Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Skærmtrolden
#159631
Var igår nede og se på Toshiba'en og Panasonic'en igen.

Begyndte at disable støjreduktion osv. på Toshiba'en, men fik ikke så meget ud af det, da antennesignalet var røget pga. en mindre ombygning.

På et tidspunkt var der ikke alt for støjende i butikken, og her kunne jeg tydeligt høre Panasonic blæserne, når jeg stod tæt på. Lydens karakter er afgjort en jeg vil blive træt af i længden, hvis den skulle vise sig hørbar i hjemme på 3-4 meters afstand. Spurgte efter retur muligheder, og hvis det bare lige var ud af kassen og tænde og ikke noget med vægmontering, så kunne de godt finde en anden model til mig. Den medarbejder jeg talte med, mente at Pana'en ikke var så god, når der var sollys i stuen - den anden dag mente en anden medarbejder, at det var stort set det samme som på en LCD/LED.

Tog hjem og tyggede lidt på det, og har valgt at afbestille Panasonic'en. Synes ikke deres argumentation er konsistent og jeg gider ikke bøvle med evt. at fortryde, og så ha' bundet 13K i Klubben, hvis jeg så hellere vil ha' en model, de ikke fører....

Dilemmaet er at betragtningsvinkler trækker i retning af plasma og solskin og blæser støj i retning af LCD/LED. Så udgangspunkitet er nu at prøve om LCD/LED er sagen !

Men jeg må også indrømme, at jeg er træt af at man ikke kan få ordentlig service, og at der er så mange modstridende ting i TV junglen. Så nu klapper jeg hesten og tager den med ro et stykke tid. Snuser måske lidt, men har ingen planer om at købe foreløbig.
Af Letten
#159637
Skærmtrolden skrev: Men jeg må også indrømme, at jeg er træt af .... at der er så mange modstridende ting i TV junglen. Så nu klapper jeg hesten og tager den med ro et stykke tid. Snuser måske lidt, men har ingen planer om at købe foreløbig.
Du lider af et meget udbredt syndrom der på engelsk kaldes: "Paralysis by Analysis"

Man analyserer så meget at man til sidst ikke kan træffe en beslutning.

Hvis du fortsætter, risikerer du aldrig at få købt noget eller at ryge ind i en uendelig rutine med at sende TV retur til forhandleren fordi du sidder og leder efter de fejl du har læst om i fora som dette. Og når man leder efter dem, finder man dem også og pludselig kan man ikke slappe af og nyde sit TV fordi man sidder og stirrer på "fejlene".

Mit råd er, slap af, der laves ikke deciderede dårlige TV i den prisklasse du ser på. Alle TV har deres små issues, men de er netop små og du vil opleve et gevaldigt løft ift. det TV du har idag især ved HD. Du kan også vælge den strategi at købe et TV i mellemprisklassen istedet for at gå all-in, så er det nemmere at leve med "små issues" og man kan evt. skifte efter nogle år.

Så køb det, læn dig tilbage og nyd det.

Hvis du sidder med test-DVD'er og snuden oppe i skærmen i søgen efter pixelfejl og banding og clouding og DSE og hvad det ellers hedder så bliver du med stor sikkerhed ked af din nye skærm.

PS: jeg har besluttet med mig selv at jeg ikke kan leve med blæserstøj, tilgengæld kan jeg godt leve med clouding (ser TV med lys i stuen) - men det er bare mig :)
Af Skærmtrolden
#159639
Hehe, paralysis by analysis, den er go, den har jeg ikke hørt før :D

Men tror du har ret, også i din vurdering af at det kan ende med at jeg aldrig får købt - eller ihvertfald ikke lige foreløbig.

Var engang hifi tosse. En væsentlig årsag til jeg stoppede, var at der var for meget fokus på udstyret - istedet for det som det egentlig handlede om, nemlig at nyde musikken... Og man kan faktisk købe ret mange albums for de penge, som f.eks. en god forstærker koster...

Nogle af faktorerne i paralysis by analysis, er at (normalt) synes jeg research fasen op til at købe noget nyt, er sjov og spændende. Samtidig ved jeg også at jeg har en holdning til kvaliteten. Og mange tests vil gerne være grundige, og derfor kommer der let fokus på alle "dårlig-dommene". Nå, nok om det.

