Øv - så sluttede det LG 428500LE eventyr. Skærmen er returneret og der blev fundet fejl på motherboardet. Det betyder at jeg skal ud at finde et andet TV, og her kunne jeg måske godt bruge lidt god rådgivning fra Jer andre. Mine præferencer er:
Godt billede. For mig er det et rent billede uden nogen former for støj. Om farverne er helt ægte betyder ikke lige så meget. Dvs. en kommentar som "Ja ok, det er godt nok lidt sløret billede, men den blå og sorte farve er meget ægte" spiller ikke rigtig for mig. Det skal være knaldhamrende skarpt.
Tyndt og pænt TV betyder også noget, men det er ikke ultimativt at det skal være så tyndt som muligt.
Størrelse: 40" eller 42"
Funktionalitet: Det er vigtigt for mig at funktionalitetsniveauet er højt. Wifi og DNLA er et must. Meget gerne mulighed for at optage på HDD. 3D ikke et must, men det kunne være sjovt at prøve.
Anvendelse: Det skal 95% bruges til TV (Yousee kabel) og 5% film fra PC, DVD og måske senere Blue Ray
Jeg har Samsung UE40C7705 i kikkerten. Jeg vil ikke betale 2000,- mere for designet hvis det er den eneste forskel på det og UE40C8705. Men jeg vil meget gerne høre om alternativer. Og selvfølgelig gerne nogle med samme høje funktionalitetsniveau og endnu bedre billede
