Debat af skærmeteknologi, nutidens såvel som fremtidens. LCD, plasma, OLED samt HD, 4K, 8K, HDR mm.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#147541
Dr. Raymond M. Soneira
President, DisplayMate Technologies Corporation
har skrevet nedenstående artikel som klart konkluderer at passiv 3D er langt bedre end aktiv 3D!

http://www.displaymate.com/3D_TV_ShootOut_1.htm

Jeg har selv et LG42LW550W tv med passiv 3D, og jeg er tilbøjelig til at give ham ret, men måske er artiklen lidt farvet af at han er tilhænger af passiv 3D, eller hvad synes i?

Samsung går så i den fuldstændigt modsatte grøft og kalder passiv 3D for direkte dårlig...

http://www.samsung.com/sg/activevspassive3d/

Umiddelbart kan jeg overhovedet ikke genkende nogen af de påstande Samsung fremsætter omkring passiv 3D, men måske drejer det sig mere om at de bare vil forsvare deres valg af aktiv 3D for enhver pris, om det så skal være med løgne O_O
Af Fredtoft
#147548
Der er ingen tvivl om at Soneira ved hvad han snakker om. Stort set alt hvad han har lavet af shoot-outs og tekniske artikler er særdeles velunderbyggede og baserer sig på et stort arbejde med objektive målinger og elimination af enhver bias.

Jeg synes dog at han i 3D spørgsmålet virker lidt som om han har en agenda til fordel for passiv 3D, som ikke helt kan forklares alenem med afsæt i objektive kriterier.

Joe Kane fra JKP (som ligeledes har godt styr på hvad han udtaler sig om) har indtil videre placeret sig med begge ben solidt plantet i lejren for aktiv 3D teknologi, og har ved adskillige lejligheder agiteret stærkt for at passiv 3D med begrænset vertikal opløsning ikke lever op til hans krav.

James Cameron startede med eksklusivt at promovere aktiv 3D i samarbejde med Panasonic og har udtalt sig meget positivt om det på baggrund af at det var ægte Full-HD, men er dog på det seneste begyndt at promovere passiv 3D.

I sidste ende kommer man ikke udenom at det i høj grad er en individuel afvejning hvilke af de eksisterende 3D systemers svagheder man lettest kan abstrahere fra. Jeg var selv overbevist om at aktiv 3D var det eneste rigtige, indtil de nye FPR skærme dukkede op i januar måned. Friheden fra flimren kan faktisk i mange tilfælde være nok til at acceptere de svagheder LCD TV medfører.

Og så skal man ikke glemme, at 3D teknologien hele tiden udvikler sig i positiv retning. Hvilken teknologi man foretrækker kan let skifte fra generation til generation, og ser vi bare et par år ud i fremtiden, så kan vi roligt regne med at kvaliteten af 3D i konsumapparater vil være forbedret meget kraftigt.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#147611
Det er en rigtig interessant artikel på flere områder, og jeg havde selv tænkt mig at dele den herinde i forummet. Nu kom du mig i forkøbet :)

Jeg er som sådan meget enig i, at passiv 3D har mange fordele, men som Fredtoft også er inde på, så ser jeg valget som en personlig afvejning af fordele/ulemper. Ingen af de to 3D-teknologier er perfekte og begge har ulemper, men som jeg også skriver i 7606T-testen i dag, så tror jeg simpelthen, at passiv 3D er den bedste løsning for de fleste forbrugere i dag.

Jeg er egentlig overrasket over, at vi ikke allerede har set en mere klar opdeling. I mit hoved vil LCD+passiv 3D og plasma+aktiv 3D være en oplagt måde at implementere de forskellige 3D-panelteknologier. Det kan naturligvis nå at ske endnu, men lige nu er markedet meget spredt, og vi taler jo ikke kun om passiv kontra aktiv 3D, vi taler også om aktiv 3D (plasma), aktiv 3D (LCD), passiv 3D (LCD) og nu også brillefri 3D (fra Toshiba). 3D-markedet er stadig ikke modnet og jeg tror også vi får omvæltninger at se i de kommende år, mens producenterne prøver markedet an. Desværre mener jeg også, at man som forbruger bør føle sig lidt svigtet. Hvis producenterne i stedet valgte deres standpunkt fra starten med lidt større overvejelse og fulgte denne rute ud i livet, ville man ikke stå tilbage med en oplevelse af at være prøvekanin.
Her må man sige, at moderne teknologivirksomheder, der arbejder med økosystemer virkelig giver forbrugerne en konsistent oplevelse - man ved hvad man får og hvad man kan forvente.
Af Frillen
#147712
Jeg kan kun give dig ret Rasmus! :)
Og jo da, man føler sig jo lidt som PrøveKnud, når producenterne med jævne mellemrum skifter kurs, men sådan er det jo som oftest desværre med ny teknologi! - Man kan godt savne lidt mere standardisering!

LG har taget konsekvensen og valgt aktiv 3D til deres plasma tv og passiv 3D til deres lcd/led tv, mon ikke det spredes til flere af de største producenter i løbet af 2012/2013!
Dog har LG udtalt at den eneste grund til at de har valgt aktiv 3D til deres 2011 plasma serie, er fordi at det simpelthen er for dyrt at lave passiv 3D på plasma skærme - Om det så er hele sandheden ved jeg ikke!

