Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#120370
Nu havde jeg lige besluttet mig for at vi skulle have et Sony EX500, så jeg og kæresten gik ind i Fona i Frederikshavn og jeg var mildest talt rystet over så dårligt TV2 og DR så ud på de digitale kanaler!
Jeg spurgte ekspedienten om de havde et ringe signal, men han sagde at det var standarden. Det var dog bedre hvis jeg købte et LED ( men LED giver jo ikke bedre billede...)
Jeg sagde at vi ikke skulle have en skærm med glas da vi havde mange vinduer i stuen også sagde han at så ville billedet på digital TV se sådan ud derhjemme.
Herefter slog han over på DR HD og det så (selvfølgelig) meget bedre ud.
Men kan det virkelig passe at alm. digital TV ser så ringe ud på Sony EX 500? Har TVet en dårlig digital tuner?
Er der ikke noget med at i forretninger deler de ofte et signal til antennen? Det må vel betyde et kvalitetstab?
Af nic92
#120373
Hvis de har yousee så er det klart efter som de komprimere deres signaler UNTROLIGT meget for at få mere plads i deres sende net,
ellers står den totalt forkert indstillet i sharpness og etc. kan også værer

Men jeg har selv i KDL40EX500 og syntes ikke på nogen måde den lever et dårligt billed.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#120811
Der findes utroligt mange forvirrende faktorer derude, som virkelig kan ødelægge en vurdering af et TV. Om disse faktorer så rimer på "sælger", "fabriksindstillinger", "belysning", "signalforhold" eller noget helt 5. kan naturligvis variere...

I dit tilfælde har sælgeren for det første ikke noget dybere kendskab til forskellene på LED og LCD, så du kan nok starte med at glemme alt han har fortalt dig. Dernæst så er billedet på en fladskærm naturligvis ikke altid elendigt med mindre du vælger LED. De indstillinger TV'et står med pr. default er oftest temmelig ringe og der kan vindes meget ved at justere TV'et ordenligt.

Husk dog også på, at du nok har stået ret tæt på TV'et i udstillingen og DR og TV2 sender jo i et ret lavopløst format, som ikke ser så godt ud tæt på. Selve kvaliteten af det digitale signal i en butik er dog ikke ringere hvis det virkelig ER et digitalt antennesignal der kommer ind. Et dårligt digitalt signal giver ikke uskarpe billeder - det giver udfald i billedet og store plamager af gyselige fejl i billedet. Så hvis du så ekspedienten skifte kanal på TV'et så er det dét signal du kan forvente at få hjemme i stuen.

Det er dog ikke sikkert at det er et kabel-TV signal du har set. De luftbårne signaler er generelt af lidt dårligere kvalitet end det du får fra eks. Yousee og Stofa simpelthen fordi de ikke fylder det samme rent båndbreddemæssigt.
Af Klopf
#120812
Har haft samme observationer som dig. Bare med et LG. Og det er jo dybt frustrerende når nogen siger at "digital-tv er bare SÅ godt". Nogen siger at deres DR og TV2 står knivskarpt, men jeg har kun oplevet et niveau der ligger lidt under det gamle analoge. Men det KAN være fejl på TV'et, for det var der. I butikkerne har jeg heller ikke set gode resultater på alm. TV. Kun på de blue-rays de sætter på. Så jeg har også tilgode at se et knaldgodt digitalt tv-billede. Måske kan nogle af dem der har et godt billede fra Yousee kommentere hvad de oplever og om de har gjort noget for at få et bedre resultat end os andre.
Brugeravatar
Af MigSelv
#120820
Et dårligt digitalt signal giver ikke uskarpe billeder - det giver udfald i billedet og store plamager af gyselige fejl i billedet. Så hvis du så ekspedienten skifte kanal på TV'et så er det dét signal du kan forvente at få hjemme i stuen.

