Debat af streamingtjenester, priser, indhold og kvalitet. F.eks. Netflix, HBO, TV2 Play, Viaplay, iTunes m.fl.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#314145
I forlængelse af tråden om video/lydkvalitet på streamingtjenester har jeg længe haft et ønske om at kortlægge om tjenesterne serverer indhold i korrekt billedfrekvens, altså f.eks. 24fps for film & mange tv-serier.

Vigtige faktorer i denne forbindelse er også om app'en kan skifte billedfrekvens (i stedet for at låse den) samt om app'en kan skifte dynamikområde (mellem HDR/SDR).

Til opgaven kan konsollen på Apple TV (kræver Xcode) bruges: https://www.redmondpie.com/check-apple- ... s-how/amp/

Her er de foreløbige resultater, med input fra bl.a. bruger Brixen. Meld meget gerne ind, hvis I har adgang til at måle på de tjenester, som ikke er udfyldt i tabellen. Eller helt andre tjenester.

Tabelforklaring:
- Korrekt 24fps indhold: Har tjenesten lagret film & tv-serier korrekt i 24fps eller er indholdet blevet konverteret til 25/50 før det er lagt op.
- Skift af billedfrekvens: Kan app'en skifte til f.eks. 24fps, når indholdet ligger i 24fps. Kræver at enheden (her Apple TV) har auto match-funktion.
- Skift af dynamikområde: Kan app'en skifte til SDR, når enheden er sat til HDR-output (eller Dolby Vision). Kræver at enheden (her Apple TV) har auto match-funktion.

Opdateret 28.5.2020: Blockbuster skifter korrekt billedfrekvens & dynamikområde. Men konverterer 24fps til 25fps.
Opdateret 28.5.2020: Viaplay skifter korrekt billedfrekvens & dynamikområde. Men konverterer 24fps film til 25fps.
Opdateret 14.5.2020: HBO og CMore skifter korrekt billedfrekvens & dynamikområde. TV2 Play skifter korrekt dynamik og i visse tilfælde billedfrekvens. Tabellen er opdateret
Opdateret 13.5.2020 kl. 8.18: Amazon skifter korrekt dynamikområde. Tabellen er opdateret.
Vedhæftede filer
Screenshot 2020-05-28.png
Screenshot 2020-05-28.png (205.51 KiB) Vist 1025 gange
#314146
Noget dokumentation.

Brixens målinger af HBO og Cmore: viewtopic.php?p=314104#p314104 samt Amazon: viewtopic.php?p=314085#p314085

Nedenfor mine målinger af flere tjenester (se billedbeskrivelse):
Vedhæftede filer
YouSee: 'Angel has Fallen' burde være i 24fps
YouSee: 'Angel has Fallen' burde være i 24fps
YouSee_angelhasfallen.png (1.36 MiB) Vist 1938 gange
TV2Play: 'Expendables 2' burde være i 24fps
TV2Play: 'Expendables 2' burde være i 24fps
TV2Play_expendables2.png (1.63 MiB) Vist 1938 gange
Disney+: 'Rise of Sky...' er korrekt 24fps
Disney+: 'Rise of Sky...' er korrekt 24fps
DisneyPlus_RiseofSkywalker.png (117.1 KiB) Vist 1938 gange
#314147
Hvad betyder konvertering af 24fps til 25/50 i praksis?

Filmen er speedet op (lidt over 4%) og fremstår dermed spøjst - ligesom på alle tv-kanaler. Hvis tjenester ikke har normaliseret lyden, så vil det trænede øre høre snert af musestemmer. Det er ikke det samme som 'soap opera' effekten (der kommer af motion interpolation, altså udregning/tilføjelse af mellemliggende billeder), men dog en lignende diskussion: Studier burde ikke tillade, at distributører (eller andre aktører i kæden) ændrer på deres produkt.

Martin Graversen demonstrerer det vha. to optagelser af tv-serien 'Lost' i denne video: https://www.youtube.com/watch?v=y7zXWapst4s

Dette værktøj giver de tekniske data på konvertering mellem forskellige billedfrekvenser: https://toolstud.io/video/framerate.php ... tputfps=25
#314164
TV2 Play er begyndt at streame i 50fps: https://www.flatpanels.dk/nyhed.php?sub ... 1579594087
24fps indhold konverteres dog.

