Brug denne kategori til at tale om digitale såvel som analoge tv-tunere, samt andet modtageudstyr

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Morten_Hjort
#115260
Jeg er lige flyttet fra Nørrebro til Amager og nu dukker et spøjst problem op på min relativt nye G20.

Nogle kanaler virker pludselig ikke og jeg får informationen "Intet Signal". Det gælder både TV2 og andre betalingskanaler.
Jeg har tjekket op på Netværks ID men det er det samme som før. Hvad kan være galt? Har I oplevet samme problem?
Af Tucker
#115273
Det kan være dit antennekabel der ikke er godt nok.
Af Morten_Hjort
#115274
Hmm det er muligt men det er ikke mere end 7 dage gammelt...
Jeg må lige prøve at rode med det næste gang det sker..
Af noxity
#115278
Dit kabel kunne være frisk fra fabrikken og stadig være dårligt.
Det hele handler om afskærmning.


To eksempler fra det virkelige liv:
1: Vestjylland
Har et 7,5m som gik direkte i TVet. Her var der ingen problemer. Så førte jeg dette kabel ind i en Slingbox, og videre derfra til TVet med et 1m kabel.
Nu fik jeg pludselig bitfejl og 70-80 signalstyrke.

Løsning:
Skiftede den korte ledning ud med et kabel af bedre kvalitet. Nu har jeg 95-100 signalstyrke og 0 bitfejl.

2: Fyn
Min kæreste har et ca. 5m kabel fra væggen til en splitter, som splitter signalet op i TV og internet. Kablet fra splitter til TV er ca. 2m langt, og her har der på nogle frekvenser op til 8 i bitfejl, dvs. at billedet falder ud næsten hele tiden.

Løsning:
Skiftede det korte kabel, og nu er styrke og bitfejl niveau som det skal være.

Med andre ord, så kan selv 1m dårligt kabel være skyld i et dårligt signal.

Problemet grunder i at DVB-T nettet forstyrrer DVB-C signalet i kablerne. Så hvis de ikke er godt nok afskærmet, så kommer problemerne. (Kan også skyldes andet elektronisk støj, men løsningen er den samme)

Så når 1m dårligt kabel kan skabe et problem med pixeleringer, så forstil dig hvad 5m eller 10m kabel gør ved dit signal.

Problemer kan sagtens være værre i nogle perioder på dagen. Der er ikke et konstant støjniveau hele dagen.

Håber det hjælper. :)

Du kan finde lidt inspiration i det nederste kabler på en af disse sider:
http://www.av-cables.dk/antennekabel/an ... gde_55_da/

http://www.av-connection.dk/?ML=316
Af Morten_Hjort
#115333
tak jeg vil lige prøve et nyt kabel så.

Dog får jeg en signalstyrke på 9-10 på de kanaler, som står som "Intet signal"