Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG W2363D test - FlatpanelsDK

Test: LG W2363D

|


LG W2363D test

LG har lanceret deres første 120 Hz skærm kaldet W2363D. 120 Hz giver et stort løft til gamerskærme, og derfor er W2363D også et vigtigt skridt for LG efter Samsung lancerede deres 2233rz skærm sidste år. W2363D er en 23” skærm med en opløsning på 1920x1080 og ligner derfor også til en vis grad Alienware AW2310, som vi for nylig testede.

LG lover meget lavt input lag (forsinkelse på signal) fra W2363D pga. en ny Thru-mode, og dette kan vise sig af blive en vigtig faktor for gamere og vi ser derfor frem til at undersøge dette. 120 Hz panelet i W2363D understøtter desuden 3D-spil.

Men kan LGs første 120 Hz skærm overbevise os? Hvad med spil-delen og 3D billedkvaliteten? Og kan det gamle op med Samsung og Alienwares 120 Hz skærme? Det finder FlatpanelsDK ud af i denne test.

This review in English: LG W2363D review


Størrelse:23"
Opløsning:1920x1080
Responstid:3 ms (g2g)
Overdrive:
Kontrastforhold:80000:1 (dynamisk)
Lysstyrke:400 cd/m²
Farveunderstøttelse:Op til 16.2 millioner farver
Farvespektregengivelse:72 % af NTSC
Signal processering: 6 bit for hver farve
Betragtningsvinkler (H/V):170°/160° (kontrast 10:1)
Dotpitch:0.265 mm
Panel type:TN
Vægmontering:
Dimensioner (HxBxD): 55,5cm x 41,9cm x 20,6cm (med stand)
Vægt:5,2 kg
Ergonomi

Tilt
Dreje
Højde
Pivot
Højttalere:
Indgange
VGA
DVI
DisplayPort
Audio (type)
S-video
Komposit
Komponent
HDMI
Andet120 Hz
Andet:


Pris og forhandler:


De første indtryk

LG W2363D har en sort, blank ramme lavet af plastik. Og nederst er der tilføjet en rund cylinder.

LG W2363D review


I midten af cylinderen har LG tilføjet nogle fancy lyseffekter. Du kan vælge at have disse tændt mens du spiller eller blot slukke lyseffekterne.

LG W2363D review


Foden er oval og giver brugeren mulighed for at vippe skærmen.

LG W2363D review


Indgangene findes på bagsiden af W2363D, som kommer med DVI og HDMI.

I nederste højre hjørne finder du knapperne til at navigere i menuerne. Knapperne er berøringsfølsomme, men ikke er ikke belyst og derfor umulige at anvende i et mørkt rum.

Strømforbrug

Sammenlign strømforbruget på tværs af fladskærme vha. vores nye interaktive applet her: Sammenlign strømforbug på fladskærme.

Målingerne på LG W2363D kan ses herunder.

Out-of-Box (gns)After calibration
Standby0,4 W0,4 W
PC46,4 W30.0 W



Efter kalibrering jeg målte strømforbruget på W2363D til 30 W. Det er langt fra samme gode niveau som skærme med LED backlight, men stort set på niveau med Alienware AW2310, som ogsåeren 23" Full HD 120 Hz skærm.

Bemærk, at skærmen benytter mindre strøm efter en kalibrering. Dette er et generelt træk for fladskærme, fordi der efter kalibrering typisk er skruet ned for wauw-effekten, blandt andet med en lavere lysstyrke som resultat.

Forud for testen

Bemærk at skærmen gennem testen, testes der med DVI tilslutning. Grafikkortet er et Geforce 7900GTO.

Skærmen vil blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer. Herefter testes den i praksis i alt lige fra tekstbehandling til hurtige spil.

Billedkvalitet på LG W2363D

Herunder har jeg målt billedkvaliteten på W2363D i skærmens standard-indstillinger.

LG W2363D


For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.

    Standardindstillingerne giver langt fra et imponerende billeder, men dette er dog ret typisk for gamer-skærme.

    Vi oplever afvigelser i farver, og gamma er for lav da den går fra 1,5 i de lyse nuancer til 1,96 i de mørke nuancer. Det betyder, at de lyse farver er alt for lyse og at de mørke farver også er en smule for lyse. Vi sigter efter 2,2 gamma, hvilket sikrer korrekte og præcise farver, samt et balanceret billede.

    Farvetemperaturen er meget, meget tæt på vores 6500 Kelvin reference. Det betyder, at billedet hverken er for blåligt eller rødligt.

    Se billedeksempler og læs mere om hvad udtryk som gamma og farvetemperatur betyder for billedet i praksis i denne artikel: Hvordan ser det forkerte billede ud?

