Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Er Metz linus 42" 27.000kr værd?

1
25%
3
75%
Af dermis
#35765
Jeg har nu efter lang tids søgen forelsket mig i METZ Linus 42. Det opfylder alle mine behov, krav og mere til, samtidig er det et meget elegant TV at se på, efter min mening.
Det er måske lidt problematisk at jeg ikke har set nogen test, men kun live i HIFI klubben. Måske der kommer en test på flatpanels.dk? Jeg er dog efter den overbevisning at min egen vurdering tæller væsentlig mere end nogen test.
Min eneste anke er dog prisen på 27.000kr. Jeg kan ikke finde den til salg nogen steder billigere, det virker som om Metz kontrollerer "konkurrencen" og kører fast pris på produktet. Er der nogen som kender en genvej til en bedre pris?
Kan jeg retfærdig gøre prisen, er den prisværd?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#35766
Om noget er prisen værd kan du kun selv svare på. Hvis skærmens features repræsenterer en væsentlig værdi for dig, så er det vel et godt køb. Der kan jo sagtens være visse delkomponenter, som gør at dette TV lige netop passer ind i din stue og ikke i 90% af vore andre brugeres.

Hvis kriterierne udelukkende er bedste billede til prisen, så kan du jo få et Pioneer til samme pris og så kan Metz med garanti ikke følge med længere. Dog har Pioneer ikke alle de tunere indbygget som Linus modellen har.
Af zyckelmaster
#35769
Jeg synes personligt ikke, at prisen kan retfærdiggøres, men det kommer selvfølgelig an på, hvad du vægter højt.

Hvis det er vigtigt med kun integreret tunere, så kan prisen måske retfærdiggøres - men det er godt nok mange penge den feature i det tv, og så vil jeg i øvrigt altid anbefale dig Sonys X3500 i stedet.

MEN i min verden er billedkvaliteten ALT, når jeg skal købe et TV!!! Og så kan Metz bare ikke være med i forhold til Pioneer og Panasonic (plasma-tv).

Jeg vil om alle omstændigheder altid tilslutte ekstern lyd fra en ordentlig forstærker og ordentlige højtalere, og jeg er ikke forskrækket over eksterne tunere med ekstra fjernbetjeninger (fordi de interne ofte ikke understøtter tv-udbydernes mange ekstrafeatures, og i øvrigt hurtigt kan blive forældet).

Så:

Hvis du vil bruge 27.000 kr. på et nyt tv og i øvrigt har god lyd i forvejen, så er mit gode råd at vente på pioneers nye 9-generations-modeller, som kommer til juni (26.000 for den mindste model i 50") - og kan du ikke vente til juni, så er den nuværende 8-genrationsmodel også langt bedre (du kan få 42" for under 20.000 kr.)

Hvis du ikke har god lyd i forvejen, så køb Panasonic PX80 (ca. 10.000 kr. for 42") og gå så ned i HiFi-klubben og invester de resterende 17-18.000 kr. i god lyd - det segment er HiFi-klubben i øvrigt også bedre til end TV.