Test: Eizo Foris FG2421 (240 Hz)
De første indtryk - Strømforbrug - Forud for testen - Billedkvalitet - Responstid og spil - Betragtningsvinkler - Konklusion - Debat
Eizo Foris FG2421 er den første af sin slags. Eizo kalder det for en 240 Hz skærm på baggrund af en kombination af muligheden for 120 Hz input og 120 Hz ”black frame”-teknologi, der har til formål at reducere sløring ved hurtige bevægelser. Men det mest opsigtsvækkende faktum er, at FG2421 rent faktisk burger et VA-baseret LCD-panel i stedet for de inferiøre TN-paneler, som anvendes i alle 120 Hz skærme i dag. Kombinationen af ekstremt hurtig responstid og et VA-panel, der lover fremragende sortniveau og kontrast er præcis hvad vi har ventet på i en del år, så vi er begejstrede for at se, at det endelig sker med den nye 23,5-tommer Eizo FG2421.
Men kan Eizo FG2421 levere? Den har en højere pris end de fleste spilskærm, men er den også bedre? Hvad bringer VA-panelet egentlig til bordet hvad angår spiloplevelsen? FlatpanelsDK har til hensigt at besvare alle disse spørgsmål i vores dybdegående test.Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online
Size: 23.5" Wide Opløsning: 1920x1080 Responstid: <1 ms (g2g) Kontrastforhold: 5000:1 Lysstyrke: 400 cd/m2 Farveunderstøttelse: 16.7 millioner farver Signal processing: 8 bit for hver farve Betragtningsvinkler (H/V): 176/176 Dot pitch: 0.276 Paneltype: 120 Hz (240Hz) VA-panel Vægmontering: Mål (HxBxD): 39.1cm x 56.4cm x 2.0cm (uden fod) Vægt 6.2 kg Højttalere: Ergonomi Tilt Dreje Højde Pivot Indgange VGA DVI DisplayPort Lyd (type) (3.5 mm stereo + hovedtelefonstik)
HDMI Andet De første indtryk
Eizo FG2421 er en rimelig anonym skærm forfra med sit matsorte design, hvor rammen dog er en smule tyndere end på tidligere Eizo-skærme. Det lille Eizo-logo i nederste venstre hjørne er trykt ind i rammen og der er nogle knapper til at navigere i menuerne i bunden af rammen midtfor. Strømindikatordioden kan slukkes, hvilket helt sikkert er positivt. Endelig findes der en lille lyssensor ved siden af knapperne, der til forveksling ligner en kamerablitz.
Skærmen er en smule mere spektakulær, hvis du vender den rundt. Der er en orange sektion, som faktisk er et bærehåndtag, der gør det nemt at flytte skærmen fra et event til det næste. I bunden er der også en kabelholder. Skærmen er relativt let og vejer kun omkring 6 kilogram, men den føles stadig solidt bygget.
Foden er diskret, men gør alligevel muligt at justere skærmen 6 centimeter i højden, 344 grader i rotation og 25 grader i bagud vippeposition. Alle stikindgange og udgange er placeret på bagsiden nederst. Se specifikationstabellen ovenfor for mere information om mulighederne. Bemærk også, at du skal bruge DVI eller DisplayPort-stikkene, hvis du vil køre skærmen i 1920x1080@120Hz. HDMI er ikke hurtig nok, men tillader dog, at du tilslutter skærmen til en spilkonsol.Strømforbrug
Sammenlign strømforbruget på tværs af fladskærme vha. vores nye interaktive applet her: Sammenlign strømforbrug på fladskærme |
![]() | ![]() | |
Standby | 0.0 W | 0.0 W |
PC | 36.2 W | 25.3 W |
Efter kalibrering målte vi strømforbruget til 25,3 W, hvilket er lidt højere end på den typiske 24-tommer skærm. Bemærk også, at Turbo 240 kræver lidt mere juice at trække. Derudover så er tallene dog fornuftige og mere eller mindre som forventer fra en PC-skærm med kant-LED. Standby-forbruget er 0,0 W.
Forud for testen
Bemærk at skærmen gennem testen, testes der med DVI tilslutning. Grafikkortet er et Geforce GTX260.Skærmen vil blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer. Herefter testes den i praksis i alt lige fra tekstbehandling til hurtige spil.
