Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af ravnen
#11642
Hej,

Jeg står overfor at skulle udskifte min gamle 17" CRT skærm med en ny og jeg tror godt at jeg kunne tænke mig en 22" flad. Jeg har kigget lidt på nettet og synes at specifikationerne på modellen nævnt i subject ser interessante ud. Jeg har helt ærligt ikke ret meget forstand på alle begreberne men jeg kan forstå at Acer'en har S-PVA panel, som vist nok er noget bedre end de billigere TN paneler?! Jeg kan ikke finde nogen anmeldelser eller omtaler af denne skærm på nettet, så jeg håber at der er nogle herinde der måske kender den, eller har nogle gode råd. Jeg har selvfølgelig kigget rundt omkring på dette site og suget til mig af information, men man får jo kun det sidste nye info ved at skrive et nyt indlæg.

Acer AL2216Wsd:

http://www.edbpriser.dk/Products/Listpr ... ?ID=248051

Mvh. Ravnen
Brugeravatar
Af ravnk
#11655
Ved panelsøgning her på flatpanels får jeg :

Acer AL2216w har et 22 tommer 5 ms TN panel.

Acer AL2216wd (widescreen) har et 22 tommer 5 ms TN panel.

Så hvor har du det med S-PVA fra ??

Edit:
Fandt det lige selv.

Acer AL2216Wsd
Maks. opløsning: 1680 x 1050
Maks. synsvinkel af billed (horisontal): 178
Maks. synsvinkel af billed (vertikal): 178
Maks. V-sync hastighed: 76 Hz
Model: Desktopmodel
Responstid: 5 ms
TFT-teknologi: S-PVA

på EDBpriser, men jeg tror det må være en fejl :o

Type: Flad skærm
Brugeravatar
Af ravnk
#11657
Og hvis man ser hos vores tyske venner her mener de også at det er et TN panel.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#11658
Der findes slet ikke 22 tommer S-PVA paneler, så tvivlen bør ikke vare ved meget længere: http://www.samsung.com/Products/TFTLCD/ ... y_cd=LCD07

Edbpriser har desværre ofte både forkerte specifikationer og endnu oftere forkerte paneltyper tilknyttet til produkterne. Se også bare på specifikationen for betragtningsvinklerne:

Maks. synsvinkel af billed (horisontal): 178
Maks. synsvinkel af billed (vertikal): 178

Det er jo helt hen i vejret.

Men tilbage til sagen. ravnen, du finder desværre ikke mange 22 tommer skærme med gode paneler. 22 tommer segmentet er domineret af 22 tommer paneler og du skal desuden være forbedredt på at ramme en lidt anden prisklasse hvis du vil have store skærme med gode paneler. Skal skærmen minimum være 22 tommer eller hvordan?
Af ravnen
#11660
Mange tak for de gode svar. Jeg havde det på fornemmelsen at det var lidt for godt til at være sandt. Jeg har egentlig ikke noget krav til at det skal være minimum 22". Jeg vil dog gerne ha' en lidt større skærm, specielt da standarden efterhånden er widescreen, og man jo så får lidt mindre skærmareal end ved en 4:3 monitor med samme tomme-mål.

Jeg har også lidt på fornemmelsen at der er meget vundet ved at vente et halvt års tid. TN panelerne bliver vel med tiden udfaset til fordel for de nyere (og bedre) panelteknologier?! Selvfølgelig får man altid noget bedre hvis man venter, men det virker lidt som om vi står overfor en kraftig kvalitetsforbedring specielt for de billige skærme inden for relativt kort tid, eller hvad?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#11676
Det er en fejl fra deres side. Der findes for det første ikke noget der hedder advanced PVA - PVA paneler laves KUN af Samsung og de findes i enten PVA eller S-PVA versioner. Det sker desuden ikke så sjældent at producenterne selv laver fejl i deres beskrivelser - det er muligt at webmasteren ikke har en s... forstand på det han sidder og skriver.

Dernæst er betragtningsvinklerne alt for lave til at det kan være et VA panel.

Uanset hvilke informationer I graver frem, så er det nu altså et TN panel der sidder i skærmen.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#11679
Ja, som sagt tidligere så snakker vi altså om et TN panel. I samme forbindelse vil jeg gerne angive, at panelsøgefunktionen her på siden er et af de meste præcise steder til at slå paneler op på hele internettet, så det kan I i 99 procent af tilfældene stole på.