Havde så småt også selv tænkt, at det var bedre at kigge i mellemklassen. Osse fordi OLED banker på døren, og formentlig er en realitet til menneskepenge om få år. Men især fordi value for money er bedre, og når man ikke føler man har betalt kassen for et flagskib, er det som du meget rigtigt påpeger, lettere at accepterer hvis der skulle vise sig nogle mindre heldige detaljer henad vejen... Og de sparede penge, kan så evt. gå til film og/eller en BluRay... Har flere par højtalere stående, som formentlig vil gøre sig godt med et nyt TV. Det hele skal jo harmonerer :) :D

Tak for input !

PS: Pudsigt du nævner clouding; Igår viste sælgeren mig et eksempel på det i en koncert scene på et bedre Samsun, hvor man flere gange så publikum, og hvor det var meget mørkt/sort. Sælgeren så det tydeligt mange gange, og jeg kunne simpelthen ikke få øje på det. Vi ser iøvrigt aldrig TV i mørke, dæmpet lys, jo, men aldrig mørke. Og vi har en lampe tæt på TV'et. Så tror ikke jeg får problemer her. Hvilket rykker mig nærmere LED.
Af Sponk
#159647
Hejsa, jeg kan ikke lade være med at kommentere :-)

Du er kommet dertil, hvor jeg ville anbefale dig at besøge samme Hi Fi klubben butik igen og låne et VT30 og evt. et LED tv med hjem. Det er den eneste måde du kan få afklaret dine spørgsmål og tvivl! Nogle er til plasma og nogle er til LED - nogle hører støj, andre ikke - find ud af hvad du er mest til og hvad du værdsætter!!
Afprøv alle kilder, SD TV, HD TV og Blu-ray.

Personlig hælder jeg mere til plasma efter at have afprøvet 2 LED tv´r kontra, Panasonics 50VT30 derhjemme. Jeg endte med at købe 50VT30 som jeg kan på det varmeste anbefale. Der findes ikke såkaldt perfekt tv(endnu) som er fejlfrit, men det tætteste (efter min smag) jeg kunne komme på et naturligt og dybt billede med bred betragningsvinkel var et VT30 - altså: overall best efter min smag.

Jeg kunne ikke helt lade være med at kommentere, da jeg synes det er synd du er blevet vejledt "i at være opmærksom på fejlene"... Vi er allesammen forskellige og det er trods alt dig der skal bruge tv´t. Derfor synes jeg du skal kigge bort fra disse kommentarer :-), besøge butikken og fortælle at du er snot forvirret og er nødt til at prøve 2 tv´r derhjemme....

Håber ikke jeg har trådt nogen på tærerne, det er ikke meningen!

vh sponk
Af boris1z
#159656
Många kloka ord här. Vad man föredrar och vad som irriterar är mycket individuellt. Att pröva båda hemma är det bästa rådet, om det går.
Jag har haft toppmodeller av både Panasonic Plasma (37 tum, 26000skr) och Sony LCD (46 tum, 27000skr)och har nu köpt 55WL863 (15000skr).

Sammanfattningsvis: Utmärkt bild med mycket bra svärta, fint flyt och naturliga färger. Blu-ray och HDTV ger en fantastiskt fin bild. Till priset mycket tv för pengarna. DVD (Oppo 93)är fint på knappt 3m avstånd liksom paraboltv. Sett från sidan tappar svärtan en aning i mörkt rum.
Panasonics, LG:s, Samsungs och Sonys bästa konkurrerar men har högre pris (i Sverige) och sina olika problem.
Fått betyget rekommenderad i Hdtvtest, AVforums, Trusted reviews (Techradar). 5 stjärnor i tidskriften HomeCinema Choice. Enbart Flatpanels saknas av de tunga sajterna men de har inte testat den. Helt tyst tv.

Jag hade föredragit bättre svärta från sidan (mörkt rum) och passiv 3D men det som bjuds på de områdena är ok.
Af Skærmtrolden
#159761
Tak for forslagene - jeg er meget enig i det med at det er individuelt hvilke ting som er vigtige for en. Imidlertid er det lettere sagt end gjort, når man kommer fra CRT og ikke har erfaring med fladskærme. På den anden side, så kan det (næsten) kun blive bedre ;)

Pt. har jeg opdaget at plasmas kvaliteter udi sort, ikke betyder noget for mig, jeg kan nærmest ikke se dem, selvom der står en og peger på dem. Interpolations tricks er jeg derimod meget følsom overfor.

