Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#110439
Hejsa
Jeg er efter lang tids graven blevet klogere og mere forvirret end jeg har været før. Håber derfor at nogen har tid og overskud til at give mig lidt hjælp.

Jeg kigger efter både tv og pc-skærm, men vil dedikere denne tråd til pc-skærmen.
Til det følgende er visse informationer yderst praktiske.
- Jeg benytter overvejende min pc til at spille på, indimellem skal der skrives nogle rapporter og surfes rundt, men det er spillene der trækker.
-Jeg spiller en del strategispil, bl.a. Starcraft 2, lidt arkade og en god slat FPS, især i form af CoD:MW2 for tiden.

1. Jeg har oplevet opgraderingen fra en 11" -> 15" -> 19" og er nu lidt i tivivl om hvad næste skridt er. (Ved godt at matematisk er det 23"....)
Jo større, jo bedre og derfor er jeg selvfølgelig faldet over Samsungs P2770H model. 27" er stort, men er det for stort? Her ville nogle egne erfaringer være godt at høre om.

2. Med udgangspunkt i ovennævnte skærm, hvad er så forskellen på P2770H og P2770HD? Der er tv-tuner i HD'eren, og responstiden er på 5 ms, hvor den i P2770H er på 2 ms. Jeg tænker at P2770H er det bedste valg for mig, da jeg har et tv til at se tv på. Håber linket virker. O-O
http://www.edbpriser.dk/Product/Compare ... 016;671699

3. Igen, med udgangspunkt i 27" skærme, som jo er fornuftigt prissat, så er der jo en vis utilfredshed og lidt mumlen i krogene om at de har TN-paneler og det er noget skidt i skærme over 23". Jeg kan forstå at TN-panelerne måske ofrer en smule billedperfektion for en lavere responstid, men bliver det helt grotesk når vi overstiger de 23"? Generelt forstår jeg ikke helt al polymikken om panelteknologier, selvom jeg har forsøgt mangt en gang. :s

4. Følgende er taget fra et andet emne, men synes absolut at det er relevant at overveje om det overhovedet er nu man bør købe en ny monitor, da 3d, efter min mening, vil blive en fortsat større del af morgendagens spil. og pengene hurtigt kan smides væk. Er det værd (og realistisk) at vente på? Der kommer jo altid noget bedre, men det er dog en sjældenhed at der tilføjes ekstra dimensioner til skærmene. :p
Rasmus Larsen skrev:
Will skrev:Jeg er også ved at hoppe på 120hz bølgen, men jeg venter til denne her kommer på market:

http://www.flatpanels.dk/nyhed.php?suba ... 1267700581
Jeg forsøger lige at kontakte Asus. Fælles for deres 120 Hz annonceringer (de har vist 3 i alt, hvoraf den ene aldrig ser ud til at blive realitet) er dog, at de er rykket noget i forhold til de tidligere udmeldte datoer.
5. Afslutningsvis for denne omgang er hensynet til 120 hz. Jeg har aldrig haft en fladskærm, så kender ikke til at blive begrænset af de 60 hz, men det er alfa omega, at jeg kan spille de tidligere nævnte spil, uden at blive skudt som konsekvens af en for langsom opdatering på skærmen. Især i CoD:MW2 skal der ikke mange milisekunders forsinkelse til før det er den forkerte der bliver offeret.

Håber det er nogenlunde forståeligt.
Tak på forhånd for jeres tid og inputs.

P.S. Ved nogen om Radeon HD5700 kan køre en 120 hz skærm?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#110460
Velkommen til. En ordenlig smøre :)

1. 27" er ret stort. Især hvis opløsningen ikke er speciel høj, hvilket den ikke er på den skærm du kigger på. I de dyrere skærme benytter man 2560 x 1440 punkters opløsning, hvor du her kun har 1920x1080. Det giver dig en enorm punktstørrelse, som overgår alle andre skærme på markedet under 27". Se mere her:
http://www.flatpanels.dk/hvad.php#16

Personligt ville jeg være meget ked af så stor en skærm med så lille en opløsning. Det bliver ret grovkornet.

2. Du betaler en del for tuneren og får en langsommere skærm. Drop tuneren hvis du ikke vil bruge den.

3. En anden ting ved TN-panelerne er den dårlige betragtningvsinkel, hvilket bliver mere og mere synlig jo større skærmen bliver (du får en større vinkel ud til kanterne af skærmen). Du vil muligvis kunne se et farveskift fra top til bund af skærmen blot når du sidder normalt foran skærmen.

