Radiomanden skrev: ↑01 jun 2026, 17:50
TVer med Edgelight er ikke noget der anbefales.
Hvis budgettet er begrænset, skal de nu ikke afskrives på forhånd, selvom der på et tidspunkt kom nogle artikler, hvor nogle accelerede tests sandsynliggjorde, at teknologien måske ikke var så holdbar som konkurrerende teknologier.
Dette forklares ved, at baglyset er placeret mere koncentreret, hvilket kan give varmeproblemer, der i nogle tilfælde endda havde smeltet noget af plastikken omkring.
Modeller med kantbelysning er normalt ikke blandt de dyreste, så mange entry-modeller benytter denne konstruktion.
Samsung har erklæret, at de ikke ser beviser på, at kantbelysning skulle være mere fejlbehæftet end deres øvrige modeller på markedet, hvilket bl.a. kan læses i en artikel her på siden:
https://www.flatpanels.dk/nyhed.php?sub ... 1731053689
Personligt har jeg set flere eksempler på TV med kantbelysning, der har fejret 10-års fødselsdag for flere år siden, men lysstyrken er selvfølgelig blevet hævet kraftigt de seneste år, hvor opløsningen ligeledes er blevet øget, og HDR er kommet til.