Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#94997
Det kan det sikkert. Jeg husker ikke hvor man plejer at lægge frekvensen, men Apple har tidligere haft problemer fordi deres piezo-resonator i inverteren var tunet forkert, så den lå omkring de 9-10 kHz. Jeg har ikke formlen for disse resonatorer i hovedet, og husker heller ikke hvor højt op i spænding man skal på CCFL-røret, så det ville blive lidt af et skud hvis jeg skulle give et bud på frekvensen.

Edit: Nu slog jeg det lige op, og frekvensen ligger helt oppe over 70 kHz, så hunde er nok stået af for længe siden. Med tilfældet for Apple, så har det nok været andet end resonansen, der har givet anledning til lydgener, da man næppe vælger en resonator, der er SÅ meget forskellig fra normen.
Af donoester
#95003
Det skal godt nok være en dårlig inverter, hvis den laver resonans.
Uforståeligt nok drives de fleste LED-belysninger på laptops med ca. 200 Hz (PWM). Kender ihvertfald ikke til nogen der ikke gør.

Den interne maks-opløsning på 2048x1536 kan du være rimeligt ligeglad med, når LCD-panelet der er i, kun understøtter 1366x768.

Hvis det var mig ville jeg "skrotte" begge modeller fuldstændigt. Hvis en gennemsnitlig anmeldelse som den her bemærker at kontrasten ikke er god, så er den ikke god - http://www.articlear.com/Art/129176/597 ... eview.html

Kontrasten og synsvinklerne for Samsung'en er heller ikke særlig imponerende: http://www.notebookcheck.net/Review-Sam ... 541.0.html

Begge skærme ville være en katastrofe til billedbehandling. De er sikkert helt udmærkede til spil, hvis du kan nøjes med den lave kontrast. Jeg tror egentlig der tre muligheder.

1) Drop planerne om en god skærm i den bærbare og køb en god ekstern skærm.

2) Vent med at købe en laptop, indtil OLED har vundet frem.

3) Køb en bærbar med en IPS skærm. P.t. er der kun Hydis der laver IPS (AFFS) paneler til bærbare computere, men de leverer kun i mindre størrelser, op til 1280x800 i 12.1" og 13.3". Førhen fandtes 15" (4:3) i 1400x1050 og 1600x1200. Før i tiden fandtes også fabrikanten Idtech. Lige nu er det en fra sidstnævnte jeg bruger, og er meget glad for denne - på trods af den er 5-6 år gammel.
Responstiden er et problem, og derfor tror jeg heller ikke du vil være helt tilfreds - ca. 30 ms for AFFS og 60 ms for Idtechs IPS.

Så jeg er tilbøjelig til at sige - glem det og køb en rigtig god ekstern skærm, medmindre slør gør noget.
Måske kunne et kompromis være Dell Studio 16 med RGB-LED belysning, hvis den stadig kan fås - eller måske Lenovo Thinkpad W510 med Wide-gamut 15.6" 1920x1080 skærm. De har begge to fået rosende anmeldelser rundt omkring :)
Af Snurrerundtlyd
#95022
Jeg ville ikke bekymre mig om betragtningsvinkler på en laptop-skærm. Jeg sidder altid midt for skærmen og skærmen kan vippes op og ned så man altid sidder direkte foran den både vandret og lodret.
Det er kun hvis man sidder mere end en og kigger på skærmen at betragtningsvinkler kommer til at betyde noget.

Men hvis jeg skulle lave noget professionelt billedbehnadling/fimlredigering så ville jeg nok bruge en stor ekstern skærm med et ordentligt panel og kalibreret.

LED kontra CCFL vil nok ikke være en af de afgørende faktorer når jeg skulle vælge laptop. Men i mit tilfælde kunne skærmen vælges enten med LED eller CCFL, så jeg valgte LED. Det var vist godt nok en anelse dyrere, men ikke meget. Til gengæld har CCFL modellen et 2 megapixel webcam, mens LED versionen kun et 0,3 megapixel webcam. Det skyldes at LED skæremn ikke har plads til 2 megapixel kameraet inde i låget fordi det er tyndere end på CCFL modellen.
Senest rettet af Snurrerundtlyd 25 mar 2010, 18:28, rettet i alt 1 gang.
Af Ravnholdt
#95024
Hej

Jeg ejer i øjeblikket en Sony Vaio computer - serie nw, som jeg er rigtigt godt tilfreds med. Virker gennemtænkt, og den er meget stabil.

Jeg har tidligere haft en Dell Studio XPS 16, hvilken jeg ikke var tilfreds med. Indrømmet jeg synes, særligt lysmæssigt, at skærmen var bedre end, hvad min nuværende Sony bærbar kan tilbyde, men stabilitet, varmeudvikling, fejlhæftet 3G indbygget modem ødelagde oplevelsen. Dell support kunne til tider også være mangelfuld. Nej, den var mangelfuld. De kunne ikke løse problemerne med min computer, i hvert fald ikke over telefonen.

Jeg håber, at ovenstående kan hjælpe dig lidt. Vær dog opmærksom på, at mine oplevelser muligvis påvirkes af, at min tidligere Dell kørte med Windows Vista Home Premium, mens min nuværende kører med Windows 7 Home Premium 64-bit.

P.S. Jeg vil lige oplyse, at jeg er i færd med at købe en ekstern monitor, som supplement til Vaioens skærm.

