Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonUnges biografbesøg halveret, 82% ser serier ugentligt - FlatpanelsDK

Unges biografbesøg halveret, 82% ser serier ugentligt

14 Mar 2025 | Per Fanefjord Laursen |

Unge danskere har et kæmpe forbrug af både film og serier, konkluderer Det Danske Filminstitut i en ny samlet analyse af unges streaming og biografvaner.

De 15-25 årige danskere har en glubende appetit på at se spillefilm og især tv-serier. Ikke overraskende fylder tv-serier voldsomt meget, for udbuddet er enormt.

- "Konkurrencen om de unges tid og opmærksomhed er massiv og der pågår en konstant armlægning mellem film og serier, distributionsvinduer og det globale og lokale indhold," skriver Sanne Juncker Pedersen, Redaktør for Publikumsudvikling, DFI, til Flatpanels. "Serier dominerer dog klart de unges forbrug, hvor 82% ser dem ugentligt og 32% ser serier dagligt. Når det gælder serier, er piger og kvinder markant overrepræsenteret."

Hun uddyber Filminstituttets interesse i at følge børn og unges film- og serieforbrug, holdning og præferencer:

- "Det er få personer i branchen, der er vokset op med det mediepres og medieudbud, som nutidens unge navigerer i, så deres perspektiv og oplevelse er afgørende at inddrage fx via data og indsigter."


60% af uge ser film ugentligt

Cirka 60% af de unge ser film mindst én gang om ugen, og 19% ser film hver dag. Drenge og mænd er tilbøjelige til at se film derhjemme, dagligt eller ugentligt, men traditionen omkring film som en fælles aktivitet med venner eller familie, er ikke afskaffet. Streamingtjenester er dog uden sammenligning den mest benyttede platform til film og serier. Streamerne frister hver dag med et kæmpe udbud af titler og nærmest sluger de unges tidsforbrug. Læs også: 2025 bliver et stort filmår: Her er højdepunkterne

Unges filmvaner

De 15-25 årige har i gennemsnit 7,4 streamingtjenester, som de anvender til at se film og serier derhjemme, og deres forbrug er særligt højt på bl.a. Netflix og Disney+. Når de fylder 21 år, begynder de at bruge langt færre tjenester, hvilket sandsynligvis skyldes, at mange flytter hjemmefra og selv skal betale abonnementet.

Unges biografbesøg halveret på 13 år

Næsten alle unge går i biografen mindst én gang om året, og 35% går mindst én gang om måneden. Men de unges biograffrekvens er halveret siden 2012, og det bemærkelsesværdige er, at deres vaner nu nærmer sig det mere modne publikums biograffrekvens.

Unges biografvaner

Knap 60% af de 15-25-årige siger i DFI’s analyse at de egentlig gerne vil gå mere i biografen. Mens 43% af de unge siger, at deres forelskelse i tv-serier påvirker deres biografbesøg. Læs også: Biografbilletten er blevet 29% dyrere siden 2016 Prisen på en biografbillet spiller også en rolle. 69% tilkendegiver, at prisen er afgørende for, at de ikke oftere går i biografen.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |

77" OLED for første gang under 12.000 og 83" under 16.000 kroner

29 Apr 2025 |

Stærkere TV 2 regionale streamingtjenester på vej

29 Apr 2025 |

Nye streaming-sticks kan trække strøm direkte fra TV'et

29 Apr 2025 |