4. Har du brug for 120 Hz? Spiller du spil hvor dette er vigtigt (dvs. FPS-spil)?

5. Til alm. tidsfordriv, så er 60 Hz fint. Spiller du mere seriøst, så vil du uden tvivl kunne bruge 120 Hz. Husk at din PC også skal kunne trække 120 fps i dine spil, ellers får du ikke meget ud af det.

Pas på den med grafikkortet. Det kan du nok læse på producentens hjemmeside.
Af Bremur
#110484
Takker Yak
Både for velkomst og svar :)

Jeg havde overhovedet ikke overvejet at opløsningen kunne blive grov, men det er selvfølgelig endnu en ting man skal kigge på.
Det forklarer nok en del af den ellers meget udemærkede pris i forhold til størrelsen, med de problemer som du nævner, men da der ikke er nogen anmeldelse tilknyttet P2770H'eren, kan det nu undre mig en smule at den er på jeres anbefalingsliste, medmindre den hurtige respons er en forklaring.

Såvidt angår de 120 hz, så er jeg ikke overbevist om at det nødvendigt, jeg nyder at spille, men vil aldrig gøre det "seriøst". Jeg har kigget efter specs på grafikkortet, men det er ikke lykkedes at finde et svar, til gengæld ved jeg nu hvad eyeFinity er :)

Jeg vil tænke og kigge videre efter en anden skærm, og overveje hvornår jeg orker at skrive en lignende lang smøre i relation til min tv-jagt :s
Af Akyhne
#110489
Et grafikkort beregner fps - altså frames per second. Grafikkortet er bedøvende ligeglad med hvilken frekvens din monitor kører med.
Monitoren kører Hz altså antal opdateringer per sekund. Når skærmen skal lave den næste opdatering, tager den blot den seneste information - altså den nyeste frame der er modtaget fra grafikkortet, og viser den.

For et par måneder siden købte jeg for begge mine drenge et Radeon HD4850. De har begge altid måttet "nøjes" med enten onboard grafikkort, eller grafikkort i middelklassen der ikke har kunnet trække mere end 30-50fps i højere opløsninger.
Nu kører de fleste spil minimum 120fps og det har virkelig gjort en forskel, selvom deres monitors kun kan køre 60Hz.
Selv har jeg personligt aldrig set en LCD monitor køre med 120Hz, men jeg vil tro det umiddelbart af samme grund som ovenstående er mere vigtigt med et ordentlig grafikkort der kan trække nogle høje fps.
I øvrigt havde jeg engang en CRT skærm der kunne køre 120Hz og der var der virkelig mærkbar forskel. Men en LCD er ikke det samme.

EDIT: Da du bor i Esbjerg ville jeg tage ned til BB Electronics i Esbjerg på Strandbygade 33.
De har garanteret en 120Hz monitor sat til og de plejer at vide hvad de snakker om.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#110502
Der er 2 sider af 120 Hz sagen: Spil i 120 Hz og spil i 3D. Sidstnænvte kan du ikke køre på et hvilket som helst grafikkort (det kræver derudover et sæt aktive briller).

Humlen med de 120 Hz er den samme som med en CRT-monitor, hvor du dog havde en del flere opdateringsfrekvenser at vælge imelllem. Så længe dit grafikkort kan trække 120 fps (med V-sync aktiveret) så vil du have en klar fordel af de 120 Hz - i hurtige spil altså. I World of Warcraft og Tetris er det pænt uinteressant. Så snart dit grafikkort ikke kan trække 120 fps så knækker kæden dog og fordelen går fløjten. Det er et stykke tid siden jeg sidst har spillet, og jeg husker ikke hvad et grafikkort med triple buffer ryger ned på i fps hvis den lige præcis ikke kan trække 120 fps - det sker i diskrete spring. For 60 Hz faldt frameraten til 30, hvilket var RET ødelæggende for oplevelsen.