Billedkvalitet på Eizo FG2421
FG2421 har flere forskellige farveprofiler, herunder 3 ”User” profiler, FPS1, FPS2, RTS og Web. Gennem det medfølgende ScreenManager Pro program kan du downloade endnu flere, herunder farveprofiler skabt af kendte Counter-Strike-spillere mm. Men intet slår præcise farver, så lad os se hvordan FG2421 klarer sig i standardindstillingen (FPS1 profilen og EcoView fra).For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen: Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde). |
Målingen af standardindstillingerne er ikke så overraskende. FG2421 har lidt mere overmættede farver end den typiske Eizo-skærm, men da dette er en gamerskærm, så havde vi ikke forventet andet. Gamma siger 2,2 på grafen, men det er en gennemsnitsværdi. Gamma stiger faktisk fra omkring 1,85 i de mørke toner til 2,35 i de lyse toner, hvilket er et velkendt trick fra skærmproducenter for at få farver til at poppe lidt mere. Det er ikke ønskeligt, medmindre du har et dårligt optimeret spil. Farvetemperaturen er lidt for lav. Vi sigter efter 6500 Kelvin.
Bemærk også, at lysstyrken er målt til 217 cd/m2. Som du kan se i Eizos egne specifikationer (øverst) så hævder de at kunne levere 400 cd/m2, men de 217 cd/m2 som vi har målt er faktisk målt, når brightness-indstillingen står på 100 % i menuen. Det er tilfældet fordi Turbo 240 er aktivere. Mere om det senere.
Vi tog også en måling af skærmen i Web-profilen, som er optimeret til allround, ikke-gaming-relateret brug, såsom internetsurfing, tekst, redigering osv.
Web-profilen er en smule bedre. Farverne er stadig en smule overmættede, men gamma er mere stabil på 2,2, med kun 0,06 variationer på tværs af skalaen. Lysstyrken er betydeligt højere nu, fordi Turbo 240 er deaktiveret i Web-profilen (det kan ikke aktiveres i denne profil).
Ingen af de to farveprofiler er dog perfekte, så vi forsøgte at kalibrere FG2421 ved at skifte til User1-profilen. Vi valgte denne profil, fordi Turbo 240 kan både aktiveres og deaktiveres, i modsætning til FPS og Web profilerne, hvor har Turbo 240 funktionen enten er aktiveret eller deaktiveret, uden mulighed for at ændre det. User1 profilen er lige så god til gaming, så fortvivl ikke. Her er vores resultat.
Det kalibrerede resultat rigtig fint. Gamma er stabil ved 2,2 og farveafvigelserne er meget lave. Vi har formået at få farvetemperaturen tæt på målet, efter at der var for meget grøn og rød farve i de tidligere FPS ogWeb profiler. Hvad angår lysstyrke, så har vi sigtet mod kontorbrug, så du bør nok hæve lysstyrken i forbindelse med gaming. Se vores forklaring under tabellen.
Vores kalibrerede indstillinger er som følger.
After calibration | User mode: | User1 |
Brightness: | 52 |
Black level: | 50 |
Contrast: | 50 |
Temperature: | Fra |
Gamma: | 2.2 |
Contrast Enhancer: | Fra |
Turbo 240: | See nedenfor |
Screen size: | Full screen |
Auto EcoView: | Fra |
RGB (gain): | Custom |
• R: | 100 |
• G: | 88 |
• B: | 89 |
Bemærk, at vi har kalibreret FG2421 efter samme målværdier som alle andre skærme. Disse indstillinger er optimeret til et rum med lidt afdæmpet lys (ikke mørkt). Til gaming vil du dog sandsynligvis foretrække en højere lysstyrke-indstilling, så skru op for ”brightness” i menuen. Vi foreslår, at du opretter to profiler:
Lad os gå videre og undersøge billedkvaliteten under praktiske forhold. Tila t starte med skulle vi måske påpege, at Eizo FG2421 har en opløsning på 1920x1080 pixels i 16:9-formatet, hvilket faktisk ikke er særlig meget efter nutidens standarder. I en del af testen stod den ved siden af en 24” Dell skærm i 16:10-format og FG2421 ser ganske petite ud i den sammenligning. 16:9-formatet er generelt ikke at foretrække til arbejde og allround-brug, men det er naturligvis optimalt til gaming. 1920x1080-opløsning giver dig mulighed for at køre de flere spil på PC ed 120 Hz, samtidig med, at det betyder, at du kan tilslutte en spilkonsol, sågar PlayStation 4 og Xbox One, og køre spil i deres naturlige 1080p-opløsning. Og da FG2421 er en gamerskærm, så er det naturligvis hele pointen.
