Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#114486
Vi er ved at renovere huset, og har i den forbindelse alt nede af væggene og skal lægge nyt el ind.

Vi overvejer i den forbindelse også om vi evt. skal lægge noget kabel ind til TV og internet i værelser og stue.

Pt. kommer tv og internet ind i stuen, men vi forestiller os at flytte det ned i værkstedet i kælderen. Derfra skal vi så fordele til 4 værelser + stue.

Hvordan gør man nemmest det og hvad skal man være opmærksom på?

Det kan tilføjes at vi har Yousee nu, og også vil have det i den nærmeste fremtid, men ingen ved jo hvad tiden vil bringe.

Det skal derudover være sådan at man kan se forskellige kanaler i de forskellige rum.

Nogen ideer til hvordan vi griber det an? Hvilke stik skal vi lægge ind, hvad gør man?
Af claxter
#114489
Læg et netværkskabel (cat6 eller 7) fra kælderen og ud til hvert rum. Træk desuden et antennekabel fra kælderen og ud til hvert rum.

Hvis i gør dette, kan i få tv og internet i alle rum, uanset om i senere vil have parabol, fiber eller kabeltv.
Brugeravatar
Af MigSelv
#114499
claxter skrev:Læg et netværkskabel (cat6 eller 7) fra kælderen og ud til hvert rum. Træk desuden et antennekabel fra kælderen og ud til hvert rum.

Hvis i gør dette, kan i få tv og internet i alle rum, uanset om i senere vil have parabol, fiber eller kabeltv.
Hej
Hvis der kun forefindes 1 IP adresse til jeres internetabonnement, skal i have en router ind over ( eller tilkøbe x antal IP's ). Ved mere end 1 IP, skal der kun bruges en switch.
Router forbindes med hovedstik, fra router trækkes kabler til de ønskede rum.
Alternativt kan der laves trådløst net, med "mellemforstærker", da der skal være netværk på forskellige etager i huset.
Der findes også netværk til elinstallationen, hvor internetforbindelsen trækkes ud af 230 volt stikkene.
Af Ramshackles
#114506
Som elektriker ville jeg lave min egen installation med 3/4" elektriker rør, med bøjninger, fittings og hele baduljen til hvert rum, alternativt flexibelt rør.. Desværre en løsning der kræver man er mere omhyggelig, mere tidskrævende og dyrere men praktisk hvis det er gjort ordentligt.

Det er der absolut ingen der får lavet mere.. den anden mest almindelige løsning er at trække et twin (dobbelt) netværkskabel til hvert brugssted og samtidig et antenne kabel så er du godt på vej.

Overvej eventuelt samtidig om du vil have hifi-udstyr centralt placeret også og lave udtag til højttalere :o
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#114537
Ja, min. 2 stk. CAT6 eller 7 kabler til hvert rum, sammen med antennekablet. Jeg vil samtidigt støtte kraftigt op omkring dét at lægge et tomrør ind samtidigt. Måske ikke til hvert rum, men så i det mindste i stuen og andre steder hvor man måske i fremtiden kunne få brug for ekstra kabler. Mine forældre måtte desværre til at trække kabler udenfor huset da deres tomrør var for små til HDMI-stikkene (og tykkelsen på et 15 m kabel), så dér har jeg hørt en del banden og svovlen hen over sommeren :)