Her kan jeg godt være lidt uenig, har jeg oplevet efter egen erfaring. En antenne kan godt være fejljusteret, så den lige akkurat viser et billede uden pixelering/udfald. Men fejlretningskredsløb i tv, kommer nærmest på overarbejde, hvilket godt kan medføre farveslør og til tider detalje uskarphed.
Min antenne under taget, viste fuldt signal på dr og tv2, og alt var godt, troede jeg.
Jeg undrede mig dog over farveslør på dr hd, indtil jeg kontrollerede signalet. Her kørte fejlretningen som en gal, og signalstyrke/kvalitet svingede imellem gul/rød. Antennen blev efterjusteret, kompasretningen var ok, men noget måtte jo forstyrre signalet. Antennen blev afmonteret ophæng, og rykket 0,5m tilbage ( samme højde ), vupti, fuld styrke og kvalitet på mux1 og mux2.
Farveslør ( "overmættede" ansigtsfarver ) forsvandt på dr hd, selv dr update lignede noget der var normalt i kvalitet ( ikke længere et billede som et 2 mb internetsignal ).
Af lennon
#120821
Enig med Yakken - lad være med at gå tættere på end ca normal siddeafstand . Men et nogenlunde anstændigt broadcastet digitalt signal bør som udgangspunkt være på niveau med DVD .
Af Klopf
#120835
Tror det er et spørgsmål om ord, og hvad man præcis lægger i "signalet". Under normale omstændigheder bruger jeg begrebet for det der komme ind i TV'et. Dvs. for mig er dårligt signal både sne, pixelleringer OG jpeg artifakter m.m. Men hvis man skal være helt reel (og det skal man jo), så er den pakke der afleveres igennem antenne, parabol eller kabel jo kvalitetsmæssigt afhængig af 2 ting. Den kvalitet afsenderen har sendt afsted, og den kvalitet der er under transporten af pakken. Og det er nok her man taler forbi hinanden. Og det kræver altså sær-viden at vide hvad der skyldes afsenderen, transporten eller for den sags skyld apparatets evne til at modtage og omsætte den modtagne pakke.

I en anden tråd skrev jeg om jpeg artifakter, og jeg mener det var lennon der påpegede at det nok var signalet. Andre steder læser man så, at det ENESTE et dårligt signal kan give, er udfald, plamager og pixellering. Og så er jeg forvirret.
Af lennon
#120837
Fodboldkampe sendt på 3plus var i lang tid en skændsel . Dette skyldtes en alt for voldsom komprimering af det digitale signal - altså pakken som sendes - og lignede bla de "moskittoeffekter", som der linkedes til i den anden tråd .Fodbold er meget afslørende for komprimeringen . Hold feks øje med fodboldbanens kridtstreger på et dårligt/komprimeret SD signal og sammenlign det med HD . Denne komprimering er et resultat af at båndbredden på feks satelittens transponder skal deles mellem for mange kanaler.Hverken dig eller dit udstyr kan rette op på dette. Og det er så det jeg kalder dårligt signal, - burde måske kalde det kildesignal. .?
Af chrols
#120867
Jeg har for nyligt udskiftet mit gamle Sony CRT ud med en fin 50" fladskærm (LG 50PK950N), og jeg har faktisk været ret skuffet over billedkvaliteten på tv-udsendelser!

Billedet er grynet og uskarpt, og virker langt fra så skarpt som mit gamle tv....jeg var længe i tvivl om mit nye fjernsyn virkede ordentligt, om min model var ringe osv.

Jeg er dog kommet til den konklusion, at jeg, og sikkert rigtig mange andre, ikke har været klar over betydningen af et stort panel i forhold til de forholdsvis små gamle CRT skærme.... sammen med at "man" generelt snakker om det "gode" digitale signal (som faktisk virkede ganske fantastisk på mit gamle Sony, helt skarpt, med flot dybde og farver).
Det falder imidlertid igennem på et stort panel grundet manglende opløsnig og kvaliteten (osv?)....
DR HD er i en helt anden liga, faktisk på højde med DVD ved gode udsendelser, syntes jeg. Men selv her virker billedet ikke helt skarpt i detaljerne (gælder også DVD)

Tilsvarende oplevelse har jeg også haft med panoreringer, som til tider hakkede en hel del, afhængig af udsendelse . Andre gange panorerede det perfekt....
Her har jeg konkluderet, at med den kvalitet der er i udsendelser og tv-signaler idag, er det simpelthen niveauet og hvad der kan forventes!?

