Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af PPB92
#103710
Hej FP!

Sikkert et dumt spørgsmål blandt nogle af eksperterne herinde, men indtil videre som jeg har forstået det er et LED TV = LCD, udover at forskellen på de to er at LED er baggrundsbelysningen med lys dioder og på LCD er det med lysstofrør?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#103711
Det er også helt rigtigt.

Afhængigt af hvordan LED'erne integreres kan man opnå forskellige fordele. Integreres de som på de fleste Tv, f.eks. Samsungs "LED-TV", så har det ikke nogen billedmæssig betydning. Det betyder blot, at Tv'et kan blive noget tyndere og forbruger en del mindre strøm.

Sættes dioderne bag skærmen, så kan man opnå nogle billedmæssige fordele, som f.eks. LG har opnået med deres LE850N model, som vi også har testet.
Af PPB92
#103717
Kan du fortælle mig hvilke disse fordele er evt.?

Har læst det afsnit herinde om Edge LED, Diret LED og RBG LED, men kunne være rart at en anden også lige forklarede det bare hurtigt.. :-)
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#103718
Med Direct LED kan man bedre styre lyset, hvilekt også betyder, at lyset ikke bliver ujævnt, og at der ikke f.eks. er tendens til mere lys i hjørnerne af skærmens panel. Det er ofte et problem med Edge LED.

Direct LED åbner også op for local dimming, hvor man kan sænke lysstyrken i "zoner". Det betyder, at man kan opnå en meget dyb gengivelsen af sort og derved et meget højt kontrastforhold.

Direct LED kan også sænke strømforbruget betydeligt og nogen gange mere end på Edge LED, men det er dog sværere at lave tynde skærme med Direct LED (LG har dog formået det med deres LE850N model).

RGB LED har som sådan samme fordele, plus nogle teoretiske fordele, som dog sjældent anvendes. RGB LED er ikke rigtig udbredt.