Det gør næsten alle aktører med en fortid i broadcast/kanaler, fordi en given kanal jo kun kan være i ét format. Så indhold må nødvendigvis konverteres til laveste fællesnævner. Sådan behøver det imidlertid ikke at være på streaming, hvor der er fuld fleksibilitet til at servere indholdet i korrekt format.
#314181
Vidste du ikke at alle de danske streaming-tjenester, og HBO Nordic, kørte alt i 25 billeder i sekundet? Dét, og i bedste fald slatten videokvalitet, er årsagen til at jeg aldrig har brugt nogle af dem...

Flammen & Citronen skal i øvrigt vises ved 25 billeder i sekundet. Den er optaget med normal hastighed, men post-produceret til 25Hz. Det er selvfølgelig en undtagelse :)
#314184
Jeg synes det er vigtigt at dokumentere de konkrete forhold, så man har et grundlag for debatten.

Jeg kan se, at 'Den Skyldige' også er konverteret til 25 i post-produktion. Det er da skørt. Hvorfor vælger man at bruge 24 gennem optagekæden for så at konvertere til 25?

EDIT: Alle de andre film i DRTVs katalog streames dog også i 25fps. Hvilken af disse er bekræftet optaget og produceret i 24fps? Jeg har kun set Cirkeline og Bamse.
Vedhæftede filer
Screen Shot 2020-05-13 at 15.01.46.png
Screen Shot 2020-05-13 at 15.01.46.png (1.25 MiB) Vist 1597 gange
Screen Shot 2020-05-13 at 15.01.40.png
Screen Shot 2020-05-13 at 15.01.40.png (1.73 MiB) Vist 1597 gange
Screen Shot 2020-05-13 at 15.01.33.png
Screen Shot 2020-05-13 at 15.01.33.png (1.85 MiB) Vist 1597 gange
#314188
Rasmus Larsen skrev: 13. maj 2020, 12:58 Jeg kan se, at 'Den Skyldige' også er konverteret til 25 i post-produktion. Det er da skørt. Hvorfor vælger man at bruge 24 gennem optagekæden for så at konvertere til 25?
Jeg ved ikke hvorfor man optager i 24 billeder og så konverterer til 25, men hvis f.eks. TV2 har skudt penge i projektet vil de gerne have at den kører rigtigt ved udsendelse hos dem. Lyden til Flammen & Citronen er altså også masteret til 25 billeder.

Rasmus Larsen skrev: 13. maj 2020, 12:58 EDIT: Alle de andre film i DRTVs katalog streames dog også i 25fps. Hvilken af disse er bekræftet optaget og produceret i 24fps?
Med danske (og fra andre PAL-lande, selvom det ofte er mindre udbredt) film er det et skud i tågen. Typisk er Blu-ray-udgivelsen i det korrekte format.
#314193
Dem du har på billederne der?

Generelt har Blu-ray.com den bedste database over Blu-ray-udgivelser, og den er godt med på noget så niche-agtigt som danske udgivelser. Det er meget sjældent at oplysningerne er fyldestgørende, men man kan bruge databasen til at tjekke om udgivelsen findes.

Jeg vil gerne tjekke, hvis det er. Jeg har 38 danske film på blå, hvis Melancholia tæller med :p
Senest rettet af Naiera 13. maj 2020, 14:02, rettet i alt 1 gang.
#314202
Naiera skrev: 13. maj 2020, 13:20 Med danske (og fra andre PAL-lande, selvom det ofte er mindre udbredt) film er det et skud i tågen. Typisk er Blu-ray-udgivelsen i det korrekte format.
Og nogle gange udgives film i både 24 fps og 25 fps. Det gælder f.eks. Flammen & Citronen på Bluray, der blev udgivet i 25 fps (1080i 50 Hz) i Norden og 24 fps (1080p) i resten af verden. 24 fps versionen må være lavet ved at sætte hastigheden ned, da soundtracket, som du rigtigt skriver, er optaget i 25 fps.