Mht. anbefalingen, så går den på kvaliteten af skærmen. At tingene er for store er min personlige mening, som du kan tillægge mere eller mindre betydning. JEG ville aldrig overveje så stor en skærm med så lav en opløsning, men hvis eks. dit syn er dårligere end mit (mere nærsynet forstået), så kan situationen jo være en anden.
Af Bremur
#110601
Hvad angår 120 hz / 3d sagen, så er jeg ikke klar til at gå ud og bruge 3k+ på et nvidiagrafikkort der kan køre 3d, endsige briller m.m. som er nødvendigt. Det kommer, men ikke endnu, det er min com stadig for ny og jeg er for fattig til... I så fald går det ud over mine overvejelser om et nyt tv... :p

Jeg blev forvirret af snakke om de 120 Hz, for det er klart at com med grafikkort skal kunne trække de 120 for at det er aktuelt, hvilket lyder rimelig voldsomt, selv for rimelig nye pc'er. Nej, jeg tænker på nye spil, ikke CS. ;)
Spørgsmålet i denne henseende er hvorvidt:
1. Der skal bruges 2 ledninger fra 2 DVI-porte på grafikkortet til skærmen, eller om der ligesåvel kan køre gennem 1 ledning.
2. Såfremt der skal bruges 2, har det så en effekt i hvor nemt kortet har i at præstere de 120 hz?
3. Har ikke hørt at Triple-buffered skulle have noget at sige hvad angår vsync's halvering af framerates., men hvis det er en nødvendighed at vsync er aktiv for de 120 hz, så bliver det da snart en uoverskuelig opgave...


Nå, så langt så godt.
Yak, du har fået mig til at genoverveje hvor nærsynet jeg føler mig, og er kommet frem til at en 24 eller 26" i full-hd opløsning nok er mere interessant.

Det burde måske have sin egen tråd, men i forlængelse heraf har jeg overvejet:
A: Asus VW246H 24" til ca. 1700 kr, som der er på gamerskærms anbefalingslisten.
B: Acer GD245HQbid til ca. 2550 kr. (Aner ikke hvad "bid" står for?)
C: Samsung SyncMaster T260HD til ca 3200 kr. denne har til gengæld 5ms, men mulighed for en lidt højere opløsning


Jeg har ladet rygtet fortælle mig at Acer'en er rent faktisk Samsung 2233rz's storebror, men at Acer har betalt Samsung for ikke at lancere den i eget navn endnu, nogen der kan af- eller bekræfte sådanne rygter?

På forhånd tak for jeres tanker om ovennævnte...

Btw Akyhne, jeg har været nede og få en god snak med Bo i dag, men desværre havde han ingen skærme over 22" fremme, endsige nogen med 120 hz... Øv, men tak for at nævne det.
Af Akyhne
#110611
BB har i hvertfald 120Hz skærme på sin hjemmeside. Kunne de slet ikke vejlede?

Jeg er ikke ening med yakken i betragtningen med 120fps. Kort og godt hvad er bedst:
Du kører 60Hz og grafikkortet lever 70fps. Resultat: du får 60 opdateringer per/s.
Du kører 120Hz og grafikkortet lever 70fps. resultat: Du får 70fps ved 120 opdateringer.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#110624
Der kræves kun ét kabel fra PC til skærm for at køre duallink, men kablet SKAL være duallink kompatibelt. Det er et standard DVI-kabel ikke.

Hvis du kan leve med tearing, så kan du jo slå V-sync fra. Det har jeg selv været nødt til da jeg ikke længere gider købe nyt udstyr hvert år, og jeg vil stadig kunne spille Crysis. Det er dog ikke specielt fedt at køre uden V-sync i multiplayer FPS-spil.

Hvis du syncer ved 120 Hz (dvs. V-sync er aktiveret), så kan dit grafikkort ikke køre med 70 fps. Da er du begrænset til forskellige multipliers, såsom 60 fps, 30 fps osv.
Af Bremur
#110642
Takker, det beroliger mig en del at vide at det afhænger af et enkelt kabel og at man stadig kan udnytte en "skæv" framerate i et spil og så få den opdateret hurtigere end nødvendigt.
Hvis jeg havde tiden og overskuddet, ikke mindst økonomisk, så var jeg gerne ude og kigge efter en kontinuerlig opgradering af alle komponenter i min pc, men har det på samme måde som dig Yak.

Akyhne: Jo, og BB snakkede godt for at det var skærm B som var det absolut bedste valg på markedet for tiden.

Jeg tror godt vi kan lukke denne tråd, da emnet er fyldt ud, så vil jeg oprette en ny med et mere sigende emnetitel med en snak om ovennævnte skærme.

Tak for input og på gensyn i andre tråde :D
Af Akyhne
#110673
Jeg tror ikke der er nogen hardcore gamere der har v-sync aktiveret. De ønsker så mange fps som muligt og helst over 200.

I alle spil kan du i øvrigt justere på forskellige parametre og filtre som kan give dig flere fps. Eller gå ned i opløsning.
Men ja, skal man kunne køre spil med alt slået til og i højeste opløsning, er det næsten en umulig opgave at følge med tiden.