Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af hest
#107808
Jeg er ved at finde et TV til kæresten og da hun er på SU, er pengene meget begrænset. Jeg har derfor besluttet at hun skal have et Panasonic X20 eller S20, da det jo nok er der hun får mest for pengene. Hun har max de 5200,- som et S20 koster.

Som sagt har jeg også kigget på X20, der er 600kr billigere og har mindre opløsning og ingen 600hz.

Er S20 så også bedre end X20 nu hvor den koster 600kr mere eller er der noget ved S20'eren, der "mangler" eller noget jeg skal være opmærksom på, eller er det et helt andet tv jeg skal kigge på til den pris?

Derudover, er der nogen der ved om der er blæsere i S modellen?
Af red_martians
#107814
man kan jo fortolke det på mange måder. Hvis du f.eks. tager de 500kr fra S-modellern og bruger dem på en blu-ray-maskine istedet, så vil du få bedst kvaltiet med X20'eren. Gør du det samme med S20'eren vil du så lige få en tand bedre billede igen.
Skal den ikke bruges til fullHD-materrialle så spar de 600kr. Selv DR-HD er ikke fullHD og er en mindre opløsning end X20, så her vil du få praktisktaget ligeså godt billede med X20 som S20.

Modsat vil mange nok mene at 600kr er givet godt ud, og her kan jeg jo kun give dem ret. Det er ikke meget ekstra at give for en fullHD af den kvalitet. Og uanset hvad tror jeg at kvindemennesket vil blive glad. Det er gode skærme begge to.
600hz skal desuden henvises til motionteknikken som X20 ikke har. Tror vist nok at begge har 600hz sub-pixel-drive, men at man synligt ikke reklamerer for det på X20, da den mangler motion-teknik.
Af hest
#107834
Tak for svaret. Der er også nogle andre forskelle som Vreal Pro 4 på S20 og Vreal (non-pro) 5 på X20.

Der skal ikke ses meget HD film på det, men som sagt skal det bare være det bedste til prisen.

Er der evt. nogen der har set S20? Jeg har læst noget om at det skulle have blå prikker eller lign på hele rammen og en stribe i bunden. Nogen der kan be/afkræfte det?
Af Steen Bay
#107843
Endnu en ting at tage i betragtning er at Full-HD plasma TV som S20 lader til at have en noget lavere lysstyrke (måske 35-40%) end et 'kun' HD-Ready plasma TV som X20, men om det er et problem i praksis skal jeg ikke kunne sige. Se evt. tråden "Test af Panasonic TX-P50V20E" hvor Rasmus Larsen svarer på mit spørgsmål angående dette.
Af THM
#107850
Udfra de behov du skitsere vil X20 være rigelig fint. Har set S20, men kan ikke helst huske designet i detaljer, men prøv at google nogle billeder eller gå ind på Panasonics hjemmeside. Dog vil jeg ikke mene at S20 er lyssvag i forhold til X20 udfra hvad jeg så O_O
Af PeterD
#107867
Jeg har før efterlyst en dansk test af Panasonic S20e af flatpanels.dk da de er meget omhyggelige i deres test.

Nu er skærmen jo ikke helt ny mere, så jeg ved ikke om de planlægger en test, eller om den er "for gammel" for flatpanels....

Men jeg kan jo se at der er flere og flere som ønsker viden om skærmen, da den ligger i et interssant prisniveau.