Jeg hælder mere og mere til LED. Passer godt til flere af vores behov, og flere af de "fejl" de har, er ikke noget som springer i mine øjne. Jeg så nogle fede Sony'er igår, blandt andet klarer de i mine øjne, betragtningsvinklerne bedre end de Samsung'er og Toshiba'er jeg har set på. Så det er det jeg pt. lurer på. Men handler næppe før om en måneds tid :)

Vedr. Toshiba'en, den er strøget fra min liste. Remoten ligger dårligt i min hånd, og i mine øjne klarer den sig ikke særlig godt mht. betragtningsvinkler. Står også med en følelse af at man betaler lidt rigeligt for Jacob Jensen design, og flere tests rapporterer at den røde farve har nogle problemer. Det gider jeg ikke rode med, er ude efter en model, hvor det er rimelig let at opnå god farveægthed.

HiFi Klubben er også ude af mine ovevejelser, da jeg ikke synes der er ret meget andet end Panasonic'en, som muligvis kunne være interessant. Og som før skrevet, har jeg ingen interesse i at købe et TV hjem, som jeg så fortryder, og så har jeg bundet 13.000 kr. i Klubben... Deres rådgivning er nok bedre end flere andre steder, men jeg synes ikke det er noget at falde på halen over. Så hvis jeg alligevel vælger at prøve Pana'en på et tidspunkt, bliver det sikkert i en netshop.
Senest rettet af Skærmtrolden 01 feb 2012, 21:13, rettet i alt 2 gange.
Af Mysen
#159781
Hifiklubben har også en netshop, og så har man de to ugers returret ;)
Af Skærmtrolden
#159796
Dér har du en pointe. Jeg kunne godt savne endnu bedre rådgivning i Klubben end de har nu, men jeg synes også det er trist, at der er så få shops tilbage i DK, hvor de forsøger at give seriøs rådgivning.

Var f.eks. i et Sony Center igår, hvor han hævdede at de udvaskede action billeder skyldtes de tekniske begrænsninger i DR HD. Så pegede jeg på en model, hvor problemet var mindre. Så siger han: Det var mærkeligt, det der er kun en 100 Hz model, så den burde faktisk være dårligere end 200 Hz modellerne... Og så gik han videre i sin salgstale, åbenbart uden at reflekterer over det...

Nå, men jeg vil gerne støtte dem, der forsøger, også selvom jeg måske ikke er helt tilfreds. Tak for din pointe :)
Af Mysen
#159802
Hifiklubben er heller ikke så meget for entusiaster, som det har været, og sælgerne vil heller ikke her indrømme manglende viden, selv om det ville være mere passende end at sige noget usandt. Når det er sagt, så er det af mangel på bedre et godt sted at starte, selv om det ikke er det eneste sted, man skal gå hen, hvis man skal garanteres at tage det rigtige valg. At de har fravalgt butiksindsstillingen, videner jo også om en vis professionalisme.
Da jeg købte mit tv sidste år, var jeg selv på den jagt, du er igang med, og jeg fik en godkendt vejledning i klubben. I den butik jeg besøgte var der blot et plasma-tv og måske 20 LED modeller, hvoraf Samsung stod for mere end halvdelen, og det er jo noget af en kontrast ift. at plasma er entusiasternes foretrukne valg. Da jeg spurgte om årsagen til den lidt skæve fordeling, blev der først rykket lidt på skuldrene fra butikschefen, inden han indrømmede, at de ikke havde en chance for at overleve, hvis ikke de fulgte markedstrenden. Og den pegede jo i høj grad på Samsung LED. (Samsung var dengang tyndere end de fleste andre LED producenter). Det er en træls erkendelse, at salg og trend er vigtigere end god lyd og billede, men trods alt positivt, at der var ærlighed omkring det.

Forleden var jeg derinde for at kigge på en ny centerhøjtaler, og der var jeg glædeligt overrasket over at se, at der var hele 4 plasmaskærme, hvoraf 50VT30 og PS51D8005 havde fået plads i to bio-arrangementer. Det er jo netop i filmgengivelsen, at plasma har sin force, så det var positivt at se, at det var noget, de var opmærksomme på.

