Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#294407
Problemet med mange af de reviews du ser er, at du ikke aner under hvilke forhold de har evalueret billedet. I videoen kan du nogenlunde se hvordan man har provokeret fejlene frem. Der kan dog være forhold omkring billedprofilen, som også spiller ind. Men det illustrerer jo ret godt, hvorfor man godt kan komme lidt i tvivl om hvorvidt man har nedtonet de negative sider i visse reviews...

Vi skal nok forsøge, at afdække eventuelle problematikker en smule mere nuanceret, men TV'et er jo et zonebelyst LCD, så at forvente, at det er uden blooming er nok en anelse for optimistisk.
#294409
Mr X skrev:Det er sjovt af flere allerede skamroser Q90R og siger at det er tilsvarende OLED på flere punkter herunder black levels, kontrast mv.

Så er der denne video på YouTube hvor det ser alt andet end godt ud:
https://www.youtube.com/watch?v=OsvEPRBenoc

Hvad skal man som forbruger stole på når det ser ud til at resultaterne er i hver sin ende...? Hvad er valid og hvad er fake???
Vi må nok vente på RTINGS og naturligvis flatpanels test, mon ikke det bliver det bedst testede QLED ever.
Her er en positiv test <B
https://www.whathifi.com/reviews/samsung-qe65q90r
#294410
George1 skrev:Vi må nok vente på RTINGS og naturligvis flatpanels test, mon ikke det bliver det bedst testede QLED ever.
De andre som bruger QLED bruger Samsung tech. Så ser man kun på QLED, så er der ligesom ikke andre, næsten som at se på OLED, der er kun en type OLED paneler men mange software tricks, og vistnok nogle roder med fronten af panel nu, sony?

Så længe de ikke taler QLED vs OLED, så er det vist ingen som bekymrer sig om at QLED bliver årets LCD TV, det er jo ikke bedre end OLED alligevel. De shootout som var på youtube , tabte QLED jo, så det behøver vel ikke gentages.
#294411
Man kan da glæde sig over at QLED tilsyneladende forbedre sig, for mig er OLED ikke nogen mulighed, før de har løst burn in problematikken.
Bbplayer dine argumenter holder vist ikke, OLED performer billedmæssigt rimeligt ens, hvorimod de forskellige qled modeller er vidt forskellige billedmæssigt lige fra Q6 til Q9FN/Q90
#294413
bbplayer skrev:
George1 skrev:hvorimod de forskellige qled modeller er vidt forskellige billedmæssigt lige fra Q6 til Q9FN/Q90
Det lyder da ikke så godt ;;)
De andre som bruger QLED bruger Samsung tech. Så ser man kun på QLED, så er der ligesom ikke andre, næsten som at se på OLED, der er kun en type OLED paneler

Ved ikke lige hvor du vil hen med dit ovenstående indlæg.
#294415
George1 skrev:
bbplayer skrev:
George1 skrev:hvorimod de forskellige qled modeller er vidt forskellige billedmæssigt lige fra Q6 til Q9FN/Q90
Det lyder da ikke så godt ;;)
De andre som bruger QLED bruger Samsung tech. Så ser man kun på QLED, så er der ligesom ikke andre, næsten som at se på OLED, der er kun en type OLED paneler

Ved ikke lige hvor du vil hen med dit ovenstående indlæg.
Du skriver jo de er vidt forskellige på billede, og det er da ikke godt for QLED :)
#294417
Der hentydes jo blot til, at man for QD-LCD ikke har ét panel, ligesom man har for OLED, så performance vil ikke være lige så ensformig på tværs af QD-LCD-modellerne, som de er på kryds og tværs af OLED-skærmene.
#294418
For mig er der to dealkillers når det kommer til OLED. Lad os blot tage udgangspunkt i C8-anmeldelsen: https://www.rtings.com/tv/reviews/lg/c8

Color Volume (7.0/10)

"Decent color volume, similar to last year's C7 and B7A, but much worse than the Samsung QLEDs. The C8 has decent coverage of the P3 color space, but is unable to produce overly bright, saturated colors. This will be noticeable in bright outdoor scenes when watching Movies or TV Shows."

Stutter (4.8/10)

"The C8, like all OLED TVs, has a near instantaneous response time. This results in each frame remaining static for nearly 40ms when watching 24 fps content which creates noticeable stutter. The stutter can be reduced by enabling motion interpolation to increase the frame rate."

Mht farverum:

Da jeg har haft et QD LCD TV i over fem år og en PC-skærm med GB-LED i adskillige år ville jeg have svært ved at vænne mig til det ringere farverum på et OLED.