    Lysstyrken er for høj til all-round brug, men W2363D viser, at det kan klare en meget høj lysstyrk, hvilket er vigtigt i forbindelse med 3D spil, da 3D brillerne reducerer lysstyrken betydeligt. Vi målte lysstyrken til 378 cd/m2 i standardindstillingerne.

    Jeg ændrede nu skærmen til billedprofilen kaldet sRGB og tog en ny måling.

    LG W2363D


    Billedet er stadig ikke perfekt, primært fordi gamma stadig er forkert. Gamma er for lav, især for de mørkere farver. Farvetemperaturen er nu også lidt for høj og det giver os et for blålig og koldt billede. Lysstyrken er meget lavere i sRGB profilen og bedre egnet til all-round brug.

    Jeg forsøger nu at rette den skæve gamma og foretog derfor en kalibrering på W2363D.

    LG W2363D


    Resultatet er ganske pænt. Farveafvigelserne er meget lave, men husk, at jeg også har brugt en ICC-profil til at opnå dette. Gamma er nu meget tæt på 2,2, og det giver et meget bedre og mere præcist billedet end i Standard og sRGB billedprofilerne.

    Her er mine kalibrerede indstillinger, som du kan kopiere til din W2363D.


    Efter kalibrering
    Lysstyrke:30
    Kontrast:55
    Gamma:0
    RGB:Custom
    • R:50
    • G:44
    • B:38



    For at rette gamma, var jeg nødt til at lege med indstillingen ”Kontrast”. W2363D har også en gamma-indstilling i menuen, men hvis du flytter den til -50 (der kan vælges mellem -50, 0 og +50) gamma, ændres gamma til omkring 2,6, hvilket er alt for højt.
    Så i stedet sænkede jeg ”kontrast”-indstillingen til 55, hvilket gav mig en gamma forholdsvis tæt til 2,2.

    Jeg har også ændret RGB (rød, grøn, blå) værdierne for at forbedre farvegengivelsen. Når jeg reducerer kontrast på W2363D ændres farvetemperaturen, så jeg var nødt til at korrigere for dette med RGB indstillingerne.

    Jeg har endeligt reduceret lysstyrken for at give en bedre all-round ydelse. I spil du bør du øge lysstyrken i menuen og i 3D-spil er det et must.

    Det lykkedes os at få ganske god farvenøjagtighed ud af W2363D men en anden vigtig ting i farvegengivelsen er nuanceringen af farverne. Skærmen skal helst også kunne vise alle farver, og adskille farverne korrekt fra hinanden.

    Farvenuanceringen på W2363D er middelmådig. Den er ikke så god som på Alienware AW2310, men på lige fod med Samsung 2233rz.

    Jeg ser lidt bånd og farvetoning på visse flydende farveovergange (som vi bruger til at teste farvenuanceringen). På en glidende sort til hvid gradient bemærkede jeg, at visse mørkegrå farver har en tendens til rødlig og grønlig toning, og jeg så nogle bånd i de mellemlyse dele af farvegradienterne. Jeg var i stand til at reducere dette en smule i forbindelse med min kalibrering, men det ikke muligt at eliminere problemerne. De lyseste farver gengives uden problemer.

    Alt i alt er farvegengivelse på W2363D middelmådig - og på lige fod med den ældre Samsung 2233rz 120 Hz skærm.

    Panelet i W2363D er desuden mat og har ingen generende reflektioner i overfladen. Den høje opløsning på 1920x1080 pixels er også en kærkommen tilføjelse, og noget som mange forbrugere har søgt på 120 Hz skærme efter Samsung lancerede deres 2233rz model, som havde en opløsning på 1680x1050 pixels.

    Nedenfor har jeg målt sortniveauet og kontrastforholdet:

    Out-of-BoxEfter kalibrering
    Sortniveau0,47 cd/m20,22 cd/m2
    Lysstyrke378 cd/m2122 cd/m2
    Kontrastforhold804:1555:1
    Kontrastforhold usikkerhed +/- 50


    Efter kalibrering målte jeg en sortniveauet til 0,22 cd/m2. Det er ikke fantastisk, og Alienware AW2310 klarede opgaven en tand bedre. Samsung 2233rz har et sortniveau på 0,12 cd/m2.

    Jeg undersøgte også shadow detail på W2363D. Shadow detail er et begreb, der som beskriver, hvordan en given skærm skelner de mørke farver fra hinanden, hvilket er meget vigtigt for mørke spil og film. Vi bruger vores egne monitorTest for at undersøge billedkarakteristika såsom shadow details, farvenuancering osv.

    På W2363D kan jeg skelne næsten alle nuancer af mørkegrå med undtagelse af de 1-2 mørkeste nuancer. Det er er et pænt resultat og sikrer, at W2363D opretholder masser af detaljer i mørke scener i spil og film.

    Endelig har jeg taget et billede af W2363D i et fuldstændig mørkelagt rum for at undersøge for clouding / backlight bleeding problemer.