Omvendt har jeg svært ved at tage Sonycentret seriøst, når der kører 200hz proklamationsfilm over de fleste skærme, mens alle skærme er indstillet med 250cd/m2 med overskruede farver - på trods af at der ikke er nogen konkurrenter, de skal skinne stærkere end. Bevares, en Fona/Elgiganten-sælgers, "kan jeg hjælpe dig med noget" , er en anden måde at sige, "kan jeg sælge dig noget", men det er nemmere at acceptere hér, da de ikke giver samme forventning til vejledning, som en specialbutik som Sonycentret gør.
Af Lng
#159885
Jeg vil lige melde mig i koret. Det der plager mig mest efterhånden er min ubeslutsomhed. Jeg har altid købt elektronik efter devisen at det nyeste af de nyeste kommer med en pris. Det er to delt, i og med, at det altid er dyrere, men som regel også mere fejlplaget. Jeg vil hellere købe sidste års teknologi året efter. Chancen for at det hele virker bedre synes meget større. De vigtigste opdateringer er kommet, børnesygdommene er væk osv.

Jeg har selv luret længe på Panasonic (dog GT30Y) da den passer lidt bedre til mit budget. Det er også ud fra samme devise igen. Men jeg har ekstremt svært ved at vurdere hvor sarte de folk der klager over buzzing/blæserstøj er? Som nævnt tidligere i denne tråd virker det da også underligt og ufatteligt ringe , hvis en skærm der roses for billeder og er "entusiast" valg (ikke at forveksle med det bedste valg) ikke kan køre som normalt tv, uden at få burn-in fra logo'er?

Jeg står også i samme situation, at jeg ser mig selv som normal forbruger. Med en hverdag som min (arbejder i køkken) med selskaber, mad ud af huset, lange arbejdsdage og en familie ved siden af, kan jeg simpelthen ikke opfylde de krav det virker til der er, før man virkeligt kan nyde plasmaskærme af høj kvalitet som Panasonics. Nu troede jeg lige jeg var sikker, men hælder mere og mere tilbage til LED skærmene. Det er jo trods alt bare en skærm, det vigtige i livet forgår jo alle andre steder! - Men hvor er det dog rart at vide at jeg ikke er den eneste! :)
Af Skærmtrolden
#159920
Hej Lng, tak for dit input, jeg deler rigtig mange af dine tanker. Jeg kan rigtig godt lide den med at købe elektronik, der er et år gammelt. Og god pointe med at det vigtige i livet foregår alle andre steder.

Indimellem siger min kone: Hvad hjælper det at købe et fedt TV eller få digital TV, det er alligevel det samme skrammel de sender ud som før !

Hun ser nu mere TV end jeg gør, jeg er mest til film, men er også begyndt at være glad for naturudsendelser, efter vi fik DR-HD. Men jeg går da i disse dage og overvejer lidt hvor meget jeg egentlig er villig til at betale, så f.eks. tilbuddet på en 50" GT30 til 7 kiks... Nå, men jeg har alligevel ikke tid de næste 3 uger, og måske kkommer der endnu bedre tilbud, når de nye modeller kommer.

Nå, men processen skrider da lidt frem for os, vi har bl.a. lagt os fast på det skal være mindst 50". DVB-T2 og CI+ er også krav. Tror man simpelthen er nød til bare at tage nogle af de nemme beslutninger først, så får man da indkredset "byttet" lidt og gjort livet lidt lettere for sig selv :)
Af Lng
#161536
Jeg kan lige skyde ind and jeg skal hente mit GT30Y i morgen og jeg glæder mig. Min beslutning er taget. Jeg er ikke nervøs for buzzing/blæserstøj/retention eller burn-in.
Jeg er som tidligere nævnt bare en helt normal tv-bruger og hvis ovennævnte problemer virkelig er så udbredte som det nogen gange kan lyde som, burde Panasonics tv afdeling da været lukket ned for flere år siden.
Håber du også er ved at indsnævre valget lidt & held og lykke i jagten. :)
Af Skærmtrolden
#161539
Tak ska' du ha' :-)