Et andet vigtigt punkt er, at Eizo FG2421 faktisk er flimmerfri, selvom det ikke er fokusområdet i Eizos markedsføring. Vi anmeldte for nylig en af de første flimmerfri skærme, også fra Eizo, så læs eventuelt vores test af EV2436W her samt vores baggrundsartikel om, hvorfor moderne LED-modeller flimrer i en sådan grad, at det kan forårsage hovedpine og trætte øjne. I denne sammenhæng vil vi blot understrege, at FG2421 virker på samme måde, når Turbo 240 funktionen er slået fra, så vi vil ikke gå hele smøren igennem igen. Læs EV2436W-testen, hvis du er nysgerrig.
Vi undersøgte også farvegengivelsen i praksis via vores forskellige farvegradientstests. Eizo FG2421 er naturligvis ikke en skærm henvendt til professionelle fotografer og grafikere, men på grund af VA-panel har den faktisk potentiale til at blive en af de få spilskærme, som også kan opfylde amatørfotografer og grafikeres behov (ligesom visse af Eizos 60 Hz IPS-gamerskærm). Og farvegengivelsen er da også rigtig fin efter kalibrering. Vi så ingen tendens til problemer og skærmen formår at gengive de mørkeste farver med ganske god nøjagtighed. Hovedpointen her er, at farvegengivelsen på FG2421 er en synlig forbedring i forhold til de TN-baserede gamerskærm, hvilket ikke kun betyder, at FG2421 faktisk godt kan bruges til let grafisk og fotografisk redigering, men at spiloplevelsen også forbedres. Vi kan virkelig lide hvad vi ser, taget i betragtning af vi kigger på en gamerskærm.
Med den medfølgende software - Screen Manager Pro – kan du foretage justeringer af skærmen, tilslutte genvejsknapper til de forskellige profiler på tastaturets knapper og hente skræddersyede farveprofiler fra gaming.eizo.com eller eksportere dine egne – hvis det da var noget. Men sandheden er dog, at hvis du følger vores kalibreringsindstillinger, så behøver du ikke gamma-reguleringen farveprofiler udviklet af gamere. Det modarbejder formålet med korrekt farvegengivelse.
Folk klager ind imellem over den såkaldte "dirty screen effekt " på PC-skærme, oftest når de bruger IPS-baserede skærme. Den krystalagtige overflade er blevet mindre generende gennem årene, men som påpeget flere gange her i testen, så er FG2421 faktisk baseret på et VA-panel. Disse typer af skærme har ikke samme ”beskidte” overflade. Overfladen er ikke helt ren da skærmen stadig har en anti-refleksiv overflade ligesom alle andre LCD-skærme, men sammenlignet med de IPS-baserede Dell-skærme vi har stående i testrummet, så har FG2421 en betydeligt mindre kornet overflade, hvilket er særligt synligt på hvide baggrunde. Det er relevant, når man eksempelvis redigerer tekst eller blot surfer på internettet (som stadig hovedsagligt er hvidt).
Nedenfor har vi målt sortniveauet og lysstyrke.
![]() | ![]() | |
Sortniveau | 0.07 cd/m2 | 0.03 cd/m2 |
Lysstyrke | 293 cd/m2 | 129 cd/m2 |
Kontrastforhold | 4186:1 | 4300:1 |
Kontrastforhold +/- 100
Sortdybden er en af de parametre, som vi så frem til at undersøge, idet FG2421 har et VA-panel, der er kendt for at kunne gengive meget dybe sortniveauer i forhold til TN og specielt IPS-paneler, som har meget svag gengivelse af sort. Det kom derfor heller ikke som nogen stor overraskelse for os, at vi målte sortniveauet til 0,03 cd/m2, men vi er stadig begejstrede for resultatet. Til sammenligning så ligger de bedste IPS-paneler og 120 Hz TN-paneler og roder rundt omkring 0,12 til 0,20 cd/m2.
