Samsung indkøber allerede WOLED paneler hos LG Display, og LG vil måske snart gengælde handlingen ved at bruge Samsung Displays QD-OLED paneler i sine monitorer.
Rygtet stammer fra korea i en artikel af ZDNet, som hævder at have hørt det fra flere kilder. Artiklen er endnu ikke bekræftet uafhængigt.
- "Ifølge flere kilder i komponentindustrien den 6. april er LG Electronics i øjeblikket i dialog med Samsung Display om at købe 27-tommer 240Hz UHD (4K) QD-OLED paneler til monitorer. Selvom intet er endeligt på plads endnu, kan leverancer begynde allerede i fjerde kvartal i år," skriver ZDNet (maskinoversat).
27-tommer 4K OLED
Artiklen henviser specifikt til Samsung Displays 27-tommer 4K QD-OLED panel – ikke TV-paneler på nuværende tidspunkt.
Det er bemærkelsesværdigt fordi LG Display i december 2025 præsenterede sit eget 27-tommer 4K WOLED med RGB-stribe pixels, men LG Electronics ser muligvis de to paneler som løsninger til forskellige typer produktet.
Asus, Dell, MSI, Samsung og andre mærker sælger allerede 27-tommer 4K QD-OLED monitorer.
Læs også: Alle de nye OLED-monitorer der kommer i 2026
De nuværende 27" 4K QD-OLED skærme markedsføres alle som gaming-monitorer
En koreansk alliance
LG og Samsung har i årtier været ærkerivaler, men de to sydkoreanske selskaber er i senere år rykket nærmere hinanden i takt med det stigende pres, der er kommet fra kinesiske skærmproducenter.
Siden midten af 2023 har Samsung Electronics solgt TV med WOLED paneler fra LG Display, og rygtet vil vide, at Samsung lancerer sine første WOLED monitorer i år. LG Electronics har ikke hidtil brugt Samsung Displays QD-OLED, men i stedet holdt sig LG Displays WOLED. LG Electronics er dog for nylig begyndt at bruge Samsung Displays RGB OLED paneler i bærbare computere.
Læs også: Samsung sælger nu flere OLED TV end 'Neo QLED' miniLED
Hvis LG Electronics også begynder at bruge QD-OLED paneler, vil det styrke Sydkoreas satsning på OLED i overgangen væk fra LCD.
- Kilde: ZDNet