Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af nestla
#366948
Er Philips oled 808 et godt tv?

Det skal stå i en stue med normal lys. Jeg foretrækker at se det meste når det er mørkt, men tvet skal også bruges til nyheder og xbox om dagen og er nok tændt 10 timer af gangen nogle dage.
Nogle gange står det bare tændt med google tv uden jeg egentlig ser på det. Går sådan et oled så automatisk på screensaver, eller tager det skade af sådan brug?
Hvad med logo fra tv2 news, som også kan være tændt nogle timer med news og co.

Jeg er lidt i tvivl om oled er det rigtige til mit brug. Det er jo rimelig træls at bruge mange penge på et tv, hvis der kommer burn in, men omvendt er det jo super billedkvalitet på oled.

Jeg har også kigget på Philips pus8949, men deres nye OS er da ikke særlig smart når tv2play ikke engang virker på det. Så skal jeg have en ekstern boks. Hvad mon Philips tænker på.

Størrelsen bliver nok omkring 75-77" da jeg har 3,5 meter fra sofa til tv.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#366950
Philips OLED808 er et super TV, men vær dog opmærksom på, at det er fra 2023. 2024-udgaven hedder OLED809. OLED-paneler er efterhånden blevet ret modstandsdygtige, men TV 2 News logoet er en trykprøve. På Google TV brugerfladen går TV'et automatisk på pauseskærm, ja.

Vi bruger vores OLED TV intensivt herhjemme til tv, konsol osv. Vi har tre børn. I gennemsnit nok 6-8 timer dagligt. Der er intet burn-in at spotte efter 5 år. Vi ser dog ikke TV 2 News.

Philips PUS8949 er ikke i nærheden af OLED808 målt på billedkvalitet, men mht. apps, så kommer du nemt ud over dette ved at købe f.eks. Apple TV 4K eller Google TV Streamer og tilslutte via HDMI. De kan gemmes af vejen, tænder/slukker begge med TV'et og kan begge styres fuldt ud med TV'ets fjernbetjening. Så kan du også udskifte smart tv-delen med tiden uafhængigt af TV'et.

Hvis du er lun på OLED, så kan et alternativ være 77" LG C4, der er på tilbud for tiden: https://www.flatpanels.dk/tilbudsjagten.php