Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#102543
Er der nogen der har erfaringer med at købe TV over Ebay.com ?
Tænker specielt på om de nye 3D tv virker i Danmark, eller om alle, både Samsung, Panasonic, Sony, LG osv. er lavet sådan at man ikke kan bruge dem her i landet, hvis man køber dem fra fx. England eller USA?
Af noxity
#102544
Det med udlandskøb har efterhånden været oppe en del gange.

Du må gøre op med dig selv om besparelsen er besværet værd, hvis der nu kommer en fejl. Typisk vil din garanti-periode også være kortere.

Kan fortælle dig så meget at hvis du skal sende et TV til England eller USA, så koster det kassen, og hvis alt går godt, så ser du det igen efter LANG tid. Hvis firmaet er lang tid om at få det lavet, så går der rigtig lang tid.

Hvis du nu får den sindssyge idé at bestille et TV fra USA, så skal du bare være opmærksom på at de ikke kører med det samme signal som herhjemme, så det er ikke sikkert at TVet understøtter vores TV-signal (PAL vs. NTSC). Derudover kan der være problemer med strømforsyningen, da Hz er forskellige derovre og herhjemme.

Nu har jeg sendt dig i den rigtige retning, så må du selv undersøge tingene nærmere.
Af MF-DK
#102661
Fladskærme og udlandet kan som regel ikke svare sig pga. af mulige tekniske forskelle, og det som regel i tuneren som måske ikke vil funke herhjemme, dertil så at fladskærmen kan være leveret med et andet strømstik. (USA, England) som ikke er til at vide om kan skiftes ud.

Og ja det koster kassen at få tv'et sendt rundt, selv herhjemme.

Dog er der ingen der siger du kan finde et godt tilbud lige over grænsen som fx i Sverige eller Tyskland.
Det ville jeg selv være mere tryg ved end ebay. :)