Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af JesperP
#110984
Hej;

Har allerede meget kompetent stereoanlæg i stuen med standard RCA sockets som input for lyd. Der er ingen digital indgang. Jeg ønsker at bruge dette anlæg når jeg skal se film, musikprogrammer etc., der kræver mere end lyden fra fladskærmens indbyggede højtalere.

Under research for ny fladskærm finder jeg ud af, at f.eks. Samsung f.eks. IKKE har andet lydudgang end digital. SONY har både RCA og digital lydudgang.

Jeg ved, at der for ca. 1.000 kr. kan købes en "DAC", der kan konvertere digital Dolby lyd til analog signal, der så kan tilsluttes min HiFi forstærker.

Jeg er dog blevet advaret imod, at når lyden på den måde tages direkte ud til HiFi anlæg enten analogt (SONY) eller via "DAC" (Samsung), kan jeg risikere en mindre forsinkelse på lyd ift. billedet. En egenskab som selvfølgelig ikke er særlig hensigtsmæssigt!

Hvad er erfaringerne på dette område? Er der hold i lydforsinkelsen? Er der forskel på lyd direkte fra RCA udgang og lyd via en "DAC" når det kommer til forsinkelse?

Ny fladskærm betyder også en ny BlueRay afspiller. Hvorledes skal jeg i ovenstående situation sammenkoble fladskærm og stereoanlæg således, at lyd og billede er optimal?

NB: Et nyt dedikeret anlæg (surround) til fjernsynet vil ikke give mig ret mange pluspoint (det var svært nok at få HiFi anlægget ind i sturen)!!!

Håber I kan hjælpe mig på vej! ;)

Mvh Jesper
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#110987
Den med forsinkelsen vil jeg lade andre svare på. Jeg har ikke oplevet forsinkelse mellem mit eget TV og lyden i anlægget.

Du kan stadig få HD-lyd i din stue, selvom dit anlæg er af ældre dato, hvis du blot finder en afspiller, som har indbygget dekoder. En sådan afspiller vil også have analoge 5.1 udgange, som du kan koble direkte i dit anlæg og få fuld glæde af den forbedrede lyd. De fleste producenter har en afspiller med sådanne features indbygget eks. Panasonic 80-serien, Sony S570 osv.
Brugeravatar
Af Weissbier
#111006
Hej Jesper

Velkommen på forum. Jeg bruger selv den eksterne DAC-løsning, og jeg oplever ingen problemer med forsinkelser - hverken på fjernsyn eller BD/DVD. Jeg kører lyden fra BD/DVD via HDMI til fjernsynet og derfra optisk til DAC'en. Det er naurligvis muligt at køre lyden direkte fra afspilleren til DAC'en, hvis man har lyst, men jeg oplever som sagt ikke nogen problemer med at køre den over fjernsynet.
Af Akyhne
#111017
Jeg går da kraftigt ud fra man kan tage lyden ud af tv'ets scart(s) i analog form.
Brugeravatar
Af Weissbier
#111018
Akyhne skrev:Jeg går da kraftigt ud fra man kan tage lyden ud af tv'ets scart(s) i analog form.
Det kan man godt, men så er det kun TV-lyd og kun ved SD-signaler. Det vil sige ingen lyd på HD-TV og BD/DVD.
Af mhca
#111043
Samsung har da på deres LED C7705 og C8705 også en analog stereo-udgang. Det er i form af et minijack-stik, men det er ikke normal høretelefonudgang.

Jeg synes også, at det er vildt irriterende, at producenterne på de nyere modeller ikke har tænkt på at have analog stereo-lyd til os med stereo-anlæg, vi ikke vil skifte.

Mine forældre har Samsung 46" C8705, der er tilsluttet stereoanlæg.
Her er lyden fra TV-højttalerne og stereo-anlægget ikke synkroniseret. Faktisk tror jeg, at lyden er foran på stereoanlægget, men jeg er ikke sikker.
Det er vist noget med, at billedbehandlingen forsinker billedet, hvorfor der også bør justeres et delay ind på lydsignalet. Dette delay er ikke sat ens til tv-højttalerne og til den analoge lydudgang.

Det var, hvad jeg læste mig til ved lidt research. Fandt ud af, at man i servicemenuen vistnok skulle kunne ændre på dette delay. Jeg har dog ikke kigget nærmere på det, da beskrivelsen var for et 2008 eller 2009 TV.

Mvh. Martin