Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af windahl36
#105829
Jeg har et problem med min forsikring, efter jeg har haft lynnedslag som brændte mit tv af har jeg krav på et tilsvarende tv, min forsikring vil give mig hvad et Samsung LE46C535 koster, men jeg mener ikke at det tilsvare et LE46M87BD selv om det har nogle år på bagen...

Hvad mener I kyndige folk er et tilsvarende som kan købes i dag.

Håber I kan hjælpe mig med dette samt nogle gode argumenter herfor.

mvh :(
Af noxity
#105853
Jeg vil tro det passer meget godt.

M87 var jo ikke topmodellen, det var F serien så vidt jeg lige husker.
Af Martin Sjøstrand
#105871
Lyder umiddelbart ikke af meget? Jeg har lige fået 7000.- tilbage af Fona for mit 40" M86. Nu kender jeg ikke noget til M87 som du har, men går ud fra det er en nyere model end min var, samt din er i 46"
Af noxity
#105881
Hvad man får tilbage afhænger jo af typen af forsikring.

Der er jo forskel på om det er en pris forsikring eller produkt forsikring.

Hvis man "kun" får noget tilsvarende, så vil man her efter 3år med udviklingen på fladskærmsmarkedet ikke få særlig meget igen.
Af Martin Sjøstrand
#105888
Men min Fona forsikring dækker netop et beløb til et tilsvarende produkt, og umiddelbart får jeg da næsten samme beløb tilbage, efter hvad jeg kunne se prisen på det han får dækket med, på min gamle 40" som han får for sin 46"?
Af windahl36
#105889
M8 serien var topmodellen på det tidspunkt.

Min nabo har et LE40B535 og det har slet ikke lige så godt et billed som mit M87 og lyden på hans er meget ringe i forhold til M87'eren, og så vidt jeg kan finde ud af så er B modelen bedre end C modelen.

Det er min indboforsikring der dækker det, og den dækker prisen på hvad et tilsvarende koster.

Link til test af M87: http://www.flatpanels.dk/test.php?subac ... 1183016462
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#105912
C-modellen er fra 2010, hvor B er fra 2009. B500-modellen må dog betegnes som et low-end produkt, hvor du mindst skal op i C6xx serien for at få et mid-end produkt - som burde være tilsvarende et M87. Det afhænger dog af ordlyden i din forsikring og hvilke krav du kan stille. Du vil nok ikke kunne få noget hvor lyden er ligeså god - det er simpelthen for lavt prioriteret hos Samsung i øjeblikket.
Af Michaelfoged
#146334
Omkring lynnedslag, hvad er definitionen på det?

Lyn i området eller at lynet slår direkte ned i huset?

Efter lørdagens lysshow, blev alle mine HDMI indgange i skærmen ødelagte. Tænker bare, at det bliver en lang sej kamp ved forsikringen, da lynet jo ikke direkte er slået ned i huset. Så hvad gør man? Kan det repareres for rimelige penge?

Nogen ideer?