Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af PF
#102407
Er det bare mig eller er tv i dag en jungle? Det virker som om at nye ting kommer på markedet konstant, det er ligefør at jeg vil kalde tv morgendagens computere mht. Forældelse af ens ting, lige så snart man har købt dem.

Jeg står lidt i et dilemma. Skal jeg købe tv nu eller vente?

Hvis jeg køber nu, har jeg højest 10.000,- at gøre godt med.

Men jeg er også i tvivl om man skal vente på de nye ting der kommer og hvor mange ekstra funktioner man har brug for egentlig.

Snyder man sig selv, hvis man ikke går efter et tv med internet, 3D osv?

Hvad er det rette at gøre, hvis man gerne vil have mest muligt for pengene. Og mht. Størrelse vil jeg ikke længere ned end 50".

Det skal lige siges, at pt. Har jeg et Samsung LE32M8
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#102410
Det er naturligvis lækkert med en masse features, men du bliver nødt til at spørge dig selv om du virkelig har brug for dem. Internet på TV'et er en lidt fesen omgang uanset hvilket TV du vælger. Disse features er ikke udviklede nok til at man bør betale alt for meget for dem.

3D er lidt af et buzzword for tiden, men teknikken er i en ret tidligt stadie og især LCD-TV har problemer med det såkaldte cross-talk, som er en kende ødelæggende for oplevelsen. Jeg ville ikke prioritere dette særligt højt.

Mit råd er at gå efter et TV med en ordenlig billedkvalitet. Dét går ikke af mode :) For 10.000 kr. ville jeg se nærmere på Panasonic G20.
Af PF
#102413
Tusind tak for det yakken. Meget meget informativt.

Jeg har også haft lidt svært ved at tage 3D "seriøst". Jeg kunne ikke finde ud af om det er godt eller dårligt at købe et tv uden, og om man kommer til at bruge det meget.

Det jeg bruger et tv til er at se film via Ps3, game Ps3 og så digital tv.

Jeg har nemlig selv kigget på den G20 og er ret imponeret over det faktisk. Ved du hvordan det klarer sig mht. At se fodbold på det? For det gør jeg en del i :D
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#102415
Hurtige bevægelser er hjemmebane for et plasma-TV, så dét vil ikke give problemer. Til gengæld så er plasma lidt sårbart overfor stillestående billeder, så hvis det hedder 10 timers spil lørdag og søndag, så bør du holde øje med eks. scoreboards mv. så de ikke kommer til at give skygger på skærmen.

I 50" så har du dog reelt ikke noget alternativ til et plasma-TV, da disse er væsentlig billigere at fremstille i så store størrelser end LCD-TV. Du finder ikke noget ordenligt LCD-TV på 50" til under 10.000 kr.
Af PF
#102418
Mit spille-forbrug hedder et par timer her og der. Ikke noget voldsomt.

Mit største dilemma er nok, om man skal slå til nu og tage et G20 eller vente et år og spare mere op.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#102420
Køb når du har behovet. Hvis du først har et behov om 1 år, så vent. Der vil ALTID komme noget nyt og meget bedre hvis bare man venter. På den måde får du jo aldrig købt noget.
Af PF
#102423
Det har du nok ret i. Jeg kan se i jeres test, at stikkene vender bagud. Er det en kæmpe ulempe, når jeg vil have tv´et op at hænge?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#102432
Ikke ligeså stort et problem, som for eks. de tynde LED-TV. Der er noget mere plads at gøre med bagpå, men det er naturligvis ikke helt så nemt at komme til stikkene når det først hænger på væggen.