Jeg er lidt spændt på hvad du synes - i en anden tråd lød det lidt som om du har fået en god pris på en pakke med flere andre ting i, end "bare" GT30 8)

Jo, jeg nærmer mig også en beslutning - det bliver temmelig sikkert en Pana plasma et-eller-andet. Vi har lagt os fast på mindst 50 tommer. Det som udestår, er 3D eller ej - så noget fedt 3D/4D i Universal Studios i Florida i sidste uge, så selvom jeg oprindelig var ligeglad med 3D, er jeg da lidt fristet lige nu. Men, men, men, alene størrelsen i en biograf gør jo en stor forskel. Og i Uni Studios viser de helt sikkert noget af det bedste, de kan præsterer. Og så er der jo lige det med at udvalget af film er temmelig begrænset pt.

En overgang overvejede jeg at vælge en basic Pana Plasma, med henblik på at skifte, når OLED kommer til rimelige priser. Til den tid er 3D sikkert også kraftigt forbedret. Men omvendt kender jeg mig selv godt nok til at vide at hvis jeg har noget elektronik, som gør det godt - så skifter jeg altså bare ikke lige ud. Der skal en solid forbedring til, før jeg er villig til at opgraderer.

So - jeg skal ha' checket lidt op på de forskellige Pana klasser - hvor får jeg/vi mest for pengene, og hvor meget er vi villige til at ofre? Og så skal det lige ses i forhold til de nye modeller? Er der væsentlige forbedringer, eller er det bedre at gå efter en "gammel" som formentlig kan fås til en bedre pris, nu hvor de nye kommer?

Jeg har indtryk af at du ikke finder, at de nye modeller har noget væsentligt at byde på?

Under alle omstændigheder, held og lykke med det og tillykke med at du nu er igennem beslutningsprocessen - den kan til tider være temmelig frustrerende :-)


Mange hilsner
Thomas

PS: Når vi køber - bliver det via internettet, så der er fuld returret - ifald blæserne viser sig at være et problem ;)
Af Lng
#161550
Jeg synes da bestemt at de nye modeller har noget at byde på. Og som det ser ud til er mange af dette års topteknologier implementeret i flere af de nye modeller. Men som jeg også kom frem til, har de jo kun noget nyt i et enkelt år.

Jeg tror vi tænker ret ens mht. valgprocessen (og frustrationen omkring den) og det er rart at være forbi den. Det er også vigtigt at huske på, når nu ens valgproces har været så lang, at man under alle omstændigheder nok ikke ender med et dårligt tv.

Desuden tror jeg der er stor forskel på kendere og sådan en som mig. Jeg kommer til at gå fra et 5 år gammelt Sony, der godt nok kostede 9000, til en 2011 model af Panasonic. Under alle omstændigheder et kvantespring i billede og design. Det kan kun blive godt. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg hellere vil ha' noget der har været oppe i topmodellerne og er blevet sat ned, end en mellemmodel af ny årgang.

Jeg beholder også mit elektronik i lang tid, fordi jeg altid sikrer mig at jeg er tilfreds med købet. Så er det også lettere ikke at blive fristet hurtigt igen. ;)

Jeg har fået en god handel (synes jeg selv, selvom der altid vil være nogen der er uenige) Jeg køber et 42"GT30Y + SC-BFT800 soundbar, vægophæng og kabler af høj kvalitet til en god pris. Det giver 1) et minimum af kabler. 2) Afspiller og anlæg + iPod dock i samme bar. 3) meget diskret fremtoning idet jeg ikke skal ha' fire højttalere hængende omkring i stuen.

42" var det fruen ville gå med til størrelse. Men som hun siger kan man jo altid gøre tv stuen mindre. Det er jeg enig i. :)

Jeg har også brugt lidt tid på at sidde og se 3D på en 65" VT30 hos Panasonic manden. Alt fra film til sport. Det er nu kun på film at jeg kan se en smule potentiale. Men det er nu, som du selv nævner, bare bedre i en biograf. Det er frustrerende at kunne se rammen på tv'et. :)

Jeg skal nok give lyd engang i næste uge når jeg har fået leget lidt med sagerne. Håber at du gør det samme når tiden kommer. :D

Venlig Hilsen.

Lauge