Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Hvilken skærm ville du vælge til Grafisk brug (web, print, tryk, foto)?

Af McAsh
#118664
Hey

Jeg sidder i øjeblikket og researcher lidt på professionelle skærme til grafisk brug, da jeg er blevet sat til at finde nogle solide skærme med god farvegengivelse til vores grafiske afdeling. Jeg er selv grafiker, men er dog ikke helt på hjemmebane, når det kommer til skærm-specifikationer osv.

Lige nu står jeg lidt mellem Eizo's ColorEdge CG245W og Apple's 27" Cinema Display. Dog er jeg lidt i tvivl om, hvilken ville være bedst til grafisk design (web, print, tryk, foto). Og yderligere vil jeg også høre, om ikke der skulle være nogle alternativer til disse to skærme.

Pft..
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#118667
HVis du bruger en PC, så bør du nok afskrive Apples model med det samme. Du kan ikke justere farvegengivelsen på denne skærm, da det gøres gennem OSX på en Mac.
Af McAsh
#118668
Det glemte jeg at nævne.. -Vi sidder med MacBook's
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#118670
Vi er lidt handikappede af at Apple ikke har givet os lov til at låne hverken deres 24" eller deres 27" til en test. De er dog begge interessante ikke mindst fra et designmæssigt synspunkt. Får I adgang til kalibreringsudstyr?
Af McAsh
#118673
Mht. kalibreringsudstyr, så er det fede ved Eizo-modellen, som jeg nævnte tidligere, at den er selvkalibrerende, og samtidig har indbygget kalibreringsudstyr så vidt jeg har læst mig til.

Men hvis valget falder på en anden skærm, skal vi uden tvivl have fat i kalibreringsudstyr, ja.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#118707
Hvis ikke designet har nogen nævneværdig betydning, så er der næppe nogen tvivl om at Eizos model vil performe bedst. Den er simpelthen bedre gearet til det grafiske miljø med det utal af muligheder den tilbyde.

Det er dog forkert forstået at der skulle medfølge en sensor til kalibrering til denne skærm. Hvis du hentyder til billeder i vores anmeldelse, så er det ikke et billede af hvad du får, men et billede af skærmen med en 3. parts sensor placeret på fronten. Skærmen er godt nok prækalibreret fra fabrikken, men som du kan se i vores anmeldelse så bør du kalibrere skærmen selv for at få et bedre resultat.