Det ville i mine øjne også være ærgerligt, hvis vi herinde på Flatpanels ikke vidste mere end ham der opdaterer Acers hjemmeside. :)

Men igen. Der findes stort set kun TN paneler i 22 tommer segmentet. Det andet panel er fra LG.Philips og det er et S-IPS panel - eller AS-IPS som det også kaldes ind i mellem.

Må jeg så lige henvise til Samsung igen. Det er dem der producerer PVA paneler: http://www.samsung.com/Products/TFTLCD/ ... spx?family _cd=LCD07

Derudover vil jeg gerne sige, for at underbygge det en sidste gang, at Acer er en af de producenter, som alleroftest angiver forkerte paneler for deres skærme på deres egen side.
Jeg har også lidt på fornemmelsen at der er meget vundet ved at vente et halvt års tid. TN panelerne bliver vel med tiden udfaset til fordel for de nyere (og bedre) panelteknologier?! Selvfølgelig får man altid noget bedre hvis man venter, men det virker lidt som om vi står overfor en kraftig kvalitetsforbedring specielt for de billige skærme inden for relativt kort tid, eller hvad?
Nej, det er faktisk mere den anden vej. TN panelerne bliver mere og mere populære og mere og mere dominerende, simpelthen pga. den lave pris, som virker attraktiv for mange forbrugere.

Læs eventuelt nyheden fra i dag om emnet: http://www.flatpanels.dk/nyhed.php?suba ... 1165480393
Senest rettet af Rasmus Larsen 07 dec 2006, 22:21, rettet i alt 1 gang.
Af pek
#11682
Det er jo godt der er et forum som dette, ellers kunne man da nemt blive snydt når man ikke engang kan stole på hvad producenterne skriver om deres egne produkter. :)
Jeg er selv ude efter en skærm i 22" klassen, og jeg havde faktisk tænkt på Acer AL2216Wsd, men men men hvilken er bedst i klassen når vi siger max 3500,-kr
Af ravnen
#11683
Det er da helt foruroligende dårlig service at producenterne ikke kan finde ud af at give korrekte oplysninger om deres egne produkter! Det er jo direkte vildledende.

Hmm, det gør det jo slet ikke nemmere at vælge sin skærm!

Jeg er ret skeptisk overfor TN paneler af følgende grund: På arbejdet har jeg en 20" HP (TN panel) og en HP laptop (formentlig også TN panel) og der er himmelvid forskel på betragtningsvinklen. På stand-alone skærmen er billedet lige lyst over det hele når jeg sidder lige foran, hvor der tilgengæld på min laptop er et stort lyst område på midten og så næsten helt mørkt ude i hjørnerne/siderne. Ganske elendigt! Det skal lige siges at laptoppen har widescreen skærm hvor den anden er 4:3, men laptoppen er altså næsten ny og stand-alone skærmen over et år gammel!
Er der lige så stor forskel inden for den samme panelteknologi når vi snakker bedre panelteknologier som f.eks. PVA?
Af Gravedigger
#11688
Er også på udkig efter en 22" skærm og har udover Aceren også kig på Samsung 22 TFT 225BW. Jeg har været nede i computercity for at se begge skærme og kan ikke rigtig se hvad jeg få for de 500 kr som Samsung skærmen koster udover måske et pænere design. Nogen herinde som kan forklare/se hvad forskellen skulle være og hvilken af de to som er det bedste køb?
Af eaglebot
#11689
Hej Gravedigger - og andre,
har netop købt den omtalte skærm.
Har kørt monitortesten, og synes måske der er lidt med gråskalen - svært at skelne med 2% intervaller. Desuden er den vertikale betragtningsvinkel synligt mindre end den horisontale.
Efter opsætning rettede jeg brigthness (var sat til 100) ned til ca. 80, og satte lidt mindre Rød og lidt mere Blå på (-3 og +2).
Ellers er det en virkeligt god skærm - billedet er klart, og farveseparation GOD. Endda selvom mit grafikkort ikke er verdens bedste :-) - ATI Radeon 9200....
Har tidligere haft en 18'' no name LCD skærm i over 3 år (også god, men ville have større skærmareal).Har også siddet med både Samsung og Dell skærme på arbejde, men denne er klart bedre.
Prøvede at se, om der er forskel på den og Samsung 22bw, men kunne ikke se den, derfor faldt valget på Aceren.
Af Gravedigger
#11751
hmm det er sgu svært. Har også kigget en del steder på nettet for at se hvilken af de to skærme, som er bedst. Køber den ene af de to på mandag, men er i tvivl om jeg kommer hjem med den rette.