Det lyder måske som en marginal forskel, men i praksis er den ret betydelig. Især når man arbejder i et rum med afdæmpet lys eller ser film og spiller spil med mørke scener. Den meget imponerende sortdybde tilføjer dimension og livagtighed i billeder. Det forbedrer billedkvaliteten synligt og vi tror mange gamere vil sætte pris på dette i visse typer af spil, såsom f.eks. rollespil eller Starcraft. FG2421 er bestemt ikke første skærm som når disse niveauer af sort, langt fra, men det er den første som kombinerer det med 120 Hz til gaming. Det er i sandhed en lille revolution indenfor gamerskærme.
En lille note her: målingerne ovenfor er lavet med Turbo 240 funktionen slået fra. Som tidligere nævnt, så reducerer Turbo 240 funktionen den overordnede lysstyrke, men den opretholder stadig samme imponerende kontrast, ifølge vores målinger. I FPS1-profilen målte vi lysstyrken til 217 cd/m2 (100 % lysstyrke i menuindstillingen) og sortdybden var da 0,05 cd/m2 = = 4340:1 kontrastforhold.
Shadow detail er også rigtig fin. VA-paneler er dog en smule spøjse i dette henseende. Hvis du kigger direkte på et VA-panel fra en 0-graders vinkel, så vil du faktisk bemærke, at shadow detail har en tendens til at falde en smule. VA-paneler kan godt gengive alle de små skridt i de mørke gråtoner, men ikke fra en spot-on 0-graders vinkel. Flyt hovedet blot få grader op, eller ned, og du vil se lidt flere detaljer i de mørke områder. Dette skyldes den måde, hvorpå de flydende krystaller er orienteret inde i de små pixels. Taget i betragtning af, at det anbefales at sidde lidt højere end en skærm af ergonomiske årsager (kigger du ligeud på din skærms midte, så gør du det forkert, og belaster nakken), ser vi det dog ikke som et stort problem, men det er værd at være opmærksom på. Fra en 0-graders vinkel kunne vi ikke skelne de 2-3 mørke gråtoner fra sort, men fra vores normale siddeposition var kun den tætteste gråtone på sort svært at skelne. Et rigtig fint resultat.
Endelig undersøgte vi fordelingen af lys på skærmen for at tjekke for eventuelle clouding og backlight bleeding problemer, som det ofte kaldes.
Som du kan se, så har vores eksemplar af FG2421 en lille smule clouding i alle fire hjørner. Det er ikke et super resultat, men heller ikke et stort problem. Vi bemærkede det aldrig i praksis, hverken ved spil eller film og det ødelægger på ingen måde oplevelsen af det gode sortniveau.
Respontid og spil
Før vi begynder at tale om vores oplevelse med spil, så vil vi gerne introducere 240 Hz-konceptet. Som forklaret i indledningen, så kan skærmen ikke acceptere indgangssignaler over 120 Hz (billeder per sekund) af flere forskellige årsager, herunder DVI og DisplayPort-stikkene. 144 Hz er praktisk muligt med nuværende teknologi (men ikke i FG2421), hvilket er grunden til at vi ser visse 144 Hz gamerskærme lige nu, men et reelt 240 Hz indgangssignal er ikke muligt – endnu.Skærmpanelet inde FG2421 er i stand til at modtage signaler i 120 Hz fra en PC, hvilket betyder, at du kan nyde dine foretrukne spil i ekstremt flydende 120 billeder per sekund (hvis din PC kan håndtere det). Men Eizo kører panelet ved 240 Hz, hvilket muliggør to indstillinger; skærmen kan enten vise hvert billede to gange eller indsætte små sorte frames imellem hver billedskift. Sidstnævnte er en teknik som er kendt for at reducere slør på LCD-paneler. Eizo har døbt teknologien Turbo 240. Se Eizos illustrationen nedenfor.
De to forskellige metoder at styre 240 Hz på, kontrolleres via Turbo 240 indstillingen i menuen. Når Turbo 240 er aktiveres, indsættes ekstremt korte sort billeder (usynligt for bevidstheden) imellem hvert billede for at eliminere slør. Hvis Turbo 240 deaktiveres gengives hvert billede fra 120 Hz signalet to gange på skærmen, men som illustreret, så er billederne identiske. Eizo bruger ikke interpolation til at beregne nye billeder, som det kendes fra mange LCD-TV, og gudskelov for det! En ting som du bør være opmærksom på er, at Turbo 240 funktionen sænker lysstyrken på skærmen. Så når du bruger Turbo 240 bør du sætte lysstyrken helt op på 100 % i menuen. Selv ved 100 % er FG2421 ikke specielt lysstærk i et helt oplyst rum med sollys fra vinduerne, men det er dog mere end tilstrækkeligt i lidt mere afdæmpede omgivelser, f.eks. en skyet dag eller i rum med gardiner eller persienner. Vi har taget fotos af hvordan Turbo 240 teknologien fungerer nedenfor med et spejlreflekskamera indstillet på en meget hurtig lukketid. Som du kan se, så ruller en sort linje ned fra toppen til bunden.
