Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af ksl28
#373742
Hejsa,
Jeg skal have et nyt TV til at afløse mit LG OLED55B8PLA fra 2018. Det nuværende TV fungerer fint, men jeg vil gerne opgradere til 65" og have et nyere panel.


Mine krav:
Budget: 7-12.000 kr
Størrelse: 65"
Optisk udgang (har surroundsound, men planlægger at skifte til soundbar med subwoofer - formentlig Samsung)
Et smart TV OS der er hurtigt og responsivt
Primært brug: serier og film (ingen gaming)

Mine overvejelser:
Selvom jeg ikke gamer, vil jeg gerne have enten 120Hz eller 144Hz panel - er der noget praktisk forskel mellem de to til film/serier, eller er det ligegyldigt?

Er HDR10+ værd at prioritere, eller er standard HDR10/Dolby Vision tilstrækkeligt?

Bør jeg vente til efter CES messen i januar er overstået, så de nuværende modeller falder i pris? Eller skal jeg helt vente til Januar måned, hvor udsalgene starter, med at købe noget?

Kommer jeg til at savne OLED's perfekte sortniveauer og kontrast når jeg skifter til QLED, eller har QLED teknologien udviklet sig nok til at forskellen ikke er så stor længere - især til film/serier hvor der ofte er mørke scener?

Vi plejer at sidde foran TVet, og der virker OLED (ud fra hvad jeg kan læse) bedre end QLED - men er det et problem i fremtiden?

Jeg har selv kigget på Samsung TQ65Q8FAAUXXC (https://www.proshop.dk/Fladskaerms-TV/S ... XC/3351435), samt denne - https://www.elgiganten.dk/product/tv-ly ... ifications - men er åben for andre forslag.
Hvad er jeres anbefalinger til et TV i dette budget, og hvad skal jeg prioritere mest - paneltype, lysstyrke, processorkraft eller noget helt tredje?


Jeg købte mit sidste TV, ud fra nogle anbefalinger fra dette forum sidst - og har været sindsygt glad for det, så håber i vil hjælpe endnu engang :)
Brugeravatar
Af hans123
#373746
Der er januar udsalg på vej så vent og tjek priser

Går du væk fro OLED kommer du til at fortryde det.

Hz jagten er ligegyldig til TV brug
Af DavidWebb
#373749
Spring du bare på bedste tilbud fra LG. Og bliv ved OLED. Prøv om du ikke kan presse 77” ind:-)
Af PeterD
#373750
Du bliver skuffet hvis du går væk fra OLED og ærlig talt, så tror jeg ikke Samsung kan tilbyde noget meget bedre end LG.

Nej, LCD teknologien (QLED) har ikke udviklet sig nok til at konkurrere med OLED udover lysstyrke.

Der er en grund til at Samsung igen efter 9 år, i 2022, begyndte at lave OLED igen.

Det er dét kunderne VIL have og der må være flere fordele end ulemper.

"45 % af solgte "Premium tv's" i 2023 var et med OLED teknologi"

https://www.lg.com/us/lg-leads-global-o ... utive-year
Af Supergris
#373754
Det kan da sagtens tænkes, at Samsung kan tilbyde et fornuftigt alternativ til LG, det kommer vel helt an på, hvordan priserne er på købstidspunktet, hvilket der er det mest interessante bud.

Er det ikke lidt selvmodsigende, at komme med en påstand om, hvad kunderne VIL have, for derefter at komme med en dokumentation om at UNDER halvdelen af de solgte Premium TV var OLEDs?
Af PeterD
#373756
Folk har endnu ikke fået øjnene op for OLED's fortræffelighed

Ved ikke hvor udbredt OLED er i lande som Østeuropa, Indien, Pakistan, Sydamerika, Sydøstasien og Japan ?

Ja. Et god tilbud betyder selvfølgelig meget. Men med grundigt hånd/fodarbejde kommer man langt
Af Beckham
#373770
ksl28 skrev: 30 dec 2025, 14:31

Vi plejer at sidde foran TVet, og der virker OLED (ud fra hvad jeg kan læse) bedre end QLED - men er det et problem i fremtiden?
Hehe...tror de fleste sidder foran tvét når de ser tv :D

Anyway...hvis det er betragtninsvinkler du hentyder til, så er OLED klart bedst her.
Af ksl28
#373773
Godt nytår alle sammen - og ikke mindst TAK, for jeres svar indtil videre :)

Jeg er blevet bekræftet i, at det skal være et LG TV igen - og kan se at Power, har tilbud på denne:
https://www.power.dk/tv-og-lyd/tv/lg-65 ... p-4073889/

Jeg har selv læst lidt videre på det, og C modellen skulle være noget bedre end de B modeller, jeg havde kigget på - specielt når det kom til NITS, og hvis der er lys i rummet.

Har i noget negativt at sige om denne model?
Jeg har aldrig haft en sound bar koblet på mit TV - men forbinder de via det optiske kabel, eller er der noget, jeg skal være opmærksom på her?
Brugeravatar
Af Radiomanden
#373774
Skal der bruges en extern lydenhed enten Soundbar, Aktive højttalere eller andet, så tilslut via HDMI ARC især med Atmos kompatibelt lydudstyr, ellers fås der ikke Atmos.
Af ksl28
#373776
Radiomanden skrev: 01 jan 2026, 16:17 Skal der bruges en extern lydenhed enten Soundbar, Aktive højttalere eller andet, så tilslut via HDMI ARC især med Atmos kompatibelt lydudstyr, ellers fås der ikke Atmos.
Og bare så vi er enige - så kan det LG C5 model jeg har linket til, håndtere det?
Brugeravatar
Af Radiomanden
#373777
Alle TVer de seneste 15-17 år har ARC, og de seneste 6-8 år haft eARC som er nødvendig til HDMI 2.1 standarden. Det fremgår også tydeligt af specifikationer.

HDMI-version
HDMI ARC
HDMI eARC
HDMI-CEC
v 2.1
Af ksl28
#373778
Radiomanden skrev: 01 jan 2026, 18:15 Alle TVer de seneste 15-17 år har ARC, og de seneste 6-8 år haft eARC som er nødvendig til HDMI 2.1 standarden. Det fremgår også tydeligt af specifikationer.

HDMI-version
HDMI ARC
HDMI eARC
HDMI-CEC
v 2.1

Mange tak for dit svar :)
Af Supergris
#373781
Personligt ville jeg også overveje Philips OLED810, Samsung S90f og LG G5, hvor der følger et lækkert vægbeslag med, så det hænger helt ind til væggen.
Af ksl28
#373784
Supergris skrev: 01 jan 2026, 20:13 Personligt ville jeg også overveje Philips OLED810, Samsung S90f og LG G5, hvor der følger et lækkert vægbeslag med, så det hænger helt ind til væggen.
Tak for dit svar - jeg har kigget på Samsung nu, og samtidig videre på LG C5 modellen.
https://www.power.dk/samsung-65-s90f-ol ... ung%20S90f

https://www.power.dk/tv-og-lyd/tv/lg-65 ... p-4073889/


Noget der undrer mig er, at hverken Samsung eller LG har support for DTS - men "kun" Dolby Atmos.
Er det min viden som er outdated, eller er det standarden i dag, at DTS er væk?