Hvad angår opsætning af videoindstillinger, så anbefaler vi, at man i Danmark sætter den til 4K 50Hz SDR. Og så bør man aktivere de to match-funktioner til at skifte billedfrekvens og dynamikområde. Se denne guide, hvor der også er et billede af det:
https://www.flatpanels.dk/guide.php?sub ... 1624516439
Ved at sætte den til 50Hz og SDR sikrer man, at boksen som udgangspunkt ikke skal skifte noget når man ser dansk og europæisk tv-indhold. Indholdet vil se korrekt ud og ikke hakke. Kun hvis man ser indhold i HDR eller amerikanske film/serier, slår boksen så over i det korrekt format, f.eks. 24p eller HDR, så også dette ser korrekt ud, og uden at hakke.
Mht. at styre TV'et via boksen, så vil jeg anbefale at holde funktionen aktiv, men i stedet justere sine vaner. Apple TV har et så marginalt strømforbrug (se vores
målinger i testen her), at det er nærmest ligemeget om den står i menuen eller går i standby (hvilket den selv gør i baggrunden). Med andre ord behøver man ikke at slukke den, når man er færdig. Så hvis du vil fortsætte med at bruge tv'et via en anden enhed, så bare skift HDMI-port og glem hvad Apple TV står og laver. For hvis du slår HDMI CEC fra, så tænder Apple TV heller ikke automatisk sammen med TV'et (der vil gå længere tid før den vågner) og du vil måske ikke kunne styre lydstyrken via Apples fjernbetjening.
PS: Hvis man har en dansk tv-udbyder så vil jeg anbefale at installere deres app på Apple TV, så man kan samle alt tv-forbrug her. Når det hele er samlet, vil man så kunne skifte til kun at bruge Apples fjernbetjening til at tænde/slukke og styre lydstyrke.