Jaja, bla bla bla... Hvad så med spiloplevelsen i praksis? Den er fantastisk! Du ejer formentlig allerede en 120 Hz skærm, hvis du spiller ofte, men din skærm har sandsynligvis ikke samme ”black frame insertion” teknologi, hvilket betyder, at bevægelsesslør stadig kan forekomme (selvom billedet ikke hakker pga. 120 Hz). De to faktorer er bestemt ikke uafhængige, men 120 Hz er bare ikke garanti for en slør-fri oplevelse. FG2421 er heller ikke slør-fri, men det er en synlig forbedring i forhold til den 120 Hz LG W2363D skærm som vi også har stående i testrummet. Hurtige bevægelser på FG2421 er helt flydende pga. 120 Hz inputtet, og 240 Hz systemet reducerer yderligere bevægelsessløret. Vi undersøgte også FG2421 for overdrive-slør og selvom vi kunne fremprovokere en smule i de mørke områder af billede i vores stresstest, så var det i meget lille grad og vi bemærkede det aldrig i virkelig brug.
Din nuværende 120 Hz TN-baserede gamerskærm kan heller ikke gengive samme overbevisende billedkvalitet som FG2421, med garanti. TN-paneler bruger bl.a. dithering til at skabe farver og under hurtig bevægelse reducerer dithering både farvenuanceringen og nøjagtigheden. FG2421 kan også gengive langt dybere sort, som har støre betydning end man umiddelbart skulle tro, specielt i de mørke sekvenser af FPS-spil eller blot dunkle rollespil. Kombinationen af 120 Hz og et VA-panel er en lille revolution indenfor gamerskærm. Vi vil ikke gå så langt som til at kalde FG2421 for en kompromisløs skærm, men der er langt færre kompromisser i skærmen end i 120 Hz TN-gamerskærme. Vi forventer, at det er sidste vigtige skridt indenfor PC-skærme før vi får videre til OLED-skærme i fremtiden.
Endelig så undersøgte vi input lag. Eizo hævder, at skærmen har "mindre end 1.5 ms input lag", hvilket vi er tilbøjelige til at tro på. Vores test gav os små afvigelser helt nede omkring nul, hvilket sandsynligvis skyldes små unøjagtigheder i vores måleudstyr, men input lag er i praksis nærmest nul. Det har naturligvis stor betydning i spil, men blot sammenlignet side-om-side med en typisk Dell-skærm er der faktisk en mærkbar forskel, når man kører musen rundt på skrivebordet.
Betragtningsvinkler
VA-paneler er generelt ikke de bedste hvad angår betragtningsvinkler. Som hovedregel kan man sige, at indenfor LCD-feltet så har IPS-paneler de bredeste betragtningsvinkler, VA middelgode betragtningsvinkler og TN-paneler har de værste betragtningsvinkler. Det nærmeste man kommer perfekte betragtningsvinkler er plasma eller OLED-skærme.Men generelle regler gælder bare ikke altid. Vi blev således også lidt overraskende over at notere os, at FG2421 faktisk har værre betragtningsvinkler end de fleste VA-baserede skærme. De er ikke deciderede dårlige, men bestemt heller ikke gode. Farver begynder at falme fra omkring 30+ grader, især lyse og intense farver.
Også kontrasten falder, når man kigger på skærmen fra en vinkel. Interessant nok, så falder den helt sorte farve ikke særlig meget, men de mørkegrå farver bliver mere udvaskede. Vi bemærkede også til tider, at når man sidder ligefor skærmen og kigger på en mørkegrå baggrund, så er hjørnerne en smule lysere pga. de begrænsede betragtningsvinkler. Nu er det ikke så ofte man har mørkegrå fuldskærmsbilleder på en skærm, men visse programmer bruger det, f.eks. TweetDeck. Vi vil ikke kalde det et kritisk problem, men hvis du er en person som bemærker ting som disse, så kan det virke en smule generende for øjet. Vi har prøvet at fange effekten nedenfor. Bemærk, hvordan gråtonerne bliver betydeligt lysere – og unøjagtige – når de ses fra en vinkel.