Hvad man skal vælge vil selvfølgelig være, hvad der passer bedst til en selv!
Vores valg var meget enkelt, vi har en lys stue som også er oplyst om aftenen, vi har både mediecenter og spil-konsoller spændt til, så vi valgte simpelthen plasma fra, selvom plasma nok stadigvæk har den bedste billedkvalitet!
Jeg har også haft en Samsung 2233RZ monitor med Nvidia 3D Vision siden det kom på markedet, og i år har jeg så anskaffet mig et Sony Bloggie 3D kamera (Jeg er fuldstændigt bidt af 3D) (B
Så vi har siden maj haft et LG42LW550W, hvilket gjorde at hele familien kunne nyde 3D spil, 3D film samt vores egne 3D billeder og videoer på en gang samlet foran stue-alteret :)
Af Otto J
#147730
Er det ikke lidt som at lede efter den bedste teknik til at pisse i modvind? Hvis man træder et skridt væk fra teknik-nørder, og spørger folk der ved noget om enten det menneskelige syn eller generel film-æstetik, så er der en ret klar konsensus om at dét at skabe 3D ved hjælp af forskellige billeder til hvert øje, helt grundlæggende er i modstrid med måden vores syn fungerer på. Det gælder blandt andet at det er unaturligt at fokusere i en anden afstand end den afstand der er hen til billedet rent fysisk, at man for at effekten virker skal fokusere netop dér hvor filmskaberen synes du skal fokusere, osv. Uanset hvor godt et system man opfinder, så slås du mod selve den menneskelige fysiologi.

Jeg tror ikke at der findes en teknologi der kan udvikles til at være ubetinget "bedst" (hvilket jo også understreges af at flere producenter spiller på flere heste). Så længe man forsøger at optimere en grundlæggende fejlbehæftet teknik, så vil der altid være tale om fordele og ulemper.

Der er mange der siger at de ikke vil have 3D før det virker uden briller. Jeg udvidder dén til at jeg ikke vil have 3D før vi har velfungerende holografi.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#147732
Otto J skrev:Der er mange der siger at de ikke vil have 3D før det virker uden briller. Jeg udvidder dén til at jeg ikke vil have 3D før vi har velfungerende holografi.
Det svarer lidt til at sige, at man ikke vil se 2D før man kan få holografi. :) I helt almindelige 2D-film er der også indbygget en dybde-illusion. At den så skabes mere af hjernen og mindre af øjnene, end på et 3DTV, er en anden sag.

Man må acceptere, at der er skridt på vejen. Holografi giver en række problemer, og hvordan vil du eksempelvis skabe troværdig dybde i en stue-omgivelse? Enten skal den imiteres ligesom den bliver i dag med 3D, eller også skal du have en stue på størrelse med en fodbold-bane (og tilsvarende udstyr). Jeg ser ikke holografi som en brugbar teknologi til filmfremvisning indenfor overskuelig fremtid. Man bliver nødt til at bruge teknologi i scenarier, hvor det giver mening, og i mine øjne er 3DTV, som de ser ud i dag, bedre værktøjer til at fortælle en filmisk historie end nogen af de former for holografi, som hidtil har været demonstreret (eller skitseret).
Af lgowner
#148688
er svaret ikke meget kort og til Passiv 3D's fordel.

I starten var cigaretter ikke et problem for nogen, og sygdommen og ulemperne var bare noget der var der.. nu ved vi bedre og alternativerne er fundet..

Samme er vel kort for aktiv/passiv 3D..
der er flere historier og advarsler omkring hovedpine og øjne afvigelser i visse 3D gengivelse når der tales aktiv 3D..
Passiv 3D har ikke denne effekt, og igen kritiseres så for at give mindre 3D tilbage og ikke klarer FullHD..

er det hele ikke bare et forsøg på at få en vinder?
Aktiv 3D - +dybde, +fullhd, -fysiske menneskelige effekter, -dyre briller
Passiv 3D - +billige briller, -semi fullHD?, +farve , +vid vinkel(horiz.)

De som lider under aktiv 3D, og får hovedpine og bliver utilpas, burde vel være en advarsel nok? og der selvom vi intet rigtig har som beviser det skadelige ved det. Sådan har det jo været med meget, såsom solarie, æg osv..

nu har vi jo 3D skærme uden briller på vej fra Elocity, det er vel allerede interessant? teknologien er vist fra østen, så jeg kender intet til den men der er da lidt info på youtube.
Af Gomi
#148892
Den menneskelige fysiologi var vel dybest set heller ikke bygget til at sidde fire timer foran fjernsynet, 2d eller 3d :p

Ud og rør jer! Der er ægte 3D udenfor, virker både med passive briller, dem med styrke, og helt uden!! 8)
Af lgowner
#148937
Gomi skrev:Den menneskelige fysiologi var vel dybest set heller ikke bygget til at sidde fire timer foran fjernsynet, 2d eller 3d :p

Ud og rør jer! Der er ægte 3D udenfor, virker både med passive briller, dem med styrke, og helt uden!! 8)
det er da lidt svært at komme op på saturn lige nu, og ind i jordens indre er nok heller ikke så enkelt.. sidst, tage en tur rundt i dino verden med et par 3d briller på en god cinema 3d skærm er nu rimlig underholdende..

sidst, efter 2 timer kan vel så bevæge sig rundt, f.eks kaffen og til sidst i seng :)