Med venlig hilsen
#95026
Ravnholdt skrev:Jeg har tidligere haft en Dell Studio XPS 16, hvilken jeg ikke var tilfreds med. Indrømmet jeg synes, særligt lysmæssigt, at skærmen var bedre end, hvad min nuværende Sony bærbar kan tilbyde, men stabilitet, varmeudvikling, fejlhæftet 3G indbygget modem ødelagde oplevelsen.
Det skal nænves at Dell anvender forskellige panel-producenter til nøjagtig samme model af bærbar. Det samme gælder højst sandsynligt for mange andre store laptop producenter. Mange elektronikproducenter kræver 2-3 forskellige underleverandører af komponenter for at sikre stabil leverance, også hvis en producent skulle være bagefter eller gå i stå, og så kan de handle der hvor det er billigst og spille leverandørerne ud imod hinanden.
Det gælder iøvrigt også for mange af Samsungs LCD-TV modeller, sikkert mest de billigere modeller. På samme Samsung LCD-TV kan man enten få en med Samsungs eget panel, eller med et panel af andet fabrikat. Derfor kan der være meget forskel på billedkvaliteten på samme laptop eller samme Samsung LCD-TV. Der har været en del klager over dette med Samsung kunder/butikker fordi billedekvaliteten er svingende alt efter hvilket panel-fabrikat der sidder i den model man får.
Så en test af skærmen er ikke meget værd hvis man ikke selv ved om man får en med samme paneltype som det testede eksemplar. Og der er ingen mulighed for på forhånd at vide hvilket panel man får, så det er rent lotteri.


Hvis man går på http://forum.notebookreview.com, http://notebookforums.com osv. så kan man læse om hvilke forskellige paneler der bliver anvendt i nøjagtig samme model laptop.
Af donoester
#95059
Snurrerundtlyd skrev:Jeg ville ikke bekymre mig om betragtningsvinkler på en laptop-skærm. Jeg sidder altid midt for skærmen og skærmen kan vippes op og ned så man altid sidder direkte foran den både vandret og lodret.
Det er kun hvis man sidder mere end en og kigger på skærmen at betragtningsvinkler kommer til at betyde noget.
Det sidste er jeg ikke enig med dig i - eller også har du en god skærm og har (heldigvis) ikke oplevet hvor galt "standarden" er. Selfølgelig er mange af de billeder på notebookcheck urealistiske betragningsvinkler, men det er ikke det det handler om.

Alle sidder tættere på en laptopskærm end fx. et TV. Selvfølgelig er alt subjektivt og hvorvidt man burde bekymre sig om det, men hvorfor skulle man sidde og finde sig i at man er nødt til at justere sig frem til en fornuftig betragtningsvinkel, som sikkert ikke findes. Det er da irriterende ikke at kunne se mørke nuancer overalt på skærmen samtidigt uanset hvor meget i midten man sidder og glor.

Af en eller anden grund vil mange sikkert brokke sig hvis billedkvaliteten var lige så elendig på et fladskærms-tv, set med en afstand på 3 meter altså. :p

Det er rigtigt at fabrikanter bruger mellem 2-3 fabrikanter af skærme for altid at kunne have mange på lager - men producenterne producerer altid til en given kravspecifikation, så de endelige produkter minder om hinanden til forveksling på målbare områder. For eksempel står der i manualer til alle HPs laptops - som minimum - hvad lysstyrken er og hvad det minimale kontrastniveau må være.

Hehe.. ja Samsung har en grim historie hvad det angår. De er helt lige glade, bare det kan sælge. Syncmaster 172X, 226BW, anyone? :D
Af Pusling
#95079
I er godt nok kloge.... :)

Pyha, men jeg har nu taget mig en bestemmelse - det bliver Sony computeren og så køber jeg en ekstern skærm til sommer.
Så må jeg lige spørge til råds igen! ;)
Af Snurrerundtlyd
#95268
donoester skrev:Det er rigtigt at fabrikanter bruger mellem 2-3 fabrikanter af skærme for altid at kunne have mange på lager - men producenterne producerer altid til en given kravspecifikation, så de endelige produkter minder om hinanden til forveksling på målbare områder. For eksempel står der i manualer til alle HPs laptops - som minimum - hvad lysstyrken er og hvad det minimale kontrastniveau må være.
Selvfølgelig stiller de minimumskrav til leverandørerne, men det betyder jo ikke at panelerne er ens hverken målbart eller med det blotte øje. Nogle paneler vil jo være bedre end de minimumskrav de stiller, mens andre måske kun lige overholder dem.
Derfor kan man heller ikke altid regne med tests. Testen er måske baseret på et bedre eller dårligere panel end det man selv får. Derfor kan man købe en skærm på falske forudsætninger uanset om man vælger skærm baseret på en test eller på den demo skærm man ser i butikken, da det kan være et helt andet panel end det man selv ender med.

Der er en del Samsung kunder der har været utilfredse med kvaliteten af deres TV. Hvad enten de valgt TVet baseret på en positiv test eller demo TVet de så i butikken, så kan de riskiere at det panel overstiger minimumskravene stillet af Samsung en del. Men så har de været uheldige at ende med samme model TV, men med et andet panel der kun lige overholder minimumskrav.
Man køber derfor katten i sækken, selv om panelet overholder de stillede minimumskrav.

Kvalitet handler ikke om gode kontra dårlige produkter, men om at kunne producere i samme gode eller dårlige kvalitet konstant. Man kan sagtens snakke om kvalitet i et dårligt produkt, bare det er lige dårligt hver gang.