    LG W2363D review


    LG W2363D har en smule mere lys i toppen og bunden, men det er intet problematisk. Dette er positivt fordi TN paneler ofte har problemer.

    Responstid og spil

    Vi har også Asus VG236 120 Hz stående i øjeblikket og vil senere lave en side-by-side sammenligning af de to skærme, efter Asus anmeldelse er blevet offentliggjort. Tilmeld dig vores Nyhedsbrev for at få en e-mail, når denne sammenligning er online.

    LG W2363D har en meget lav responstid og rangerer blandt de hurtigste skærme i dag. Det står klart efter vores test. Sammenlignet med andre 120 Hz skærme har W2363D tilsvarende eller lidt mindre slør på hurtige bevægelser.

    Vi undersøgte W2363D i praksis, samt i vores stress-test i monitorTest. W2363D er ikke perfekt på dette punkt og vi kan stadig fremkalde slør på hurtige bevægelser, men dette er sandt for alle skærme i dag. W2363D har samme type slør på både mørke og lyse farver, hvlket er vigtigt, fordi slør godt kan varierer afhængigt af hvilken farveovergange der vises, og det kan blive problematisk i praksis.

    Overdrive slør
    Venstre: Overdrive slør. Højre: traditionelt slør


    W2363D også har meget præcis Overdrive styring, hvilket betyder, at vi ikke oplever overdrive slør. Jeg oplevede heller ikke Overdrive slør på de mørke nuancer. Overdrive sløret er karakteriseret som disse glorie-agtige effekter, der kan opstå omkring objekter i bevægelse.

    De fleste brugere er formentlig bekendt med 120 Hz teknologien på nuværende tidspunkt, men for de nye følger her en kort forklaring. Gennem mange år har fladskærme kørt med 60 Hz; 60 billeder per sekund. Men nu er det blevet muligt at modtage 120 Hz fra grafikkortet og vise alle disse 120 billeder per sekund på skærmen. Det betyder hurtigere og mere flydende opdatering på skærme, men det kan også betyde mindre slør på bevægelse, da man ophæver en del af sample-and-hold-effekten fra LCD teknologien.


    120 Hz opdateringshastigheden på W2363D bør ikke forveksles med 100/120 og 200/240 Hz teknologi på TV fladskærme. TV interpolerer (beregner) nye billeder, men der modtages stadig det samme antal billeder per sekund, for eksempel 24 Hz til Blu-Ray, eller 50/60 Hz til TV-udsendelser. LGs 120 Hz skærm er i stand til at modtage 120 billeder per sekund, og vise samtlige 120 billeder på sekund på skærmen.

    Og som vi har sagt i tidligere anmeldelser af 120 Hz skærme, såsom anmeldelserne af Alienware AW2310 og Samsung 2233rz, så bidrager 120 Hz væsentligt til spiloplevelsen på en fladskærme. Ikke alene resulterer det i meget mere flydende bevægelser, men det kan også reducere slør.

    Input lag er også en vigtig faktor. Det beskriver forsinkelsen i billedet fra grafikkortet til billedet rent faktisk vises på skærmens panel. Ideelt set bør input lag være 0 ms, men ikke alle skærme er i stand til at leve op til dette. Så vi tester input lag ved hjælp af vores egne inputlagTest software, der kører to skærme ved siden af hinanden ved hjælp af en DVI splitter.

    På W2363D har LG indbygget en såkaldt Thru-mode, med det formål at reducere input lag. Vi var spændte på at se hvad denne teknologi kunne bidrage med, og vi er glade for at kunne berette, at Thru-mode retn faktisk holder hvad den lover.

    Uden Thru-mode aktiveret, målte vi 10-20 ms input lag. Med Thru-mode aktiveret kørte vi en række test med vores inputlagTest software, og vi målte input lag til 0 ms. Dette er et perfekt resultat og W2363Ds Thru-mode fortjener ros. Der kan naturligvis ligge en mindre fejlmargen med disse input-lag målinger, men W2363D klarer opgaven fornemt.

    Thru-mode var i øvrigt ikke aktiveret som standard på vores W2363D, så sørg for at gøre dette i skærmens menu. Med et 3D-signal er Thru-mode dog altid aktiveret.

    Alt i alt er W2363D en ekstremt god skærm rettet mod gaming. Resultatet er ikke 100% perfekt, men W2363D rangerer i den absolutte elite af LCD gaming skærme, og indenfor top 3 af de gamerskærme vi har testet nogensinde.

    Husk også, at selv om skærmen har HDMI, så er 120 Hz ikke aktiveret via HDMI, og du har brug for et dual-link DVI-kabel til at køre i 120 Hz og få et 3D billede. Dette betyder også, at du ikke kan bruge W2363D som en 3D- skærm sammen med f.eks. PlayStation 3 – kun sammen med en PC.