Jeg gætter på, at jeg først fuldt ud forstår ideen med de store paneler, når jeg får mig en blu-ray, med fuld opløsning....og tv-signaler generelt som minimum sendes i kvalitet svarende til DR HD (eller gerne bedre, hvilket nok er lidt ud i fremtiden, desværre)

Jeg syntes generelt ikke, der bliver brugt meget energi til at fortælle, at langt de fleste (mit postulat!) rent subjektivt vil opleve en ringere kvalitet ved ikke-HD tv-udsendelser på en (som regel) stor fladskærm. Men det sælger selvfølgelig heller ikke skærme...!

Nu er mennesker jo generelt gode til at vænne sig til ting, og jeg selv tænker til hverdag ikke meget over det lettere utydelige tv-billede mere.
Desuden har jeg, efter jeg er begyndt at lægge mærke til det, konstateret, at mit billede er pænere end de fleste af dem jeg har set rundt omkring hos venner.... :o
Niveauet er simpelt ikke højere, tror jeg desværre...
Af Klopf
#120888
Der er ikke entydige opfattelser af hvor godt TV man kan se på de store fladskærme. Der er da mange der skriver at de har et super godt og skarpt billede selv på store skærme. Og specielt med digitalt TV. Se f.eks. længere oppe i tråden, hvor én skriver at det bør være på DVD-niveau.

Hmm - men jeg har også stadig tilgode at se det et sted. Synes faktisk det er lidt interessant, om "store fladskærme" og "digital-tv" er en fis i en hornlygte, forstået på den måde, at det faktisk ikke er fantastiske billeder, og at det KUN kan opnås ved at se Blue-ray og HD-kanaler. I så fald bør anbefalingen til TV-kikkerne jo være, at man bør købe et meget lille tv og ikke være så forhippet på at komme på det digitale signal før det er højst nødvendigt. Jeg står selv for at skulle købe TV, og jeg vil blive slemt skuffet hvis jeg kun får et godt billede de 2-3% af tiden hvor jeg skal se en film, og til gengæld et grumset billede de 98% af tiden hvor jeg skal se DR og TV2.
Af lennon
#120902
Det er lidt to forskellige diskusioner . TV kvalitet og digitalt broadcasting kvalitet .
Fladskærme er konstrueret til digitalt signal.Og et digitalt antennesignal er som udgangspunkt bedre end et analogt signal . Men det hedder altså "shit in - shit out " . Og mange TV stationer smadrer det digitale signal pga komprimering . Men stadigvæk er der et meget større potentiale i dagens gode fladskærme og digitalt signal end der var i CRT billedrør og analogt. Jeg vil fortsat påstå, at de gode produktioner på DR1 og TV2 i normal siddeafstand (3-4m på 50") bør tangere DVD kvalitet .
Brugeravatar
Af KristofferA
#120923
Nå men nu har jeg bestilt et Sony EX500 40" så må vi se. :)
Af Steen Bay
#120925
chrols skrev:Jeg gætter på, at jeg først fuldt ud forstår ideen med de store paneler, når jeg får mig en blu-ray, med fuld opløsning....og tv-signaler generelt som minimum sendes i kvalitet svarende til DR HD (eller gerne bedre, hvilket nok er lidt ud i fremtiden, desværre)

Jeg syntes generelt ikke, der bliver brugt meget energi til at fortælle, at langt de fleste (mit postulat!) rent subjektivt vil opleve en ringere kvalitet ved ikke-HD tv-udsendelser på en (som regel) stor fladskærm. Men det sælger selvfølgelig heller ikke skærme...!
Ja, der er nok en tendens til at der købes større skærme end det normalt anvendte signal egentlig kan bære. Det er fint nok at vide at man f.eks. skal have en 76" skærm for at få fuld glæde af et perfekt Full-HD signal på 3 meters afstand, men hvis man ser på et almindeligt SD signal (som kun 'kræver' en 29" skærm) 90% af tiden, så ville man måske være bedre tjent med et lidt mindre TV. Selv synes jeg at 40-42" vil være et passende kompromis på 3 meters afstand.