Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af storlaks
#105517
Hej, hvor højt skal en fladskærm hænge på væggen, fra gulv til midt skærm, skal det bare passe med øjehøjde når man sidder i lænestolen ??
Af Snurrerundtlyd
#105528
Der er allerede et emne hvor det blev diskuteret: http://www.flatpanels.dk/flatforum/view ... 3744#93744

Her er hvad jeg svarede dengang:

En tommefingerregel siger at midten af skærmen skal være i samme højde som øjenhøjden for din foretrukne TV-siddeposition. Så sæt dig som du normalt sidder når du ser TV og mål øjenhøjden og gå ud fra det når du skal bestemme højden for dit TV.

Har også hørt andre sige at øjenhøjden for din foretrukne TV-siddeposition skal svare til højden fra gulv til 1/3 ned fra toppen af skærmen.

Så hvis du hænger/stiller TV'et så øjenhøjden for din foretrukne TV-siddeposition svarer til at gå en 1/3 til 1/2 af skærmens højde ned fra toppen af skærmen, så går du nok ikke helt galt i byen. Det er selvfølgelig fra top og bund af selve skærmpanelet det drejer sig om og rammen skal ikke måles med, da den på nogle TV rager meget længere neden under panelet end oven over, for at give plads til højttalere osv.

Det frarådes at hænge midten af TV'et ret meget højere end øjenhøjde, da det er anstrengende for nakken at kigge op i længere tid af gangen. Hellere for lavt TV end for højt. Øjne og nakke slapper mere af når man kigger ned end når man kigger op. Hvis man prøver at slappe helt af i øjnene uden rigtigt at fokusere på noget, så vil blikket også automatisk falde ned ad. Når man er i biografen kigger man også ned ad, medmindre man er på de forreste billige rækker, men det er også anstrengende for nakken at sidde på forreste række.

Generelt er der dog en tendens til at mange hænger deres TV alt for højt i forhold til hvad der tilrådes og folk placerer ofte TV'et i samme højde som et maleri typisk hænger i. Men det er alt for højt, malerier kigger man ikke så længe på af gangen, og ofte imens man stadig står op. Malerier er ikke hængt op efter den ideelle kiggeposition fra sofaen, men snarere hvad der virker pænest i indretningen. På museer hvor man står op hænger malerier som regel også i øjenhøjde.

Hi-Fi Klubben anbefaler også at hænge midten af TV'et i øjenhøjde: http://www.hifiklubben.dk/bibliotek/art ... e/2292.htm