Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#105206
Hej, jeg er ny her på FlatPanels og har set folk er gode til at give råd omkring fjernsyn herinde, så nu jeg selv står og skal have et nyt ville jeg gerne have råd!

Mit budget er på maks 5500,-
Ved godt det er lidt lavt, men har nu heller ikke forhåbninger om at skulle have det bedste af det bedste! :)
Krav er FullHD, 100Hz, godt til at spille PS3 på og et bedre billede end Sony KDL40v5500 hvis man har kendskab til det. Jeg bruger primært mit TV sammen med PS3, og da jeg er lidt af en grafik tilhænger vil jeg gerne have et rigtig godt og flydende billede i mine spil. Der skuffede KDL40v5500 mig desværre lidt..

Jeg har undersøgt så meget jeg nu kan forstå omkring TV, og her på siden har jeg ikke ligefrem fundet positiv respons til Philips TV. Jeg har som sagt selv haft Sony 40v5500, men synes ikke det var helt i top, bestemt ikke billedmæssigt. Havde ellers forhåbninger om at TV'et sammen med BE3 ville give et rigtig flot billede, men kan være jeg er lidt for kritisk. Men menuerne og TV'et i sig selv gjorde et fint indtryk, så har bestemt tanker om et nyt Sony TV.

Jeg har kigget meget på Philips 42PFL5405H, og forsøgt at finde test og anmeldelser, men har ikke været så heldig.
Og takket være mit gamle TV har jeg haft øjnene på Sony KDL-40EX500, men hvis billedet næsten er som mit gamle 40V5500 vil jeg hellere have et andet.

Interessant omkring 42PFL5405H er for mig om Pixel Plus HD er noget der kan mærkes! Vil også gerne høre om det faktisk forbedre noget, fx. udjævning af pixels? (Sammenlignet med 40v5500)
Angående KDL-40EX500 vil jeg gerne vide om billedet er godt, for 40V5500 havde en tendens til at man kunne se pixels lidt for tydeligt selvom det var FullHD.

Hvis I har bedre TV for mig i samme prisklasse, så smid dem endelig på banen!
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#105210
Til spilbrug, så bør du styre udenom 100/200/... Hz algoritmerne. Da der skal beregnes på billedet før det vises, så snart 100/200/... Hz aktiveres, så vil du opleve markant mere inputlag på skærmen. Det kan IKKE anbefales at benytte.

Vi har en test på vej af Philips 5405, som du måske skulle vente på?
Af Selech
#105212
Okay, kan du forklare hvad der så eventuelt kan jævne billedet når der snakkes til spil brug? :)
Har en kammerat hvis TV viser et meget mere flydende billede i blandt andet fodboldspil end jeg selv havde på KDL40V5500.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#105213
Du kan sagtens få et mere flydende billede ved at aktivere 100 Hz, men du vil plages af inputlag. Det må være dit eget valg hvad du bedst kan leve med.
Af Selech
#105214
Okay! :)
Vil dette så have noget at gøre med responstiden på TV'et? Det har jeg endnu ikke helt forstået.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#105216
Responstiden har indflydelse på om du ser "slør" efter ting der bevæger sig. Vi har en del information omkring egenskaberne ved fladskærme, som du måske kunne have gavn af at læse. Her er noget om responstid:
http://www.flatpanels.dk/hvad.php#10
Af Selech
#105217
Aha, sådan.. Og så vidt jeg så kan forstå er 2ms som Philips TV'et har, vældig godt i forhold til andre TV?
Nu du nævnte I havde test på vej, kan du så måske sige noget om Pixel Plus HD? Det er mere eller mindre det som jeg pt. har min tvivl baseret på :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#105220
PixelPlus HD er blot Philips navn for deres billedmotor, ligesom Bravia Engine er Sony's. Philips har en tendens til at ville styre visse algoritmer lidt for ivrigt, og kræver typisk lidt fiflen med indstillingerne. Det vil vise sig i anmeldelsen.

Du kan desværre ikke tage angivelsen i specifikationerne af responstid for gode varer. Som producent må man nøjes med at opgive den hurtigste responstid på hele skalaen. Man måler eks. tiden det tager at skifte fra lysegrå til sort og det giver et super tal. Men alle andre farveovergange kan være 10 gange så højt uden at man behøver at skrive noget om dét, så du kan være 100% sikker på, at TV'et i hvert fald ikke er hurtigere end opgivet, men derimod med garanti er langsommere. Hvor MEGET langsommere ved du dog intet om.
Af Selech
#105223
Der er godt nok meget jeg ikke aner en pind om med hensyn til TV!
Kan jeg måske få dig til at give dit bedste bud på et godt TV efter mine behov? Altså der er omkring de 5500..