    3D-spil

    Vi talte om 3D-spil og hvad du bør forvente i Alienware AW2310 anmeldelsen. Det vil jeg ikke gentage og gennemgår derfor kun fordele og ulemper ved 3D billedet på W2363D.

    På LG W2363D målte vi en meget høj lysstyrke niveau i Standard-indstillingen, også meget højere end på Samsung 2233rz. Fordi 3D Nvidia brillerne reducerer lysstyrken en del har du brug for en høj lysstyrket fra panelet - især hvis du vil nyde 3D i dagtimerne. W2363D kan levere dette.

    3D billedet på W2363D lider af en smule crosstalk, ligesom vi så på Alienware AW2310. LCD-teknologien er stadig ikke perfekt mht. responstid, og derfor kan der i visse situationer opstå crosstalk, hvor billederne til højre og venstre øje blandes sammen, og som giver sig udtryk i en lille glorie-agtig effekt omkring objekter fra tid til anden.

    3D dybden er god, men sortniveauet er ikke perfekt. Gengivelsen af sort har også indflydelse på hvordan du opfatter dybde og i et meget mørk spil, er sort målt til 0,22 cd/m2 (det opfattes dog som bedre fordi 3D brillerne reducerer lyset) ikke et perfekt resultat.

    Husk også, at 3D-effekten varierer meget afhængigt af 3D-indholdet og 3D-spil. Nogle 3D-spil er fantastiske; andre 3D-spil er direkte dårlige. Bemærk også, at du skal bruge Nvidia 3D Vision-pakken for at åbne op for 3D-verdenen.

    Betragtningsvinkler

    Betragtningsvinklerne er smalle. Dette er typisk for TN skærme og både farver og kontrast reduceres fra vinkler. Billedet på W2363D får også et let rødlig skær fra store vinkler.

    Jeg har taget billeder af betragtningsvinklerne nedenfor:

    LG W2363D review


    LG W2363D review


    Konklusion

    LG W2363D har et fancy design med en lyscylinder i bunden, som ikke har nogen praktisk anvendelse. Rammen er fremstillet af blank plastik og foden giver brugeren mulighed for at vippe skærmen.

    Billedkvaliteten er ikke særlig præcis med standard-indstillinger, men efter vores kalibrering formåede vi at forbedre billedkvaliteten en del. Vi fik langt mere præcise farver, men farvenuanceringen blev aldrig perfekt. Vi oplevede heller ikke store problemer med ujævnt baggrundslys på W2363D og det er positivt, specielt taget de mange meldinger om problemer på Samsung 2233rz i betragtning. Sortgengivelsen er ikke så god på W2363D, shadow detail er pæn. Og jeg er sikker på at en del gamere også vil sætte pris på 1920x1080 opløsningen på W2363D.

    De vigtige aspekter for gamere, som denne skærme forsøger at tilfredsstille, er responstidentiden og input lag. Og på disse punkter leverer W2363D et virkelig godt resultat. 120 Hz skærme er langt bedre end de ældre ikke-120 Hz skærm, og man vil opleve langt mere flydende bevægelser. W2363D også har også meget lidt slør på hurtige bevægelser, og vi oplevede ikke tendens til Overdrive slør. Med Thru-mode aktiveret kunne vi i øvrigt eliminere alle former for input lag, hvilket er meget positivt – du skal dog aktivere Thru-mode i skærmens menu, da det ikke er aktiveret fra start af.

    W2363D er prissat lavere end Alienware AW2310, der har samme størrelse og samme opløsning. Selv om Alienware AW2310 havde mere præcise billedindstillinger, bedre farvegengivelse / graduering, og et marginalt bedre sortniveau, så er selve spiloplevelsen ikke meget anderledes. W2363D har faktisk en lille fordel her, og til den noget lavere pris, mener jeg, at W2363D fortjener vores Top Anbefalings Award baseret på spilydelsen. LG W2363D er hermed også tilføjet til vores anbefalingsliste under gamerskærme.


    Tryk på awarden for at læse mere.


    Pris og forhandler:


    PositivNegativMålgruppe
    ResponstidSortniveauGaming
    1920x1080 opløsningStandardindstillinger3D spil
    Ingen overdrive trailingSmå bånd i farvegradienterAllround
    Meget lav input lagBetragtningsvinkler / TN panelKontor
    Intet ujævnt lysIngen 120 Hz support gennem HDMI


    LG W2363D debat

    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: LG W2363D debat



  • Flere anmeldelser

    Panasonic HZ2000

    12 Oct 2020 |

    Philips OLED805 (OLED855, OLED865)

    23 Sep 2020 |

    Sony XH90

    08 Sep 2020 |

    Samsung Q95T / Q90T

    08 Jul 2020 |