Dem, der er gået fra et almindeligt LCD TV uden QD til et OLED vil sikkert spørge, hvad i alverden jeg fabler om, men jeg vægter farverummet højere end uendelig kontrast med per-pixel local dimming.

Hvor meget mange gerne vil sætte QLED TV i bås med almindelige WLED TV så er det et faktum, at QLED bogstaveligt talt får almindelige WLED TV til at blegne, hvilket formentlig også er medvirkende årsag til, at de står sammen med OLED-modellerne i stedet for at hænge på den store væg i den lokale Bilka. Men det giver så blot bedre mulighed for at sammenligne QLED og OLED side om side og selv om de ikke kører de samme demoer og en butik ikke er det optimale sted at sammenligne TV-apparater, så vil jeg alligevel påstå, at jeg kan nikke genkendende til rtings kommentar om at (W)OLED ikke formår at ramme det høje C.

Når jeg en sjælden gang ser et OLED TV køre med en demo eller andet materiale, hvor man bevæger sig ind på det område, hvor QLED står stærkt, tænker jeg altid "nice try, but no cigar".

Det ville klæde flatpanels og visse af deres læsere om de ville acceptere, at QD er en premium feature i et LCD TV og at nogle foretrækker QLED-modellerne med de skavanker, der følger med LCD-teknologien, mens andre foretrækker (W)OLED med de ganske andre skavanker der følger med denne teknologi.

Der er IMHO al for megen fokus på IR/BI/banding/blocking/flashing når man taler om problemer med OLED og for lidt fokus på middelmådig farverum og stutter som er indbygget i teknologien og ikke hører under problemer med kvalitetskontrollen.

Men lad os nu se. Jeg er skuffet over, at Sony ikke (siden 2013) er kommet på banen med et nyt LCD TV med QD og uden PWM.
#294419
Jeg vil da hellere have et perfekt billede, end X forskellige modeller og skulle betaler mere for at få det rigtige billede der. Så der kan OLED og QLED jo ikke sammenlignes særligt meget.

Rigtigt nok, så ville test bænken være ret tom, hvis man kun opererede med et panel per producent men for forbrugeren ville det jo være meget bedre, så man kunne begynde at tale andet end billede som primær årsag til ens valg.
#294421
Hvis man værdsætter color volume, så er miniLED-modellerne fra Sharp nok noget man bør holde øje med. De dækker næsten 100% af REC2020-farverummet og har ikke samme problem med manglende mætning af primærfarverne ved høje lysstyrker, som OLED har (pga. W-OLED). Deruover, så har Sharps model 9600 zoner at bruge af, hvor de nuværende modeller ikke kan klare mere end maks. 1.000 før controlleren bagved giver op.

Jeg kan i øvrigt informere om, at det er muligt, at slå boost af lysstyrke fra på LG's OLED-modeller (ikke på de øvrige), så man beholder den fulde mætning af farverne, men under HDR-afvikling, så betyder det, at lysstyrken daler til godt 400 nits for primærfarverne, da de ikke længere hjælpes på vej af den hvide subpixel. Det ændrer dog ikke på, at dækningen af REC2020 ikke er helt så høj som for QD-LCD.
#294425
Ja, jeg begynder også så småt at tro, at mit næste TV hverken bliver OLED eller QLED, men en tredje teknologi. Måske QD-OLED kan komme på tale i en overgangsfase, men noget siger mig, at det vil blive dyrere end både OLED og QLED.
#294430
Vil bare lige sige lidt om glæden ved test og opleve den derefter.. Jeg glæder mig til denne test, forventningen er at baren for hvad et LCD kan præstere sættes op tilet nyt niveau.. Havde det på samme måde da OLED kom frem, man læste testene og tænkte, kan det nu også passe. Derefter ud i butikken og opleve at niveauet for tv havde nået et nyt niveau, og så tyndt det tilmed var,og betragtningsvinkler var sindsyge, jeg blev ved med at rende rundt om dem ?.. Det var lidt vildt kan jeg huske..
Kan dog også henrykkes ved at se tv til 4000-5000kr, se hvor stort et løft der er sket for dem i de seneste 4-5 år... Eller tilbage fra 2006 hvor jeg købte min første fladskærm.. En prosonic i 32” til 6000kr, og det var endda et knaldtilbud ?
Udviklingen er spændende at følge med i, men især når topniveauet opnår nye højder.
#294432
Torben Rasmussen skrev:Der hentydes jo blot til, at man for QD-LCD ikke har ét panel, ligesom man har for OLED, så performance vil ikke være lige så ensformig på tværs af QD-LCD-modellerne, som de er på kryds og tværs af OLED-skærmene.
Korrekt Torben 8-)