08 sep 2018, 16:06
#278152
Sony er et rigtigt godt bud for dig. De fleste OLED skærme er dog udmærket til bevægelse grundet en meget hurtigere pixel-opdaterings hastighed. Motion-blur er en form for distortion, som sker i billeder hvor ting bevæger sig hurtigt fra en frame til næste frame, det skyldes at pixels tager tid om at at opdatere og skifte fra en farve til en anden, derfor vil objekter i hurtig bevægelse blive vist dobbelt fordi pixels i sidste frame ikke helt når at skifte farve, så der er nærmest et spøgelse af det hurtigt bevægende objekt fra der hvor det var i forrige frame. Sony er bedst til at håndtere den slags distortion.
En måde at håndtere det på er black-frame insertion, det kan de fleste dyre TV i dag, i hvert fald OLED skærmene. Black frame insertion går ud på at vise en hurtig sort frame mellem hver frame, svarende til pixel opdateringshastigheden, så når alle pixels at blive sorte inden de opdateres til næste frame. Dette fjerner stort set motion-blur, til gengæld begynder skærmen naturligvis at blinke en lille smule mellem hver frame, og man vil også få en oplevelse at lysintensiteten falder en smule.
Sony benytter en noget mere sofistikeret måde at bekæmpe motion-blur på med deres Motionflow XR. Lad os sige dit input-signal har en refresh rate på 60hz, men din fjernsyn måske er i stand til at tegne et nyt billede 120 gange i sekundet eller måske 240 gange i sekundet. Dette udnytter sony med deres Motionflow XR, de interpolerer simpelthen nye billeder/frames mellem de frames der er i input-signalet. Så hvis der er et objekt som måske rykker sig 100 pixels fra en frame til en anden, så interpolerer Sony's motionflow nye billeder/frames i mellem de frames der er i input-signalet, sådan at objektet rykker sig meget færre pixels ad gangen mellem de interpolerede billeder. Dermed minimeres motion blur effekten, vel at mærke uden at din skærm begynder at stå og blinke.