Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af timmoc
#103511
Hej med jer.

Min kæreste og jeg skal have nyt TV - hvilket især er blevet aktuelt her op til VM, da vores gamle Alfaview LCD ikke kan vise de digitale kanaler fra Yousee. Jeg håber derfor på en smule hjælp til valget.

Jeg har kigget en del rundt, men er blevet en del forvirret, da jeg langt fra er noget der ligner ekspert - nok nærmere det modsatte.

Jeg har efterhånden fundet frem til disse 2 modeller:

LG 42SL9000 http://www.hifipriser.dk/Product/Detail ... pid=684402
LG 42SL9500 http://www.hifipriser.dk/Product/Detail ... pid=696367

Baggrunden for de 2 valg er:
* Max pris omkring 7.000 kr.
* Min. 42"
* Min. 100 Hz
* Nogenlunde pænt design

De har LED teknologi, som ikke er et must, men blot virker fornuftigt grundet det lavere energiforbrug og så er det vel den nyeste teknologi.

Den eneste forskel på de 2 fjernsyn er, såvidt jeg kan se, designet samt en forskel på pixel responstiden fra 1 ms til 2 ms. Jeg har dog ikke den fjerneste idé om den forskel har nogen betydning for mig?

Derfor vil jeg høre, hvad de mere erfarne brugere ville vælge eller om der er et andet TV som jeg i stedet burde gå efter? Vi skal kun bruge TV'et til alm. kanalrundfart og DVD. ;)
Kan dog ikke udelukkes at jeg indenfor det næste års tid køber blueray afspiller og/eller PS3/MS Natal.


På forhånd mange tak for hjælpen.

Timmoc
Af lennon
#103520
Med jeres behov ville jeg da også overveje plasma . Godt nok lidt mere el forbrug, men afgjort også bedre billedkvalitet i prislejet.
Af timmoc
#103540
Jeg havde godt set, at nogle havde skrevet i negative vendinger omkring problemer med sortvisningen, men tænkte det måske ikke ville være så tydeligt for en amatørbruger. Den gamle har i øvrigt lige købt SL9500, men kommer ikke hjem og ser det før midt i VM slutrunden. Han har ikke nævnt noget med problemet, men har tilgengæld heller ikke fundet ud af hvordan han kan se DR HD endnu :o

Er der andre modeller som kan anbefales ud fra kriterierne?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#103542
Panasonic G20 er et rigtig godt valg, og du får med dette Tv virkelig meget billedkvalitet for pengene.

Du kan dog også kigge på Sony 40EX500 (godt nok 40 tommer, men 40 kontra 42" er ikke så betydningsfuldt) eller 47SL8000. Sidstnævnte er lillebroderen til SL9000, og efter min mening et noget bedre Tv.

De findes også begge to på anbefalingslisten her: http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1169844738
Af timmoc
#103545
Ifm. jeres test af 47SL8000 står der jo også minus ved sortgengivelsen - men det er måske ikke lige så slemt som de nye?

Man kan rent faktisk også få SL8000 i en 42" udgave som kommer ned i et prisleje som matcher vores maxpris. Der er vel ikke forskel på andet end størrelsen på de 2?
http://www.hifipriser.dk/Product/Detail ... pid=666535