Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#201828
Hej,

Var faktisk først ved at købe UE46F6515, men blev opmærksom på to tilsyneladende nyere modeller i samme stil: 6410 og 6415 - det tiltaler mig de er 2" større og har nyeste smart-tv funktion.

Er disse to modeller i øvrigt den samme? UE486415 forhandles kun hos elgiganten og 6410 hos andre forhandlere som jeg ser det.

Synes den ser super lækker ud; er der nogen der har testet den og har en holdning?

Yderligere kan 6410 fås for 6500 hos alternate.dk - 2500 billigere end 6415 hos elgiganten - nogen der har erfaring med at købe derfra?

På forhånd mange tak.

Mvh
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#201844
H6410 er ikke-nordisk model. Nordiske modeller slutter altid på "5".

H6415 er dermed helt identisk, blot sikret at den virker med nordiske tv-signaler.

F6515 er en 2013-model (H= 2014 - F=2013). Fint tv til prisen og Smart TV delen er i øvrigt stort set den samme.
#201847
Mange tak for svaret. Så kan det nok ikke betale sig, at købe 6410 for at spare lidt kroner. Giver nok også øget bøvl i forhold til returnering, hvis man skulle være uheldig.

det bare om man vil bruge ekstra på at købe 2014-design og 2 tommer ekstra, da specs. ellers ser identiske ud. Det er lige faldet til 8k fra 9k i dag, hvilket gør valget lidt sværre.

Iøvrigt lidt sært at kun Elgiganten sælger det i dk og det ikke kan findes på samsungs hjemmeside tænker jeg? Førstnævnte gør det selvfølgelig noget nemmere at holde øje med prisen.
#201877
deedee_d skrev:Iøvrigt lidt sært at kun Elgiganten sælger det i dk og det ikke kan findes på samsungs hjemmeside tænker jeg? Førstnævnte gør det selvfølgelig noget nemmere at holde øje med prisen.
Hvert år laves der specifikke "kædemodeller" til udvalgte forhandlere. De figurerer hverken på samsung.dk eller de oversigter vi får tilsendt over nye modeller. Det er et trick flere og flere producenter bruger af den simple grund, at man så ikke kan prissammenligne via f.eks. Pricerunner nede i butikken.
#201878
edinger skrev:Jeg forsøger mig igen...

Er H6415 identisk med H6400, som særligt HDTVtest, men også AVForums er temmelig begejstret for?

Eller er H6475 monstro den danske variant af H6400?
Begge to burde være samme billedpanel. H6475 har nok bare en designdetalje eller en funktion eller to ekstra, som kan retfærdiggøre det "højere" modelnummer..
#201937
Rasmus Larsen skrev: Hvert år laves der specifikke "kædemodeller" til udvalgte forhandlere. De figurerer hverken på samsung.dk eller de oversigter vi får tilsendt over nye modeller. Det er et trick flere og flere producenter bruger af den simple grund, at man så ikke kan prissammenligne via f.eks. Pricerunner nede i butikken.
Mange tak for svaret. Så er jeg på linje.
Det virker jo som det skal, man kan slet ikke vurdere om man får en god pris, men umiddelbart er 8k i den høje ende for de specs., men design falder dog i rigtig god jord efter min smag.
#202240
Jeg står og har købt H6415 i Elgiganten til 7.999,-
Har fundet H6410 på Pixmania til 6.218,-

På kassen jeg har modtaget tv'et i står "H6410 Class", men på den ene side har Elgiganten påklistret et klistermærke med varenavnet: "UE48H6415SU"

er det fjernsyn jeg har fået fra Elgiganten egentlig bare et H6410, som kassen skriver, eller ændre Elgiganten opsætningen på tv'et?
Og kan jeg dermed lige så godt købe H6410 og dermed spare tæt på 1.800,-?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#202392
"H6410 class" står der også på de danske. Det skyldes blot, at der ikke laves forskellig indpakning til hvert land. Det lille hvide klistermærke findes på alle danske modeller.
#202428
Jeg kigger også på H6 serien og er forvirret over de mange modeller. Er der kvalitetsforskel på 48" og 50" modellerne?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#202433
Tidligere købte Samsung 50" panelerne ude i byen, og de var af lidt lavere kvalitet end deres egne 46" (48" i dag) og 55". Om det stadig er tilfældet, er jeg faktisk ikke klar over.

Overordnet har billedkvaliteten i 6-seriene været den samme tidligere år, med undtagelse af de allerbilligste, som i år vil være eventuelle H61xx eller H62xx modeller.
#202437
kaja69 skrev:Jeg kigger også på H6 serien og er forvirret over de mange modeller. Er der kvalitetsforskel på 48" og 50" modellerne?
50"'erne er ofte AUO eller Chimei. Det er faktisk slet ikke dårligt, da det er de paneler der typisk ligger i Sony W7/8-serierne, panasonic AS650 og E6. Alle roste og alle VA-panel.typen ligesom man kender fra samsungs egne skærme.

AOU er dem der har de bedste batragtningsvinkler inden for VA. Chimei har bedst sortniveau.
Begge har typisk bedre sortniveau end samsungs egne paneler.

Samsungs er genrelt kendt for at have mindre slør og egne sig bedre til 3D end de to andre producenter. Hvis der sidder et AOU så vil 3D-opløsningen være halveret i forhold til samsungs egne paneler.

Faktisk har LG også brugt AOU i deres 50"-modeller. Lidt misvisende når resten af deres skærme bygger på IPS-teknologi.
#202473
Det lyder jo lovende! Tak for info.
#202477
En lille interessant historie her i relation til emnet.

Jeg købte for nylig et UE48H6415 i Elgiganten. Da jeg satte det til, viste det i opsætningen, at det var en model 6410. Jeg kiggede på emballagen, hvor der også stod 6410. Den label der var sat på fra Elgiganten stod der godt nok 6415 på, men sådan label viser jo kun, hvordan den figurerer i Elgigantens system.

Da jeg talte med deres kundeservice, var de meget forundrede, for jeg havde jo fået udleveret en model 6415 (det stod der jo i deres system...) og Elgiganten fører jo slet ikke 6410, fortalte de.
En af medarbejderne bad mig tjekke model og serienummer bag på fjernsynet (den label som er sat på fra fabrikken). Den viste, at det var en model 6415.

Nu er en eller anden chef i Elgiganten i dialog med en Samsung-konsulent omkring, hvad der er sket. Han kunne i øvrigt fortælle mig, at der står 6410 på alle 6415-emballagerne!

Det virker en smule suspekt og lige lovlig smart, at man i salgsmaterialet kalder det en 6415, hvis det i virkeligheden blot er en dyr udgave af 6410. Jeg har luret lidt på forskellen på de to inde på Pricerunner (Produktinformation) for de to skærme, og umiddelbart er der en DVB-T tuner i 6410, mens det er en DVB-T2 i 6415.

Hvad synes I om Elgigantens "trick"?
Og er det nødvendigt med en DVB-T2 tuner, for at kunne modtage danske signaler? Jeg har YouSee via kabel ogNetflix.

Konstruktive kommentarer bliver modtaget med kyshånd! :)