Konklusion
Eizo rykkede ind i gaming-feltet for et stykke tid siden, men lod ikke til at mene, at 120 Hz TN-paneler var det optimale kompromis. De valgte i stedet at sælge optimerede 60 Hz IPS-gamerskærme, der ikke ofrede billedkvalitet for hastighed, men til gengæld ikke var lige så hurtige som 120 Hz TN-gamerskærme.FG2421 er en lille revolution indenfor gaming, idet den kombinerer god billedkvalitet med hastighed
Det næste skridt er naturligvis at kombinere de to verdener, og det er præcis, hvad Eizo har gjort med 24” FG2421, der kan prale af et ægte 120 Hz VA-panel med overlegen billedkvalitet og ekstrem lav responstid. FG2421 er det bedste fra de to verdener, pakket ind i et enkelt sort design med et par smarte features og et bærehåndtag på bagsiden.Og skærmen leverer. Efter at have haft skærmen stående i et par uger har vi fundet, at skærmen giver fremragende ydelse i spil, samtidig med, at den leverer fornem billedkvalitet. Det er et vigtigt skridt fremad for gamerskærme, og vi mener, at det er rimeligt at kalde det en lille revolution indenfor gamerskærme. Billedparametre såsom meget dyb sortgengivelse, god farvegengivelse, fremragende responstid og nærmest nul input lag, gør FG2421 til den komplette pakke, med mindre du specifikt søger en skærm til seriøst arbejde med grafik og fotografi, som Eizo ellers er kendt for. Så er FG2421 ikke for dig, men det har Eizo heller aldrig hævdet, og hvis du blot sporadisk arbejder lidt med fotografi og grafik, så tror vi også at du vil finde, at FG2421 opfylder dine behov. Allround-brugere skal således ikke frygte. Det eneste nævneværdige problem på FG2421 er de dårlige betragtningsvinkler.
Men vigtigst af alt: Det er skærmen du vil have, hvis du er seriøs omkring spil! Selv hvis du ikke er gamer, så leverer FG2421 overbevisende billedkvalitet. Vi kan varmt anbefale Eizo Foris FG2421.
Billedkvalitet vurderet som den samlede billedkvaliet, herunder farvegengivelse, kontrast, betragtningsvinkler mv.
Features vurderet på funktioner og anvendeligheden af disse, samt stik og lyd
Hastighed vurderet som hastigheden af skærmen i forbindelse med spil, herunder responstid, Hz & input lag
Ergonomi vurderet som justeringsmuligheder, stabilitet, strømforbrug, flimmerfri mv.
Samlet score vægtet som: 40% Billedkvalitet, 25% Features, 25% ergonomi og 10% hastighed.
Alle scores udregnes ift. et flydende maksimalt antal point, defineret af det vi betragter som det bedste på markedet, og omregnes til %. En karaktér vil dermed falde løbende når nye og bedre monitors kommer til. Vores karakterer vil derfor være almengyldige på tværs af årgange. En score på 100% i en given kategori markerer, at monitoren betragtes som det ypperste opnåelige dags dato.
Features vurderet på funktioner og anvendeligheden af disse, samt stik og lyd
Hastighed vurderet som hastigheden af skærmen i forbindelse med spil, herunder responstid, Hz & input lag
Ergonomi vurderet som justeringsmuligheder, stabilitet, strømforbrug, flimmerfri mv.
Samlet score vægtet som: 40% Billedkvalitet, 25% Features, 25% ergonomi og 10% hastighed.
Alle scores udregnes ift. et flydende maksimalt antal point, defineret af det vi betragter som det bedste på markedet, og omregnes til %. En karaktér vil dermed falde løbende når nye og bedre monitors kommer til. Vores karakterer vil derfor være almengyldige på tværs af årgange. En score på 100% i en given kategori markerer, at monitoren betragtes som det ypperste opnåelige dags dato.
120 Hz panel
240 Hz reducerer slør
Billedkvalitet
Imponerende sortniveau
Farvegengivelse
Flimmerfri
Standard-indstilling
Betragtningsvinkler
En smule mørk med Turbo240 aktiveret
Lidt lav opløsning udenfor spil