved at sende den med posten eller være hjemme, når fragtmanden eller budet kommer.
Hvis en vare skal sendes med posten, skal sælger betale portoen. Han kan fx sende dig en pakkeseddel, som gør forsendelsen gratis for dig, eller bagefter betale dine portoudgifter.
Hvis sælger har brug for at sende varen til sin leverandør eller sit værksted til en nærmere undersøgelse og eventuel reparation, skal han også selv betale for den transport.
Sælgers pligt til at betale transportudgifter gælder også, selvom du senere er flyttet langt væk fra butikken, eller fx har valgt at købe din bil i Jylland, selvom du bor i København.
Emballage
Når der er tale om en mangel ved varen, kan sælger ikke forlange, at du sender varen i den originale emballage. Hvis sælger forlanger, at varen pakkes i en speciel emballage, fx en formstøbt flamingokasse, må han sende dig en kasse. Ellers er det dit eget ansvar, at varen er pakket forsvarligt ind.
Håber det kan hjælpe dig
